Hvordan kan jeg bruge de her tre teoretikere i en opgave, hvis problemformulering hedder:
Hvordan kan folkeskolen medvirke til at nedbryde den negative sociale arv hos elever fra socialt belastede familier?
Hilsen Helle

Hej Kristian

Ja, altså jeg har læst om Habermas` system og livsverden, men jeg har svært ved at få begreberne koblet på den negative sociale arv hos skoleelever. At systemverdenen kolonialiserer livsverden, er jeg helt med på, men ved du, om det kan kobles sammen med neg. soc. arv?

Jeg har ligeledes læst om Giddens teori om samfundsudviklingen - at vi ikke længere lever med traditionerne, men selv skal skabe vores eget liv og træffe vores egne valg - det er jeg helt med på, men hvorfor og hvordan har det indflydelse på elever fra soc. belastede familier?

Endelig har jeg også læst om de unges personlige livsverdener hos Ziehe. Er der en sammenhæng mellem disse og sociale problemer hos børn/unge?

Jeg kender altså en lille smule til de tre teoretikeres tænkning, men jeg kan bare ikke finde forbindelsen til deres teorier og så negativ social arv i folkeskolen.

Hilsen Helle

Hej Helle,

Habermas:
Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at koble Habermas til spørgsmålet om (negativ) social arv. Umiddelbart kan jeg ikke se nogen direkte relation ud over, at det er noget, som Habermas ikke tager stilling til i sine teorier. Det bedste bud, jeg kan komme på, er, at systemlogikkens indtog i folkeskolen (forholder det sig overhovedet sådan?) koloniserer det område, hvor socialiseringen finder sted. Socialisering er vigtig for Habermas, da det er en måde, man bliver bekendt med (livs)verdenen på – det er en indføring i de kulturelle værdier og normer, som gør sig gældende i det givne samfund (ingen ny tanke) samt det sted, hvor man lærer at ”kommunikere” om disse normer og værdier (på en deliberativ måde). Når systemet så koloniserer de områder i folkeskolen, hvor livsverdenen kommunikeres og indlæres, kan det efterlade eleverne (når de engang bliver voksne) i en fremmedgjort tilstand. Dette er dog efter min mening lidt for spekulativt og svarer heller ikke på, hvorfor der en samfundsgruppe (eller nok bedre: klasse), der systematisk bliver fastholdt i samme ”negative” position. Dette er der andre teoretikere, der langt bedre kan svare på – især Pierre Bourdieu. Så mit svar er: jeg ved ikke, hvordan man skal koble Habermas med negativ social arv.

Giddens:
Hvis vi antager, som Giddens gør, at vi er frisatte fra traditionelle bånd og nu kan vælge mere frit end før, så efterlader det spørgsmålet om social arv et interessant sted – et sted, som Giddens ikke selv fokuserer på (så vidt jeg ved). Her vil jeg lige sige, at jeg trækker en smule på Bourdieu igen samt Ulrich Beck. Man kan nemlig spørge til, hvem det er, der kan vælge mere frit end før – og ”realisere” sig selv, fx gennem gode uddannelser og gode arbejder. Eller bedre: hvem kan IKKE realisere sig selv og påtage sig den nyvundne ”frihed til at vælge”? Denne gruppe er typisk (men ikke udelukkende) den laveste i samfundet. Det er mennesker, som ikke besidder et flair for den måde, som uddannelsessystemet fungerer på, da de kommer fra en familie, der ikke har ressourcer (kulturelle, økonomiske, menneskelige) nok til at hjælpe dem på vej. Og netop det faktum forklarer også, at selvrealisering og ”frie valg” fastholder den laveste gruppe i deres position: For hvis man skal finde sin ”egen” løsning på problemer, der er strukturelt bestemt, så gør det det endnu sværere for de lavest placerede i samfundet.

Ziehe:
Kender jeg ikke noget til. Ved kun, at han spænder godt med Giddens, da Ziehe også taler om aftraditionalisering (eller ”kulturel frisættelse”).


Mvh. Kristian