Du fortæller ikke, hvor tekstuddraget stammer fra. Det skal læses i en sammenhæng.
Men umiddelbart kan man formode, at diskussionen gælder en klassisk kantiansk kritik af på den ene side tanker uden (empirisk) indhold og på den anden side erfaringer uden (teoretisk) reflektion. Filosofi uden ontologisk forpligtelse er flyvske tanker uden jordforbindelse. Denne form for abstrakt filosofi retter en (berettiget) kritik mod empirismen, og hævder en intellektuel myndighed med kritikken, men glemmer at forholde sig selvkritisk til kritikkens præmisser. Habermas kritik er to-sidet, både mod objektivisme og subjektivisme, idet han pejler sig ind på en kritisk pragmatisk position, som er betinget af sproglig interaktion. Filosoffernes sproglige udsagn taler om noget, om den verden vi lever i og taler om, og empirikernes data må italesættes for at få mening.
Det er i hvert fald en fortolkning, som kan give mening tildit tekstuddrag.

tak for svar...tekst uddraget er fra; [i]Teknik og Videnskab som ideologi[/i] - det afsnit der hedder erkendelse og interesse.

Pointen i det sidste du siger, er det at, Habermas skriver sig frem til at erkendelse og interesse er uadskillige begreber? Hvordan relaterer det sig til den emancipatoriske erkendelsesinteresse - da det er denne han selv placerer sig indenfor?

Vil han dermed mene at man for at bedrive forskning må eksplicitere sine interesser - da disse netop er med til at definere de (forskningsmæssige) erkendelser?

Jeg er i gang med at skrive et projekt, hvor vi er interesserede i at forholde os kritisk til det værende sundhedsrationale - det være sig et rationale der i høj grad befinder sig indenfor et bio-medicinsk paradigme. jeg finder det derfor relevant at tage fat i Habermas´tredeling for netop at positionere os ift. de interesser og fokuspunkter der befinder sig indenfor dette positivistiske ideal...

Evt. der kunne knyttes en kommentar til denne kobling? Hvad er det endvidere man skal være opmærksom på ift. den forholdet mellem erkendelse og interesse - hvorfor er det Habermas´kritik af Husserl afføder netop denne deling - hvor er det de andre erkendelsesinteresser bliver mangelfulde - altså den empirisk-amalytiske og den historisk-hermeneutiske.

håber du (sørland) eller andre kan hjælpe...