Hej Prik

Jeg skal prøve på at samle lidt op på paralleler mellem Goffman og Bourdieu. Først er det interessant, hvordan I vil bruge Bourdieu i relation til det sociale arbejde. Er det klientens habitus og dennes sammenspil med socialrådgiveren i er interesserede i eller er det sociale arbejde som specifikt felt I vil analysere? Med andre ord: Vil I se på klient-rådgiver forholdets muligheder i kraft af klientens sociale position eller se på rådgivernes samspil (og modspil?) fra "systemet" af agenter med interesser (politikere, erhvervsliv mm) og hvilke konsekvenser dette får i mødet mellem klient og rådgiver (som i nok har fornemmet mener jeg, det ville være bedst at kombinere disse to analyser til en feltanalyse)?

Nå tilbage til Goffman og Bourdieu. Som I (forhåbentligt) kan læse ud af mit forsøg på redegøre for mulighederne i feltanalyse gives der med Bourdieu masser af muligheder for at se på interaktion. En central pointe hos Bourdieu er dog, at hvis man ikke samtidig ser på de omkringliggende (men ikke statiske) strukturer kan man ikke forstå dynamiken bag interaktionen. Her mener jeg faktisk også Goffmans styrke ligger. Jeg mener faktisk, at Goffmans forståelse af roller, front- og backstage er væsentligt mere fastlåst og deterministisk end Bourdieus habitus teori, da habitusteorien rummer større muliged for improvisation i nye situationer. Goffman kan vise jer, hvilke dynamikker der ligger i rådgiver og klients konstante facework, så de bindes til forskellige roller. Bourdieu kan med sin felt- og habitusteori forklare jer, hvorfor nogle roller foretrækkes (selvom dette ofte sker ubevidst eller som udtryk for en ikke-artikuleret strategi; det er altså ikke nok at spørge folk, hvorfor de handler som de gør: man må se på praksis).

Tjek i øvrigt hexis.dk, der er et Bourdieu forum. Jens A. Hansen, der er sekretær dér, har vistnok skrevet speciale om aktiveringsområdet som felt.

Hilsen
Christoph

Hej Alias og Cristoph

Jeg er i gruppe med Prik, og ja vi lader os faktisk lidt inspirere af Dorte Caswells phd afhandling "Handlemuligheder i socialt arbejde" Og tak for dit svar Cristoph. Jeg tror, vi har fået en lidt tydeligere ide af, hvad vi kan bruge Goffman til i forhold til Bourdieu. Vi er selv i fuld gang med at læse om Goffman nu, for at blive klogere, så det bliver vi vel forhåbentligt:-)Og ja det er socialrådgiverens habitus at vi vil undersøge.

Det er måden som Caswell bruger Bourdieu på, som vi netop mest er blevet inspireret af, da Bourdieu og hans doxa som regel fremstilles meget deterministisk. Dette bliver det ikke gjort i så høj grad i lige præcis denne her afhandling. Vi ser ikke det sociale arbejde som fuldstændig deterministisk eller voluntaristisk, men nærmere som en mellemposition. Dermed er vores udgangspunkt, at der er et handlerum, men at dette er betinget . Det vil sige, at der er forskellige elementer, der spiller ind på socialrådgiverens handlemuligheder, og hun er altså ikke helt fri til selv at bestemme. Vores udgangspunkt vil derfor være, at det sociale arbejde er mere i retning af det klassiske teaterstykke, hvor der er et fastlagt et manuskript, som skal følges, men med plads til udfyldelse af rollerne på forskellig vis og handlerum til små improvisationer. Vores nysgerrighed bunder altså i, om socialrådgiveren reelt har muligheder for at befinde sig i denne mellemposition – dette er udgangspunktet, som vi gerne vil undersøge og diskutere med praktikerne. Vi læner os dermed også op ad Dorte Caswells definition af handlemuligheder i det sociale arbejde:

”Handlemulighedsbegrebet accentuerer, at praksis i socialt arbejde ikke på forhånd er determineret af overordnede strukturelle vilkår som fx lovgivning, professionel doxa eller lignende. At der er handlemuligheder i socialt arbejde betyder, at praksis udfoldes i et spændingsfelt mellem aktørernes forståelser og handlinger på den ene side, og de strukturelle betingelser – herunder politiske, organisatoriske og socialdemografiske – på den anden side.”

I det spændingsfelt som Caswell antyder, ser vi et felt, hvor der på den ene side eksisterer nogle faktorer, der kan være medvirkende til at handlemulighederne bliver indskrænket for socialrådgiveren og i den modsatte ende nogle faktorer, som udvider handlemulighederne. Den indskrænkende del mener vi groft sat op repræsenterer doxa, hvor den modsatte side repræsenterer refleksions og diskussionsniveauet i det sociale arbejde. I og med at der tale om et spændingsfelt ser vi dog ikke det entydigt delt op, men at doxa og refleksion påvirker hinanden gensidigt. Indsæt figur. Dermed mener vi heller ikke at kan se visse faktorer som entydigt indskrænkende eller omvendt. Hvis vores menneskesyn var ensidigt objektivt eller subjektivt, ville det være nemmere at placere doxa på den ene side og refleksion på den modsatte side. Men i og med at Bourdieu (og dermed også vores udgangspunkt) netop forsøger at forene det subjektive med det objektive via habitus kan flere af påvirkningsfaktorerne ses som både udvidende og indskrænkende. Vi anskuer at dette til dels skyldes den fælles doxa, som vi har fået institutionaliseret på studiet. Hvilket vil sige, at vi har lært ikke kun at se individet fra en psykologisk vinkel men at det ofte er nødvendigt at anlægge flere perspektiver på individet for at udnytte handlemulighederne bedst muligt for at hjælpe vedkommende.

Der er således forskellige faktorer, som har indflydelse på handlemulighedernes univers, men vi har i vores projekt valgt at centrere os om Bourdieus begreber og teorier om doxa, kapital, symbolsk vold, habitus og felter. Vores formål med projektet - rent teoretisk set – bliver at udfordre de doxa i det sociale arbejde, som vi er blevet præsenteret for på studiet og i medierne. Det er disse doxa, som vi anser som en form for handlingslammelse af det sociale arbejde, og som vi via refleksion vil gøre op med.

Vi er dog ikke så interesseret i de andre institutionelle teoretikere som hun anvender, deriblandt Hasenfeld og Lipsky, men derimod mere nogle teoretikere, som fokusere mere specifikt på relationen mellem mennesker for at belyse den side af det sociale arbejde også og ikke kun via Bourdieus habitus, men som noget mere konkret, som man som socialrådgiver kan udfylde individuelt i mødet med borgeren. Derfor kiggede vi lidt på Goffman.

Kom endelig med flere kommentarer, vi kan garanteret bruge det til at komme lidt videre og blive mere afklaret...

hilsen klitbjerg

Hej Klitbjerg

Når i skal konstruere et felt til Bourdieusk feltanalyse vil jeg anbefale at læse noget af det Anders Mathiesen (fra RUC) har skrevet om fletanalytiske strategier og evt. se i enten "Af Praktiske Grunde" eller "Viden om viden og Refleksivitet" (s. 61 ff - hvor Bourdieu konstruerer det videnskabelige felt).
Grundlæggende er processen:
- Hvilke former for kapital gør sig gældende på feltet; hvad er symbolsk kapital og hvordan opnås denne?
- Hvilke udefra kommende faktorer forsøger at gøre sig gældende på feltet (det er oftest disse der fører til forandringer i feltets logik)?
- Hvem er de dominerede og de dominerende og hvilke strategier anvender de dominerede for at blive dominerende?
- Hvilke gevinster kan man overføre fra dette felt til andre felter og hvem disponeres for at investre i feltet (illussio)?

Alt dette skal så kombineres med en historisk analyse af processerne, som, hvis den besvarer disse spørgsmål (og måske flere, som jeg har glemt) vise den sociale oprindelse til handlemulighederne i feltet!

Christoph

tak, det vil vi gå videre med. Altså ikke pileflet mm men det som Cristoph fremhæver...

hilsen Klitbjerg

Hej,

Til det andet spørgsmål: Ja - det kan man godt. I kan faktisk lave en analyse af de sociale klasser i samfundet, som mere eller mindre vil skinne igennem i de pågældende felter (ifølge Bourdieu). Her skal I have fat i Bourdieus ideer om "det sociale rum", der er karakteriseret ud fra de forskellige kapitalformer (økonomisk, kulturel og symbolsk). I Distinktionen har Weber et helt kapitel viet til de sociale klassers dynamik, hvilket er ret spændende. Se Del II i Distinction "The Economy of Practices" - her finder i også linket til felternes dynamik. Det er tung læsning, men man får noget ud af det. I kan også kigge i "Af praktiske grunde", hvor der et kapitel om det sociale rum, hvor der - så vidt jeg husker - også tales om de sociale klassers dynamik (og måske noget om felter).

På den måde kan I bedrive en nuanceret form for marxistisk sociologi, hvis det er det, I vil (og det vil alle :D).

Jeg ved ikke, om det passer på jeres opgave, men der er rig mulighed for andet med Bourdieu. Man kan også gå ind og se på hans beskrivelse af menneskers praksis - her bliver Goffman også relevant, da han iagttog mange af de pointer, som også Bourdieu elaborerer videre på. Bourdieu er imidlertid blot, så vidt jeg ser det, bedre til at forklare menneskers praksis. Faktisk bygger han videre på mange af Goffmans iagttagelser, men har et større teoretisk framework, det kan sættes ind i.

Mvh. Kristian