Gøsta Esping Andersen
Jeg søger svar på, hvor man kan placere Esping-Andersen rent videnskabsteoretisk. Jeg kan ikke finde andet, end at han er hummanistisk velfærdsforsker. Hvor placerer han sig selv - hvis overhovedet?
Nogle idéer?
Mvh Maranne
Hej
Jeg kender ham ikke, men måske du kan beskrive hans ontologi, epistemologi og metodologi og så kan det være det kan lede dig til et svar? jeg mener altså bare at du beskriver hvilken `social verden` han opererer i, hvordan han selv mener at kunne opnå viden herom og hvordan han griber sine undersøgelser an.
Og måske nogle af os herinde kan hjælpe dig på vej derfra - medmindre nogen kender ham og lige kan svinge et svar ud af ærmet ;)
Jeg kender ham ikke, men måske du kan beskrive hans ontologi, epistemologi og metodologi og så kan det være det kan lede dig til et svar? jeg mener altså bare at du beskriver hvilken `social verden` han opererer i, hvordan han selv mener at kunne opnå viden herom og hvordan han griber sine undersøgelser an.
Og måske nogle af os herinde kan hjælpe dig på vej derfra - medmindre nogen kender ham og lige kan svinge et svar ud af ærmet ;)
Hej igen
Det er jo også en mulighed at spørge ham selv. På hans hjemmeside står hans kontaktoplysninger :)
http://www.esping-andersen.com/
Det er jo også en mulighed at spørge ham selv. På hans hjemmeside står hans kontaktoplysninger :)
http://www.esping-andersen.com/
Tak for det. Ja, at kontakte manden selv er selvfølgelig en udemærket idé :-). Tak for linket.
Esping-Andersen er manden bag de tre, klassiske typificeringer af velfærdsstatsmodellerne: den konservative, den liberale og den socialdemokratiske velfærdsstat.
Han beskriver i sin velfærdsteori, hvad der karakteriserer de enkelte velfærdstyper, hvordan de adskiller dig i forhold til sociale rettigheder og stratifikation, hvordan der regimerne imellem findes forskellige konstellationer mellem stat, marked og familie samt i hvilke lande, de enkelte modeller siges at dominere.
Han bygger i denne sammenhæng især på T.H. Marchall teori om sociale rettigheder og Timuss` socialpolitikmodeller - og herudover egne undersøgelser (præcist hvilke ved jeg ikke - men overordnet vel kvantitative!?).
Desuden beskriver han, hvordan velfærdsstaterne er i forandring - (welfarestates in transition).
Det er, hvad jeg ved.
/Marianne
Esping-Andersen er manden bag de tre, klassiske typificeringer af velfærdsstatsmodellerne: den konservative, den liberale og den socialdemokratiske velfærdsstat.
Han beskriver i sin velfærdsteori, hvad der karakteriserer de enkelte velfærdstyper, hvordan de adskiller dig i forhold til sociale rettigheder og stratifikation, hvordan der regimerne imellem findes forskellige konstellationer mellem stat, marked og familie samt i hvilke lande, de enkelte modeller siges at dominere.
Han bygger i denne sammenhæng især på T.H. Marchall teori om sociale rettigheder og Timuss` socialpolitikmodeller - og herudover egne undersøgelser (præcist hvilke ved jeg ikke - men overordnet vel kvantitative!?).
Desuden beskriver han, hvordan velfærdsstaterne er i forandring - (welfarestates in transition).
Det er, hvad jeg ved.
/Marianne
Ok. Jeg kender heller ikke de to andre du refererer til, men jeg kommer til at tænke på Weber og hans ideal typer.
Sakset fra wikipedia:
Weber var anti-positivist og bekendte sig til den hermeneutiske tradition
Mon Esping Andersen er i samme boldgade?
Sakset fra wikipedia:
Weber var anti-positivist og bekendte sig til den hermeneutiske tradition
Mon Esping Andersen er i samme boldgade?
og ja - hvorfor ikke skrive til ham? ;)
Ja, på en måde giver det god mening,at han er hermeneutiker, men nu skriver jeg til ham.
Marianne
Marianne
Sejt! ;)
Glæder mig til at høre hvad han selv mener
Glæder mig til at høre hvad han selv mener
Gösta er den danske sociolog som er mest berømt i udlandet. Han er nærmest ukendt blandt studerende i Danmark, med mindre de er inde på velfærdsforskning. Hans teori er præget af funktionalisme/systemteori og hans metodologi er empirisk/kvantitativ. Derfor er han næppe Weberianer eller hermeneutiker. Men jeg er meget spændt på hvad han vil sige til det spørgsmål. Sikkert henvise til verdensberømte videnskabsteoretikere, som er ukendte i Danmark.
Hej Sørland,
Jeg mener bestemt ikke, at man kan kalde Gøsta for funktionalist. Hans udgangspunkt er klart konfliktteoretisk og mestendel inspireret af power resources traditionen (som vist nok er weberiansk inspireret, se http://en.wikipedia.org/wiki/Power_resource_theory). Det er ret tydeligt i fx "Politics against Markets" (1985).
Mvh.
Mads
Jeg mener bestemt ikke, at man kan kalde Gøsta for funktionalist. Hans udgangspunkt er klart konfliktteoretisk og mestendel inspireret af power resources traditionen (som vist nok er weberiansk inspireret, se http://en.wikipedia.org/wiki/Power_resource_theory). Det er ret tydeligt i fx "Politics against Markets" (1985).
Mvh.
Mads
Hej Mads.
Du har ret i, at han ikke er funktionalist i den parsonianske forstand. Men derfor er degt ikke urimeligt at bemærke, at funktionalisme/systemteori prægede Firenze-akademiet i hans studietid der, og at man kan læse den som en konlfiktteoretisk modifikation. Der er naturligvis flere måder at læse teorien på; men jeg har svært ved at se den som særligt webersk. Han var heller ikke særligt konfliktteoretisk, vel? Velfærdsmodellerne har karakter af idealtyper, men det er ikke en forstående handlingsteori, som er aksen i teorien og metoden.
Svar fra Gøsta:
"Jeg er en ben-haard Popperianer -hvis ellers jeg er nogetsomhelst".
Det var alt, hvad manden skrev :-).
Jeg placerede ham faktsik som kritisk realist til eksamen, hvilket jeg ikke blev "punket" for.
Tak for de gode svar
/Kh Marianne
"Jeg er en ben-haard Popperianer -hvis ellers jeg er nogetsomhelst".
Det var alt, hvad manden skrev :-).
Jeg placerede ham faktsik som kritisk realist til eksamen, hvilket jeg ikke blev "punket" for.
Tak for de gode svar
/Kh Marianne
Desuden har jeg læst et sted, at han om sin egen teori mener, at den er baseret på faktisk forekommende systemer, hvorfor jeg også vil lægge mig op af en placering som funktionalist/systemteoretiker.
/Marianne
/Marianne
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension