Hej,

Hvilket materiale tænker du op? Teoretisk ellere mere empirisk funderede undersøgelser?

Teoretisk set er der folk, der arbejder med inklusion/eksklusion-begrebsparret, der netop prøver at indfange ovenstående. Især inden for teorier om netværkssamfundet (fx Manuel Castells (hans trebindsværk "Netværkssamfundet")) finder man denne pointe. Scott Lash har også en artikel om de kommunikationsnetværk, der strukturerer livsmulighederne for mennesker i dag (artiklen findes i Beck, Giddens og Lash "Reflexive Modernization"). Det handler altså meget om `viden` - adgangen til viden og evnerne til at erhverve sig viden (dette er fint i tråd med din pointe omkring mere forskning og uddannelse).

Niklas Luhmann arbejder også med inklusion/eksklusion i en artikel af samme navn (har ikke lige den specifikke reference ved mig). Han lægger et lidt andet perspektiv på tingene. Hvis du kender til ham, vil du vide, at han ikke arbejder med individer (med med kommunikation), hvilket muligvis kan åbne op for en lidt mere nuanceret udlægning af problematikken.

Jeg ved også, at Anthony Giddens i "Third Way" (hans politiske manifest fra en gang midt i 90`erne til New Labour) arbejder med inklusion/eksklusion og det især i et globaliseringsperspektiv. Jeg tror helt klart, der er noget at hente her (husker det som en ret præcis definition af problemet).

Mvh. Kristian

Hej


Inden du kommer for godt igang, synes jeg der er et par overordnede antagelser i din formulering, som lyder problematiske.

For det første er det ikke noget nyt fænomen at ufaglærte industrijobs flyttes til udlandet. Seneste ledighedstal viser dog at Danmark pt. har den laveste ledighed siden halvfjerdserne. Dette kunne tyde på at danske arbejdstagere er gode til at omstille sig og finde beskæftigelse i andre brancher. Derudover er det også vigtig at have overvejet proportionerne i din problemstilling. Hvor stor er den gruppe mennekser som ikke evner at få en uddannelse? har der ikke altid været en stigmatiseret gruppe mennesker i det moderne samfund? og hvor stor indflydelse har de reelt på Danmarks fremtidige økonomiske chancer?

Er beskæftige sig med globaliseringstematikker, herunder fremtidsversion er en udfordrende opgave, ikke mindst fordi der er produceret en del bullshit om emnet. Derfor er det vigtigt at holde tungen lige i munden hvis man vil ende op med en perspektivrig og holdbar opgave. Jeg synes der er meget god inspiration at få i de positioner som Kristian og Christoph henviser til, en anden spændende position at hente inspiration i er Richard Floridas "den kreative klasse" der også beskæftiger sig med transformation af arbejdsstyrken. Vil du gerne have noget mere empirisk materiale så prøv at søg efter EU og OECD rapporter, undersøgelse og handlingsplaner på nettet? Og sørme om ikke jeg lige faldt over en aktuelt LO projekt om netop din problemstilling
http://www.lo-storkobenhavn.dk/show.php?oid=15&unid=&element=597&show=394&sec=

Mvh.
Dennis

Baumans bog `Globalisering` ligger også lige til højrebenet...

mvh
Laust

HJÆLP HJÆLP HJÆLP

Tak for dit svar Dennis og Laust

Jeg har stor brug for hjælp lige nu.
Sidder og skriver eksamensopgave, som skal afleveres på mandag kl. 12.00.

Som tidligere nævnt er min hovedoverskrift "Globaliserignens tabere"
i mandags fik jeg så stillet en problemformulering af min vejleder som er:

"Er det muligt gennem de særlige udviklingsrum at opstille egnede rammer, hvor passive medborgere kan tilegne sig viden og kvalifikationer, der opkvalificerer deres realkompetencer, hvroved de tilegner sig de specifikke kompetencer, der gør dem attraktive for arbejdsmarkedet"

Passive medborgere indsnævrer jeg til at omfatte arbejdsmarkdsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

Det bedste eksempel på de særlige udviklingsrum er jo skolen. Læringen foregår udenfor den kontekst, hvor det lærte skal anvendes. Læringen skal kunen frigøres for læringskonteksten.
Eksempel på almene udviklingsrum er f.eks. hverdagsliv, deltagelse i arbejdslivet m.m.

Der hvor jeg så er på den er når jeg forsøger at skrive om dannelse.
Jeg beskriver hvad der menes med formal dannelse og material dannelse.

den formale dannelse angår udviklingen indefra af ønskværdige, personlige egenskaber. Med andre ord, det der skal virke dannende er ikke så meget indholdet i den virksomhed dannelsen foregår, men er i højere grad virksomhedens form (motivation)

Den materiale dannelse er ensbetydende med en formning udefra gennem et bestemt lærestof. Med andre ord, - andre ved hvad man skal vide/kunne og det er denen viden/kunnen der er den dannende tilpasning.

Så tolker jeg (og det er netop her jeg er meget i tvivl) . Jeg tolker den materiale dannelse til at være det samme som de særlige udviklingsrum (skolen)

og

den formale dannelse (hverdagslivet, deltagelse i arbejdslivet m.m.) som de almene udviklingsrum.

Hvad mener I/du der forhåbentlig ser mit indlæg og svarer mig senest søndag?

Når jeg så læser om Klafki og hans teori om den kategoriale dannelse, hvor han siger, at det formale og det materiale ikke bør stilles op som modsætninger til hinanden, men bør ses som en dobbeltproces, så tænker jeg. Er det fordi Klafki ligesom jeg mener, at de særlige udviklingsrum og de almene udviklingsrum ikke kan stå alene, men at der skal være en kombination af begge?????????

Hej Marianne,

Når jeg læser din problemformulering, tænker jeg, at det vil være oplagt at diskutere begrebet ’transfer’.

Rent forskningsmæssigt undersøges i disse år samspillet mellem deltagernes læreprocesser og kompetenceudvikling og dennes transfer fra teori til praksis. Der udvikles teorier om læring i samspillet mellem teori og praksis. Det omhandler blandt andet, hvordan deltagerne lærer i samspillet mellem teori og praksis og hvilke forhold, der indvirker på deres læring.

Transfer er et psykologisk, kognitivt begreb. Der fokuseres på personens overførelse af noget han eller hun har lært i situation 1 til situation 2. I pædagogiske sammenhænge betyder det, anvendelse af det, der læres i en situation, i andre (lignende) situationer.

I dit tilfælde er den ene kontekst skole og den anden arbejdsliv. Transferen er påvirket af, hvad det er, der skal overføres, og af forhold i de to kontekster, hvorimellem transferen foregår, herunder forhold hos aktørerne. Disse forhold er ikke blot med til at forklare, hvorfor transferen kan foregå, men også hvordan den kan foregå. Hvorfor overføres noget og andet ikke, og hvorfor overføres noget på en måde og andet på en anden?

I teorier om transfer er der en tendens til, at man enten tillægger forhold ved det, der skal overføres den afgørende betydning for transfer; man fokuserer dermed på den viden, som den enkelte bærer med sig. Eller man tillægger forhold ved de to kontekster, hvor imellem transferen foregår, den afgørende betydning.

Betingelsen for, at det er en god idé, at efteruddanne i en anden kontekst end i arbejdslivets daglige kontekst er, at det deltagerne lærer udenfor arbejdslivet kan overføres til arbejdslivets praksis. Det betyder, at ideen om efteruddannelse hviler på tanken om transfer – det vil sige overførelse – i og med deltagerne tilegner sig en viden – lærer noget nyt, som de kan bringe med sig over i arbejdslivets kontekst.

Transfer kan betragtes som det at arbejde aktivt for at skabe sammenhæng mellem kontekster, for eksempel mellem forskellige læringsrum. I den nationale kompetencenøgle betragtes det som en vigtig samlende kompetence, ud fra den betragtning at individet læringsmæssigt ikke er opsplittet i psykiske adskilte enheder, svarende til hvert læringsrum, men at individet bevidst og systematisk arbejder med at forbinde og integrere den læring, der har fundet sted i de forskellige læringsarenaer, som individet deltager i. Individet overfører - heraf transferbegrebet – læring fra én arena til anvendelse i andre arenaer.

Forudsætningen for transfer er kittet mellem rutinen og bruddet. (Jf.: Argyris og Schön) Det er vigtigt at huske, at transfer ikke er en læreproces i sig selv. Læringsbegrebet skal skilles ud fra transfer. Interessen ligger netop for bevægelsen. På den måde drejer det sig om anvendelsen af det lærte og om kompetencen til at overfører ny viden.

En diskussion af din problemstilling og transfer kunne inddrage Mezirow, Argyris og Schön samt Lave og Wenger, der hver især kaster forskellige blik på processen fra skolen til arbejdsliv. Du kan med garanti finde stof om disse på nettet.

Det blev en lang smøre :)

mvh
Johanne