Fra pebermø til solosild
Jeg har brug for hjælp vedr. kvinderollen i nutidens samfund. Jeg skal diskutere om kvinden i dag er blevet til en solosild med magt og selvstændighed. Er der nogle teorier jeg kan sætte op mod hinanden som kan sætte gang i en diskussion?
Hilsen Emma
Hilsen Emma
Er det dig selv, der har fundet på titlen? I så fald synes jeg, at du bør omtænke den, for den implicerer et alt for bombastisk udgangspunkt, nemlig at der skulle være én eneste udviklingslogik frem mod "nutidens samfund", der er ens for alle kvinder. Det er der næppe :)
Hvis du vil kvalificere diskussionen sociologisk ville jeg anbefale, at du i stedet forholdt dig kritisk til problemstillingen. Jeg kan huske at have læst denne interessante artikel i Information http://www.information.dk/176285 som tager udgangspunkt i, at det moderne kvindeliv i høj grad varierer med klasse. Prøv at læs den artikel en gang - det tror jeg ville være et godt udgangspunkt for din diskussion..
Hvis du vil kvalificere diskussionen sociologisk ville jeg anbefale, at du i stedet forholdt dig kritisk til problemstillingen. Jeg kan huske at have læst denne interessante artikel i Information http://www.information.dk/176285 som tager udgangspunkt i, at det moderne kvindeliv i høj grad varierer med klasse. Prøv at læs den artikel en gang - det tror jeg ville være et godt udgangspunkt for din diskussion..
Titlen hedder Fra pebermø til solosild? (med spørgsmålstegn) :)
Det er min lærer der synes det ville være en god ide, at sætte Giddens og Bourdieu op mod hinanden. (Det er til AT eksamen!) At jeg på den ene side kan argumentere at kvinder har en reel chance for at følge mændenes udvikling, men også kunne argumentere i mod; altså boudieus teori om den mandlige dominans, men jeg synes den er meget svær at forstå!
Det er min lærer der synes det ville være en god ide, at sætte Giddens og Bourdieu op mod hinanden. (Det er til AT eksamen!) At jeg på den ene side kan argumentere at kvinder har en reel chance for at følge mændenes udvikling, men også kunne argumentere i mod; altså boudieus teori om den mandlige dominans, men jeg synes den er meget svær at forstå!
Det er helt oplagt at konfrontere kønsperspektivet hos Giddens og Bourdieu.
Men din titel har en særlig pointe: Nemlig den enlige kvindes status i samfundet. Den er ny og spændende. Der spiller kvinders erhvervsmuligheder ind - og der er store nationale forskelle. Husk, at kvinders karrieremuligheder i Danmark er ret forskellige fra England og Frankrig. Og teorierne er selvfølgelig kontekstuelle - ikke universelle.
Men din titel har en særlig pointe: Nemlig den enlige kvindes status i samfundet. Den er ny og spændende. Der spiller kvinders erhvervsmuligheder ind - og der er store nationale forskelle. Husk, at kvinders karrieremuligheder i Danmark er ret forskellige fra England og Frankrig. Og teorierne er selvfølgelig kontekstuelle - ikke universelle.
Min opgave tager udgangspunkt i England fordi mine fag er Engelsk og historie med den samfundsfaglig metode. Men hvad er den afgørende forskel mellem England og Danmark? Ud fra de statistiker jeg har fundet fra England så har kvinder i hvert fald meget at opnå endnu! Tak for din bemærkning :)
Forresten hvad mener du med at teorierne er kontekstuelle og ikke universelle? :)
Hej Emma,
Har du kigget på den artikel i Infomation, jeg linkede til i mit indlæg? Den ligger lige til højrebenet ifht. en Bourdieu analyse.. Med den som udgangspunkt ville du kunne gå et skridt bag om problemstillingen, hvilket egentlig også er det, jeg tror sørland sigter til, når han skriver, at teorierne er kontekstuelle og ikke universelle.
"Fra pebermø til solosild" afspejler nemlig for mig at se en universel teori om verden (der er en udviklingslogik, som er fælles, altså universel, for alle kvinder) mens et (efter min mening) mere kvalificeret sociologisk blik netop vil forsøge at nuancere en sådan påstand ved at indtænke konteksten (altså stille spørgsmål til, for [b]hvem[/b] og på [b]hvilken måde[/b] gør den her tendens sig gældende..).. Kan du se hvad jeg mener?
Lars
Har du kigget på den artikel i Infomation, jeg linkede til i mit indlæg? Den ligger lige til højrebenet ifht. en Bourdieu analyse.. Med den som udgangspunkt ville du kunne gå et skridt bag om problemstillingen, hvilket egentlig også er det, jeg tror sørland sigter til, når han skriver, at teorierne er kontekstuelle og ikke universelle.
"Fra pebermø til solosild" afspejler nemlig for mig at se en universel teori om verden (der er en udviklingslogik, som er fælles, altså universel, for alle kvinder) mens et (efter min mening) mere kvalificeret sociologisk blik netop vil forsøge at nuancere en sådan påstand ved at indtænke konteksten (altså stille spørgsmål til, for [b]hvem[/b] og på [b]hvilken måde[/b] gør den her tendens sig gældende..).. Kan du se hvad jeg mener?
Lars
Hej Lars,
Min problemstilling for diskussionen hedder:
Er kvinden i nutidens England opnået selvstændighed og magt?
Jeg har fundet engelske statistiker, og artikler med eksperters holdninger til emnet. På den måde vil jeg så argumentere for og imod at kvinden har opnået hvad hun vil. Derfor har jeg brugt Giddens og Bourdieu. Jeg har kigget på dit link, og den er rigtig god, men jeg har ti min til at redegøre, analysere og til sidst diskutere og derfor skal min opgave desværre være meget stramt strukturede.
Men kunne jeg ikke nævne i min diskussion at selvfølgelig når man anvender Bourdieu og Giddens, så skal man altså også tage hensyn til hvilke "klasse" den enkelte kvinde kommer fra?
Min problemstilling for diskussionen hedder:
Er kvinden i nutidens England opnået selvstændighed og magt?
Jeg har fundet engelske statistiker, og artikler med eksperters holdninger til emnet. På den måde vil jeg så argumentere for og imod at kvinden har opnået hvad hun vil. Derfor har jeg brugt Giddens og Bourdieu. Jeg har kigget på dit link, og den er rigtig god, men jeg har ti min til at redegøre, analysere og til sidst diskutere og derfor skal min opgave desværre være meget stramt strukturede.
Men kunne jeg ikke nævne i min diskussion at selvfølgelig når man anvender Bourdieu og Giddens, så skal man altså også tage hensyn til hvilke "klasse" den enkelte kvinde kommer fra?
Det er et ambitiøst niveau der arbejdes på i gymnasiets Almen Studieforberedelse, lader det til. Det lyder som en spændende opgave. Jeg kan godt lide overskriften "Fra pebermø til solosild?". Den er fængende og samtidig provokerende (og er således ikke meget anderledes en Stine T. Fabers titel på sin ph.d.-afhandling: "På jagt efter klasse", jf. Lars` link). Nu lyder det meget som om, at der tales om ugifte kvinder eller om `singler`. Det er ganske fornuftigt, hvis det er denne kategori af kvinder der undersøges. Metoden er vel historisk sammenlignende: tidligere var det tydeligvis et større problem for en kvinde ikke at være gift (og at blive skilt), bl.a. fordi hun i højere grad var afhængig af en forsørgende mand. Den hverdagssproglige betegnelse `pebermø` er således ganske rammende for den dystre fremtid, som kvinden ville gå i møde. Dette har ændret sig (også i England), og tanken om at være `single` og lige frem `solosild` er her også ganske rammende. Kvinder har historisk set opnået større social selvstændighed og magt. Kvinder kan i højere grad bestemme deres valg af partner. Dette beskriver Giddens ganske godt med sit begreb om `plastisk kærlighed` (Zygmunt Bauman taler om `liquid love`). En konklusion kunne altså godt være, at kvinder generelt set har opnået større selvstændighed og magt (det kunne altså bekræfte spørgsmålet om kvinden i nutidens England har opnået STØRRE selvstændighed og magt I TIDENS LØB). Måske er det dog mere interessant netop at prøve at forklare, hvorfor dette så er tilfældet. Så kan man rigtignok også diskutere om det går den ugifte engelske kvinde godt i dag. Det kunne bestemt gå meget bedre, og der er stadig mange problemer at løse. Ifølge Bourdieu er det i høj grad afhængig af den ugifte kvindes kapital (den økonomiske såvel som den kulturelle og sociale kapital - og en `fysisk kapital` kunne måske tilføjes), som afgør om en kvinde vil betragtes som `solosild` (hvilket jo måske alligevel udtrykker en god chance for at `score` en fyr) eller måske rettere (stadig) som `pebermø`.
Forskelle mellem England og Danmark i kvinders status: Kvindernes erhvervsfrekvens er lavere i Storbritannien, og der er dårligere dækning med institutioner, der kan aflaste mødre og døtre. Der er muligvis også forskelle med hensyn til karriemulighederne for kvinder op til lederniveau. I England er der desuden store regionale forskelle - og markante etniske og religiøse forskelle. Der findes subkuklturer, hvor pæne kvinder skal passe hjemmet - ortodokse jødiske, konservative muslimske og kristne. Giddens er nok lidt tilbøjelig til at fokusere på middelklassens kvinder, hvor der er større råderum for kvinder i valg af karriere og livsstil. Se for eksempel på Sylvia Walby som supplement til Giddens og Bourdieu.
Tusind tak for jeres hjælp! Jeg føler mig meget sikker nu på min fremlæggelse. Ærgerligt at jeg kun har 10 min til at fremægge, fordi der er så meget jeg kan sige, men i har været et stort hjælp!
Hilsen Emma
Hilsen Emma
solosild`
Måske fordi monogami er blot en eventyrlig illusion, som ikke har noget med det moderne parforhold at gøre?
Det kan man læse i bogen Kvinden og Æblerne af forfætter David Nicosia Longhi.
Måske fordi monogami er blot en eventyrlig illusion, som ikke har noget med det moderne parforhold at gøre?
Det kan man læse i bogen Kvinden og Æblerne af forfætter David Nicosia Longhi.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension