Foucaults magt-viden-relation
Hej,
Jeg er igang med en opgave om kriminalisering af rygning i kraft af rygerloven og bruger i denne forbindelse blandt andre Foucault til at analysere rygeloven som en governmentality-strategi til kriminalitetsbekæmpelse gennem internalisering af selvkontrol.
Problemet er at jeg ikke er den store Foucault-haj, så jeg er i tvivl om hvordan man egentlig bruger hans teori om magt-viden-relationen: I DK er rygning blevet konstrueret som et skadeligt fænomen i kraft af den konkrete viden, der er om rygnings skadereffekter, som er et produkt af magt-viden-relation. Men hvad med et land som fx indien: Staten er ganske klar over, at rygning er usundt, og iværksætter da også nogle kampagner mod rygning. Men størstedelen af befolkningen ryger, de er fattige og uoplyste. Det er kun i den mere velstillede del af Indien at man er klar over, at det kan være skadeligt - hvordan skal man fortolke forholdet mellem magt og viden i sådan et tilfælde, hvor befolkningen ikke har internaliseret den viden? Er denne magt-viden-relationen så i virkeligheden ikke en magt-viden-relation?
Jeg håber på at i har nogle bud..?
VH Rikke
Jeg er igang med en opgave om kriminalisering af rygning i kraft af rygerloven og bruger i denne forbindelse blandt andre Foucault til at analysere rygeloven som en governmentality-strategi til kriminalitetsbekæmpelse gennem internalisering af selvkontrol.
Problemet er at jeg ikke er den store Foucault-haj, så jeg er i tvivl om hvordan man egentlig bruger hans teori om magt-viden-relationen: I DK er rygning blevet konstrueret som et skadeligt fænomen i kraft af den konkrete viden, der er om rygnings skadereffekter, som er et produkt af magt-viden-relation. Men hvad med et land som fx indien: Staten er ganske klar over, at rygning er usundt, og iværksætter da også nogle kampagner mod rygning. Men størstedelen af befolkningen ryger, de er fattige og uoplyste. Det er kun i den mere velstillede del af Indien at man er klar over, at det kan være skadeligt - hvordan skal man fortolke forholdet mellem magt og viden i sådan et tilfælde, hvor befolkningen ikke har internaliseret den viden? Er denne magt-viden-relationen så i virkeligheden ikke en magt-viden-relation?
Jeg håber på at i har nogle bud..?
VH Rikke
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension