Foucault
Hejsa
Jeg er i gang med at læse foucault- skal bruge ham som oplæg til en eksamen for et bachelorprojekt (sygepleje). Mit projekt omhandler de etiske dilemmaer der optår når en sygepelejerske udfører tvang og jeg vil gennem foucault prøve at forklare hvorfor dilemmaerne opstår. Jeg har valgt at bruge "overvågning og straf", men er blevet noget forvirret.... Mener Foucault at viden=sandhed=magt ?
pga. af videnskaben er det forbryderens subjektivitet der bliver dømt og ikke det han har.
Går hele hans teori i grund og bund ud på at normaliseringen frasorterer "unormale" gennem videnskabelige klassifiseringssystemer?
Er Foucault for eller imod dette??
jeg beklager hvis jeg er helt blank og ikke har fatter noget (er sygeplejestud. så er lidt undskyldt ik? *g*)
Håber at I kan hjælpe
Jeg er i gang med at læse foucault- skal bruge ham som oplæg til en eksamen for et bachelorprojekt (sygepleje). Mit projekt omhandler de etiske dilemmaer der optår når en sygepelejerske udfører tvang og jeg vil gennem foucault prøve at forklare hvorfor dilemmaerne opstår. Jeg har valgt at bruge "overvågning og straf", men er blevet noget forvirret.... Mener Foucault at viden=sandhed=magt ?
pga. af videnskaben er det forbryderens subjektivitet der bliver dømt og ikke det han har.
Går hele hans teori i grund og bund ud på at normaliseringen frasorterer "unormale" gennem videnskabelige klassifiseringssystemer?
Er Foucault for eller imod dette??
jeg beklager hvis jeg er helt blank og ikke har fatter noget (er sygeplejestud. så er lidt undskyldt ik? *g*)
Håber at I kan hjælpe
Kære sid,
Prøv at se på disse tråde
- http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=100&svar=4 (som dog også omhandler Bourdieu)
- http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=83&svar=31
og se om du kan hente lidt opklarende informationer.
Hvis ikke, vender du bare tilbage i denne tråd (eller hvis der er noget du skal have uddybet)
vh
Lars
Prøv at se på disse tråde
- http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=100&svar=4 (som dog også omhandler Bourdieu)
- http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=83&svar=31
og se om du kan hente lidt opklarende informationer.
Hvis ikke, vender du bare tilbage i denne tråd (eller hvis der er noget du skal have uddybet)
vh
Lars
Hej Lars
tak for links, men jeg havde læst dem uden at blive mere sikker på mine tolkninger :-(
og jeg kan stadig ikke finde ud af om foucault er for dette (magten, normaliseringen pga videnskab) eller imod, hvilket måske ville give en bedre forståelse.....
tak for links, men jeg havde læst dem uden at blive mere sikker på mine tolkninger :-(
og jeg kan stadig ikke finde ud af om foucault er for dette (magten, normaliseringen pga videnskab) eller imod, hvilket måske ville give en bedre forståelse.....
Du er nu hverken blank eller fatsvag, din skitsering i dit foerste indlaeg virker for mig at se meget rimelig, men kan selvfoelgelig uddybes og detaljeres.
Hvis vi skal holde os til formelsproget ville jeg nok tilfoeje denne lille detaljer
viden=>sandhed = magt.
dvs. noget i retning af st sandhed baseres paa viden, men denne viden aldrig er objektiv eller uafhaengig, men defineres i stedet af magtstrukturer......
Spoergsmaalet om Foucault er for eller imod.. er et rigtig jackass spoergsmaal, som er forbandet svaer at svare paa. Foucault har, saa vidt jeg ved, aldrig villet give et direkte (firkantet) svar her. Men i et Foucaultsk perspektiv er det naeppe muligt at taenke en social orden renset for magtstrukture, subjektivering (og dermed tvang, undertrykkelse normalisering). Hvis der ikke er den ene form for sandhed og magt, vil der vaere en anden. Men der er neappe tvivl om at Foucault kaster et yderst kritisk blik paa de paenomener han undersoerger og at han oensker at goere sine laesere opmaerksom paa alternative muligheder at betragte tingene paa. Saa selv om man kan foranlediges til at svare at Foucault er IMOD normalisering, tvang, frasortering osv. er det ikke et udtoemmende svar...
Det illustrere paa en maade en svaghed ved Foucault, hvis man onsker er betragte hans arbejde som en videnskabelig teori der kan efterproeves paa andre faenomener. Paa den anden side har Foucault aldrig haevet at have lavet engentlig teori - kun et erkendelsesmaessigt bidrig (min laesning).
Hvis vi skal holde os til formelsproget ville jeg nok tilfoeje denne lille detaljer
viden=>sandhed = magt.
dvs. noget i retning af st sandhed baseres paa viden, men denne viden aldrig er objektiv eller uafhaengig, men defineres i stedet af magtstrukturer......
Spoergsmaalet om Foucault er for eller imod.. er et rigtig jackass spoergsmaal, som er forbandet svaer at svare paa. Foucault har, saa vidt jeg ved, aldrig villet give et direkte (firkantet) svar her. Men i et Foucaultsk perspektiv er det naeppe muligt at taenke en social orden renset for magtstrukture, subjektivering (og dermed tvang, undertrykkelse normalisering). Hvis der ikke er den ene form for sandhed og magt, vil der vaere en anden. Men der er neappe tvivl om at Foucault kaster et yderst kritisk blik paa de paenomener han undersoerger og at han oensker at goere sine laesere opmaerksom paa alternative muligheder at betragte tingene paa. Saa selv om man kan foranlediges til at svare at Foucault er IMOD normalisering, tvang, frasortering osv. er det ikke et udtoemmende svar...
Det illustrere paa en maade en svaghed ved Foucault, hvis man onsker er betragte hans arbejde som en videnskabelig teori der kan efterproeves paa andre faenomener. Paa den anden side har Foucault aldrig haevet at have lavet engentlig teori - kun et erkendelsesmaessigt bidrig (min laesning).
Hej Dennis. TAK*ss*! og tak det var et super godt svar- lige hvad jeg havde brug for.
Meeeeen jeg er desværre i min tolkningsprocess stødt på et andet problem som nok er ret vigtigt....jeg kan ikke forstå hvorfor det er forkert med subjektivering. Jeg kan godt forstå at det er derfor at magten kan bruges, men vi ønsker vel ikke at være være objektive eller blive betragtet objektivt....? De sygeplejeteoretikkere vi har haft, arbejder indenfor hermeneutikken eller fænomenologien og opfordre os netop til at se person subjektivt og ikke objektivt for at kunne se og forstå "hele personen".
Hvis vi ser objektivt på dem vil vi kun være i stand til at se diagnoser, symptomer som fx rødme og blodtryk.
men igen (på trods af Dennis opmuntrende ord) så er jeg måske lidt blank alligevel..... ;0)
Meeeeen jeg er desværre i min tolkningsprocess stødt på et andet problem som nok er ret vigtigt....jeg kan ikke forstå hvorfor det er forkert med subjektivering. Jeg kan godt forstå at det er derfor at magten kan bruges, men vi ønsker vel ikke at være være objektive eller blive betragtet objektivt....? De sygeplejeteoretikkere vi har haft, arbejder indenfor hermeneutikken eller fænomenologien og opfordre os netop til at se person subjektivt og ikke objektivt for at kunne se og forstå "hele personen".
Hvis vi ser objektivt på dem vil vi kun være i stand til at se diagnoser, symptomer som fx rødme og blodtryk.
men igen (på trods af Dennis opmuntrende ord) så er jeg måske lidt blank alligevel..... ;0)
Lige et hurtigt bud inden trætheden får overtaget. Det Foucault er imod er, at der gennem subjektiveringen indskrives en ide om en essens i mennesket (denne være sig psykologisk, kriminologisk, sygeplejeteoretisk eller andet man nu kunne finde på). Det er ikke et spørgsmål om at se objektivt på folk; det er hele tanken om at humanvidenskaberne forestiller sig at der ER en menneskelig kerne, der kan dresseres efter for godt befindende, der er problemet. Dette er problematisk fordi en sådan kerne ifølge Foucault ikke findes og de "gældende" sandheder, humanvidenskaberne installerer i folk, er ikke sandheder, de er blot en del af den gældende diskurs. Desuden gør disse sandhedsfortællinger noget ved folks selvopfattelse. Det at psykologien har produceret "sandheder" om menneskets driftsliv (og ikke mindst hele den freudianske tanke om det undertrykte begærssubjekt) i snart et århundrede gør, at vi begynder at vi indopererer disse "sandheder" i vores refleksioner over vores eget subjekt.
På den måde får de gældende sandhedshævdende vidensdiskurser magt og vi kan opstille den ligning Dennis fremhæver.
"Viden" om fx menneskets psykologiske vilkår producerer en "sandhed" som gør sig gældende i individernes bevidsthed og dermed får denne sandhedsdiskurs "magt" over individerne. Det er også derfor Foucaults magtbegreb tit omtales som produktivt; det producerer en bestemt type mennesker - i den freudianske psykologidiskurs` tilfælde, et begærssubjekt.
Puha det blev vist en rodet omgang og Foucault ligger lidt langt væk for tiden, men jeg håber du kan bruge det, ellers må du bare fyre løs - der skal nok være nogle herinde der kan kaste lys over det mysterium, Foucault ofte kan føles som.
vh
Lars
På den måde får de gældende sandhedshævdende vidensdiskurser magt og vi kan opstille den ligning Dennis fremhæver.
"Viden" om fx menneskets psykologiske vilkår producerer en "sandhed" som gør sig gældende i individernes bevidsthed og dermed får denne sandhedsdiskurs "magt" over individerne. Det er også derfor Foucaults magtbegreb tit omtales som produktivt; det producerer en bestemt type mennesker - i den freudianske psykologidiskurs` tilfælde, et begærssubjekt.
Puha det blev vist en rodet omgang og Foucault ligger lidt langt væk for tiden, men jeg håber du kan bruge det, ellers må du bare fyre løs - der skal nok være nogle herinde der kan kaste lys over det mysterium, Foucault ofte kan føles som.
vh
Lars
Paternalisme er vel et godt eksempel på et etisk dilemma i sygeplejen. Ved paternalisme i denne sammenhæng forstås gerne indgreb i patientens frihed i den overbevisning, at det vil gavne denne patient. Sygeplejersken handler ikke efter det ytrede, men i forhold til patientens HYPOTETISKE VILJE. Paternalistiske indgreb kan ske ved, at sygeplejersken: 1) tvinger patienten til at GØRE noget bestemt 2) gør noget VED patienten uden at patienten indvilliger heri 4) gør noget FOR patienten, hvis patienten ikke selv er i stand hertil eller 5) vælger IKKE at handle selvom patienten ønsker det. Hvad er det så, der legitimerer sådanne indgreb? Det er vel primært, at sygeplejersken har en speciel VIDEN, som patienten mangler. Viden vil her i bund og grund også opfattes som SANDHED. Det er dette som retfærdiggør MAGTFORHOLDET. På denne måde kan man godt sige, at der er en sammenhæng mellem viden-sandhed-magt. Men det er selvfølgelig ikke sygeplejersken alene, som mener, hun er mere vidende end patienten, dvs. véd hvad der er "bedst for patienten". Organisationen eller den praksis sygeplejersken er en del af, støtter op om sygeplejerskens position (og normalitet om man vil) gennem særlige diskursformationer. Måske ville Foucault også se sådan på det (måske ikke?). Foucault skrev i sine sidste år bl.a. om SELV-OMSORG (som han fandt det beskrevet hos græske og romerske filosoffer). Det er måske et ideal Foucault opstiller. Men hvordan ville han mon forholde sig til konkrete individer, der reelt ikke er i stand til at tage vare på sig selv? Her må der vel være behov for (fremmed-)omsorg...om det så er af den paternalistiske slags!
paedagogica > tak for den indgangsvinkel. Jeg har brugt noget lignende i selve projektet med udgangspunkt i Orem men jeg kan se at paternalismen vil suplerer min analyse rigtig godt så vil lige læse op på den :-)
Lars > aha!! så forstår jeg det :-)
tusind tak for hjælpen til jer alle
Lars > aha!! så forstår jeg det :-)
tusind tak for hjælpen til jer alle
Hej Sid og I andre
Spændende debat ;-)
Lagde lige mærke til et problem:
"Meeeeen jeg er desværre i min tolkningsprocess stødt på et andet problem som nok er ret vigtigt....jeg kan ikke forstå hvorfor det er forkert med subjektivering."
Dette er efter min mening en utrolig central problemstilling... Hvad er der egentlig galt med denne subjektivering... Hvad er det Foucault vil??? Jeg har brugt meget tid på det problem, og er kommet frem til den konklusion, at man må se Foucault mere som æstetiker end etiker! Hvad vil det sige? Egentlig behøves der umiddelbart ikke at være nogen modsætning mellem de to begreber, men når jeg først og fremmest vil kalde ham æstetiker, er det fordi, hans mål er overskridelsen af subjektet (eller rettere dekonstruktionen af subjektet), hvor etikeren typisk ville rette sig mod hvad er det gode eller det rigtige at gøre enten i forhold til sin egen samvittighed eller i forhold til samfundet eller i forhold til begge. Pointen er derfor at Foucaults mål ikke er at bedømme om det er rigtigt eller forkert med denne subjektivering, som Dennis pointerede: den vil altid eksistere i en eller anden forstand, F`s mål er at overskride den subjektivitet, der altid binder mennesker.
Et normativt etisk perspektiv ville du i stedet kunne finde hos en sociolog/filosof som Habermas, hans fokus er `det gode samfund`, og faktisk mener jeg det kunne være meget produktivt at samlæse de to teoretikere med henblik på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der er noget galt med denne subjektivering...
Mvh
Laust
Spændende debat ;-)
Lagde lige mærke til et problem:
"Meeeeen jeg er desværre i min tolkningsprocess stødt på et andet problem som nok er ret vigtigt....jeg kan ikke forstå hvorfor det er forkert med subjektivering."
Dette er efter min mening en utrolig central problemstilling... Hvad er der egentlig galt med denne subjektivering... Hvad er det Foucault vil??? Jeg har brugt meget tid på det problem, og er kommet frem til den konklusion, at man må se Foucault mere som æstetiker end etiker! Hvad vil det sige? Egentlig behøves der umiddelbart ikke at være nogen modsætning mellem de to begreber, men når jeg først og fremmest vil kalde ham æstetiker, er det fordi, hans mål er overskridelsen af subjektet (eller rettere dekonstruktionen af subjektet), hvor etikeren typisk ville rette sig mod hvad er det gode eller det rigtige at gøre enten i forhold til sin egen samvittighed eller i forhold til samfundet eller i forhold til begge. Pointen er derfor at Foucaults mål ikke er at bedømme om det er rigtigt eller forkert med denne subjektivering, som Dennis pointerede: den vil altid eksistere i en eller anden forstand, F`s mål er at overskride den subjektivitet, der altid binder mennesker.
Et normativt etisk perspektiv ville du i stedet kunne finde hos en sociolog/filosof som Habermas, hans fokus er `det gode samfund`, og faktisk mener jeg det kunne være meget produktivt at samlæse de to teoretikere med henblik på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der er noget galt med denne subjektivering...
Mvh
Laust
Hej Laust.
hmm den forstår jeg desværre slet ikke. Foucaults mål er at "dekonstruere subjektet" , overskridelse af subjektet?
Jeg ser F`s teori en forklaringsmodel på hvorfor og hvordan magt er tilstede ved subjektivering...... men jeg kan ikke se at han ønsker at overskride subjektiviteten. Og du skriver at han ikke bedømmer om den er rigtig eller forkert fordi den altid vil være til stede - jamen jamen hvorfor er hans mål så at overskride den? hvad vil han have ud af det? og hvorfor vil han overhoved gøre noget ved den hvis han ikke bedømmer den til at være forkert?
Udfra det Lars skriver så forstår jeg at F er imod det der sker i subjektiveringen fordi han ikke tror på det. Vil F overkride den ved at oplyse folk om hvad det er der sker med dem ved subjektivering, er det derfor vi blandt andet skal se magt og subjektiveringen i en historisk kontekst? bedømmer han så ikke også subjektiveringen når han udtrykker at det er forkert det der sker i det?
Er desværre lidt lost nu ..... ;0)
hmm den forstår jeg desværre slet ikke. Foucaults mål er at "dekonstruere subjektet" , overskridelse af subjektet?
Jeg ser F`s teori en forklaringsmodel på hvorfor og hvordan magt er tilstede ved subjektivering...... men jeg kan ikke se at han ønsker at overskride subjektiviteten. Og du skriver at han ikke bedømmer om den er rigtig eller forkert fordi den altid vil være til stede - jamen jamen hvorfor er hans mål så at overskride den? hvad vil han have ud af det? og hvorfor vil han overhoved gøre noget ved den hvis han ikke bedømmer den til at være forkert?
Udfra det Lars skriver så forstår jeg at F er imod det der sker i subjektiveringen fordi han ikke tror på det. Vil F overkride den ved at oplyse folk om hvad det er der sker med dem ved subjektivering, er det derfor vi blandt andet skal se magt og subjektiveringen i en historisk kontekst? bedømmer han så ikke også subjektiveringen når han udtrykker at det er forkert det der sker i det?
Er desværre lidt lost nu ..... ;0)
Er der nogen som kender til en teoretikker der understøtter Paedagogica`s dif. af paternalisme?
Hej Sid
Det korte svar:
Det er jeg sørme ked af... men det jeg sagde (skrev), stod ikke i modsætning til de grundlæggende ting, du selv har pointeret og andre har pointeret i denne debat... Tror ikke du skal dig lade forvirre af det jeg skriver, gør det nok bare mere indviklet end nødvendigt er :-)
Først og fremmest er forcen ved Foucault teorier - syntes jeg - at der er en stærk forklaringsmodel på hvordan (pas på med hvorfor) viden-magt-sandhed påvirker subjektet... Længere behøves den sådan set ikke at være ;-)
Det lange svar:
Bedømmer han subjektiviteten til at være forkert: Ja - subjektet er verdens største løgn, og vil altid være en løgn, men du kan ikke have et menneske, der er tømt for subjektivitet, mennesket vil altid bygge dets liv op omkring løgnen... Ja han er da lidt sej!
Men hvis den skal være længere!!!
Min pointe med det æstetiske eller overskridelsen - det var at få fat på hvorfor F. skriver det han skriver... Og det kan godt være det var et dårlig ordvalg med `overskridelse` men måske bedre med en æstetisk oplevelse : -) Og nu skal jeg prøve at holde mig lidt jordnær - for det med det æstetiske er ikke sociologens stærke side - du er inde at se noget kunst, en film, tager stoffer (hvilket F vist selv eksperimenterede lidt i) eller lignende, det du oplever påvirker dig på en sådan måde at du næste dag tænker det var sgu satans, hænger det sådan sammen, du har ændret dit syn på verden - måske ikke meget men i hvert fald lidt.... Oplevelsen får dit subjekt til at knirke, og måske har du glemt noget af det subjekt du var før oplevelsen og erstattet det med noget nyt... Det er det, jeg mener med overskridelse af subjektet... `Dekonstruktion af subjektet` er så at sige det modsatte af hvad det vil sige producere subjektet altså den model du skitserede med sandhed-viden-magt... Altså at vise at produktionen af subjektet er et produkt af forskellige historiske måder at tale om subjektet - at sandheden om subjektet er et historisk produkt... og ikke en endegyldig sandhed om subjektet. Ved erkendelsen af at mine værdier eller den måde jeg ser på verden på ikke nødvendigvis er sand, kan jeg stille spørgsmål ved det selvfølgelige i tilværelsen!!! Derved kan man dekonstruere det subjekt, som man er.
Mvh
Laust
Det korte svar:
Det er jeg sørme ked af... men det jeg sagde (skrev), stod ikke i modsætning til de grundlæggende ting, du selv har pointeret og andre har pointeret i denne debat... Tror ikke du skal dig lade forvirre af det jeg skriver, gør det nok bare mere indviklet end nødvendigt er :-)
Først og fremmest er forcen ved Foucault teorier - syntes jeg - at der er en stærk forklaringsmodel på hvordan (pas på med hvorfor) viden-magt-sandhed påvirker subjektet... Længere behøves den sådan set ikke at være ;-)
Det lange svar:
Bedømmer han subjektiviteten til at være forkert: Ja - subjektet er verdens største løgn, og vil altid være en løgn, men du kan ikke have et menneske, der er tømt for subjektivitet, mennesket vil altid bygge dets liv op omkring løgnen... Ja han er da lidt sej!
Men hvis den skal være længere!!!
Min pointe med det æstetiske eller overskridelsen - det var at få fat på hvorfor F. skriver det han skriver... Og det kan godt være det var et dårlig ordvalg med `overskridelse` men måske bedre med en æstetisk oplevelse : -) Og nu skal jeg prøve at holde mig lidt jordnær - for det med det æstetiske er ikke sociologens stærke side - du er inde at se noget kunst, en film, tager stoffer (hvilket F vist selv eksperimenterede lidt i) eller lignende, det du oplever påvirker dig på en sådan måde at du næste dag tænker det var sgu satans, hænger det sådan sammen, du har ændret dit syn på verden - måske ikke meget men i hvert fald lidt.... Oplevelsen får dit subjekt til at knirke, og måske har du glemt noget af det subjekt du var før oplevelsen og erstattet det med noget nyt... Det er det, jeg mener med overskridelse af subjektet... `Dekonstruktion af subjektet` er så at sige det modsatte af hvad det vil sige producere subjektet altså den model du skitserede med sandhed-viden-magt... Altså at vise at produktionen af subjektet er et produkt af forskellige historiske måder at tale om subjektet - at sandheden om subjektet er et historisk produkt... og ikke en endegyldig sandhed om subjektet. Ved erkendelsen af at mine værdier eller den måde jeg ser på verden på ikke nødvendigvis er sand, kan jeg stille spørgsmål ved det selvfølgelige i tilværelsen!!! Derved kan man dekonstruere det subjekt, som man er.
Mvh
Laust
Jamen den var meget mere forståelig- TAK :-)
Har lige et sidste spørgsmål; er det koorekt at disciplineringen er en form for magt udøvelse mod subjektet for at lede dette til normalisering (afrette mennesker)? og at dette netop sker fordi vi er blevet subjektiviseret? men samtidig reducere disciplineringen menensker til genstande (eller objekter?)?
og hvad har panoptikon med dette at gøre? er det "bare" når en hel institution fx et hospital udfører magt på baggrund af fx nogle diagnoser(samler folk på et sted pga at de unormale) ?
Har lige et sidste spørgsmål; er det koorekt at disciplineringen er en form for magt udøvelse mod subjektet for at lede dette til normalisering (afrette mennesker)? og at dette netop sker fordi vi er blevet subjektiviseret? men samtidig reducere disciplineringen menensker til genstande (eller objekter?)?
og hvad har panoptikon med dette at gøre? er det "bare" når en hel institution fx et hospital udfører magt på baggrund af fx nogle diagnoser(samler folk på et sted pga at de unormale) ?
Hej igen sid
Jeg kan se, du har skabt lidt af en debat. Det er godt. Jeg håber så også, at du kan bruge de forskellige input i forbindelse med din eksamen (bachelor...så er du vel snart uddannet sygeplejerske?). Du spørger, hvor man kan fiinde en teoretiker som giver en lignende definition på paternalisme, som ligner den jeg har skitseret ovenfor. Jeg må nok skuffe dig, for jeg kender ikke til litteratur, hvor paternalismen begrundes nærmere. Men er det egentligt ikke sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen der taler om `svag paternalisme`? Kan du mon ikke finde noget om paternalisme-problematikken hos hende? (Det skal lige siges, at jeg har fundet definitionen på paternalisme i en tysk artikel i tidsskriftet Vierteljahrsschrift für wissenschaftliche Pädagogik, heft 3, 2003, som er skrevet af Thomas Fuhr, og som hedder: "Weiterbildung als Paternalismus und Vertrag"...så ved du da dét!). Du stiller en masse nye spørgsmål, og ét af disse lyder: er "disciplineringen..en form for magtudøvelse mod subjektet for at lede dette til normalisering?". Jeg forestiller mig, at du selv allerede har besvaret bekræftende på dette spørgsmål, og jeg tror din fortolkning af Foucault er ganske rigtig. På hospitalet eksisterer der en sundheds- og en sygdomsdiskurs. Begge er naturligvis afhængige af hinanden. Er sundhed ikke netop `det normale` og sygdom `det unormale`? At `gøre rask` eller `helbrede` er således også (måske ikke altid?) en stræben efter at normalisere! Ifølge Foucault er dette magtudøvelse. Men husk på: for Foucault er magt ikke nødvendigvis noget negativt eller noget moralsk forkert (men bare at kalde ham `æstetiker`....det ved jeg nu ikke om jeg er enig i!)
Jeg kan se, du har skabt lidt af en debat. Det er godt. Jeg håber så også, at du kan bruge de forskellige input i forbindelse med din eksamen (bachelor...så er du vel snart uddannet sygeplejerske?). Du spørger, hvor man kan fiinde en teoretiker som giver en lignende definition på paternalisme, som ligner den jeg har skitseret ovenfor. Jeg må nok skuffe dig, for jeg kender ikke til litteratur, hvor paternalismen begrundes nærmere. Men er det egentligt ikke sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen der taler om `svag paternalisme`? Kan du mon ikke finde noget om paternalisme-problematikken hos hende? (Det skal lige siges, at jeg har fundet definitionen på paternalisme i en tysk artikel i tidsskriftet Vierteljahrsschrift für wissenschaftliche Pädagogik, heft 3, 2003, som er skrevet af Thomas Fuhr, og som hedder: "Weiterbildung als Paternalismus und Vertrag"...så ved du da dét!). Du stiller en masse nye spørgsmål, og ét af disse lyder: er "disciplineringen..en form for magtudøvelse mod subjektet for at lede dette til normalisering?". Jeg forestiller mig, at du selv allerede har besvaret bekræftende på dette spørgsmål, og jeg tror din fortolkning af Foucault er ganske rigtig. På hospitalet eksisterer der en sundheds- og en sygdomsdiskurs. Begge er naturligvis afhængige af hinanden. Er sundhed ikke netop `det normale` og sygdom `det unormale`? At `gøre rask` eller `helbrede` er således også (måske ikke altid?) en stræben efter at normalisere! Ifølge Foucault er dette magtudøvelse. Men husk på: for Foucault er magt ikke nødvendigvis noget negativt eller noget moralsk forkert (men bare at kalde ham `æstetiker`....det ved jeg nu ikke om jeg er enig i!)
hej paedagogica. tak igen.
Jo Kari skriver svag paternalisme som det "rigtige". Hun skilder mellem formynderi og sentimental omsorg (hvor man bliver handlingslammet) og laver derfor sin egen tilgang- den hun synes man skal bruge og det er en blanding af de to, kaldet svag-paternalisme. jeg har også inddreget hende i opgaven (næsten umuligt at undgå hende når der bliver talt om sygepleje) MEN hun har en lidt anderledes def. og slet ikke ligeså "bred" som dig, hvilket jeg godt kunne lide og den vil suplere rigtig godt men jeg må ikke bruge noget uden af en teoretikker understøtter det .......men med Foucault som oplæg og magtbegrebet og opgaven med kari så tror jeg alligvel at den vil kunne drages ind og overføres som en slags analyse af både F og kari`s magt begreb.... så tak for de ord :)
Det du skriver med "på hospitaler..." foregår det via " panoptikon"? jeg er stadig lidt i tvivl om det begreb
Hvor meget synes I at man skal gå i dybden med de forskellige disciplineringsmetoder? Er der en af dem som er vigtigere end de andre?
Leder de ikke alle i sidste ende over I at subjektet for en anden opfattelse af sig selv? fx føler sig som gal hvis dette er diagnosen eller føler sig som det folk opfatter dem som.
Jo Kari skriver svag paternalisme som det "rigtige". Hun skilder mellem formynderi og sentimental omsorg (hvor man bliver handlingslammet) og laver derfor sin egen tilgang- den hun synes man skal bruge og det er en blanding af de to, kaldet svag-paternalisme. jeg har også inddreget hende i opgaven (næsten umuligt at undgå hende når der bliver talt om sygepleje) MEN hun har en lidt anderledes def. og slet ikke ligeså "bred" som dig, hvilket jeg godt kunne lide og den vil suplere rigtig godt men jeg må ikke bruge noget uden af en teoretikker understøtter det .......men med Foucault som oplæg og magtbegrebet og opgaven med kari så tror jeg alligvel at den vil kunne drages ind og overføres som en slags analyse af både F og kari`s magt begreb.... så tak for de ord :)
Det du skriver med "på hospitaler..." foregår det via " panoptikon"? jeg er stadig lidt i tvivl om det begreb
Hvor meget synes I at man skal gå i dybden med de forskellige disciplineringsmetoder? Er der en af dem som er vigtigere end de andre?
Leder de ikke alle i sidste ende over I at subjektet for en anden opfattelse af sig selv? fx føler sig som gal hvis dette er diagnosen eller føler sig som det folk opfatter dem som.
hej....
hm........ Foucault er en særlig....helle denne magt-diskussion bidrager (efter min overbevisning) til at vi som mennesker kan sætte os ud over det vi tror der er vores naturlige omgivelser. Men problemmet er at ligegyldigt hvilket naturlige omgivelser vi nedbryder og opfinder igen, vil denne magt altid være tilstede. Ergo har vi som mennesker brug for sandheder, ligegyldigt hvornår og hvorledes!!! Hvad er mennesket i sin rene form? Det er at vi har brug for sandheder.......????
Jeg synes det er lidet svært at kritiserer F´s sysnpunkt, da han ikke siger om det er et negativt syn eller positivt syn på samfundet som han fremlægger. Samfundet er som den er, fordi den er bygget som den er!!!!
Jeg har et lille spørgsmål til F´s teori...eller perspektiv eller hvad det nu er: Har magt altid være forbundet med rationalitet, i et eller andet form?
Jeg ved ikke om jeg helt kan overskue den del af magten og rationalitet helt......da det at definerer magt er i sig selv et større projekt. Det jeg undrer mig over er, om magten via mere rationalitet i hverdagen, kan styrke "magten" (hos hvem, af hvad etc.) Jeg kan lugte Weber.........
Min pointe er at jeg har det lidt svært ved at forstå at F´s magt er konstant.......kan den blive stærkere eller svagere.....nej...den er der bare. Jeg vil gerne holde den op imod et eller andet.....stærkere eller svagere end hvad? Magten har kun sig selv til at forholde sig selv til? også tilbage til hvem den egentlige menneske er? Hos Nietzsche støder vi ind på nihilisten......hos Foucualt på ???? F´s afslutter ikke helt hvordan/ hvem man er/bliver i dette erkendelses process. Hvem er jeg når jeg ved hvordan magten fungerer....FRI? nope.......du er stadig under magten.....Kan jeg så være magtfuld?...yeah...men.....
Jeg må hellere holde her...jeg begynder at vrøvle...............
Jeg undskylder hvis det ikke har noget med det sid´s oprindelige topic at gøre......
hm........ Foucault er en særlig....helle denne magt-diskussion bidrager (efter min overbevisning) til at vi som mennesker kan sætte os ud over det vi tror der er vores naturlige omgivelser. Men problemmet er at ligegyldigt hvilket naturlige omgivelser vi nedbryder og opfinder igen, vil denne magt altid være tilstede. Ergo har vi som mennesker brug for sandheder, ligegyldigt hvornår og hvorledes!!! Hvad er mennesket i sin rene form? Det er at vi har brug for sandheder.......????
Jeg synes det er lidet svært at kritiserer F´s sysnpunkt, da han ikke siger om det er et negativt syn eller positivt syn på samfundet som han fremlægger. Samfundet er som den er, fordi den er bygget som den er!!!!
Jeg har et lille spørgsmål til F´s teori...eller perspektiv eller hvad det nu er: Har magt altid være forbundet med rationalitet, i et eller andet form?
Jeg ved ikke om jeg helt kan overskue den del af magten og rationalitet helt......da det at definerer magt er i sig selv et større projekt. Det jeg undrer mig over er, om magten via mere rationalitet i hverdagen, kan styrke "magten" (hos hvem, af hvad etc.) Jeg kan lugte Weber.........
Min pointe er at jeg har det lidt svært ved at forstå at F´s magt er konstant.......kan den blive stærkere eller svagere.....nej...den er der bare. Jeg vil gerne holde den op imod et eller andet.....stærkere eller svagere end hvad? Magten har kun sig selv til at forholde sig selv til? også tilbage til hvem den egentlige menneske er? Hos Nietzsche støder vi ind på nihilisten......hos Foucualt på ???? F´s afslutter ikke helt hvordan/ hvem man er/bliver i dette erkendelses process. Hvem er jeg når jeg ved hvordan magten fungerer....FRI? nope.......du er stadig under magten.....Kan jeg så være magtfuld?...yeah...men.....
Jeg må hellere holde her...jeg begynder at vrøvle...............
Jeg undskylder hvis det ikke har noget med det sid´s oprindelige topic at gøre......
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension