Foucault om "Subjektivation"
Hej,
Jeg har i en artikel af Niels Åkerstrøm læst, at Foucault arbejder med begrebet "subjektivation", men jeg kan ikke finde noget, hvor Foucault selv bruger begrebet. Er der nogen her, der kan henvise til nogle af Foucaults egne værker, hvor han anvender begrebet?
Jeg har i en artikel af Niels Åkerstrøm læst, at Foucault arbejder med begrebet "subjektivation", men jeg kan ikke finde noget, hvor Foucault selv bruger begrebet. Er der nogen her, der kan henvise til nogle af Foucaults egne værker, hvor han anvender begrebet?
Hej,
Jeg tror, at lige præcis "subjektivation" er uheldigt valgt. Sådan som jeg forstår det, kaldes det normalt "subjektivering". I hvor høj Foucault selv bruger begrebet er altid et godt spørgsmål, men fx i undervisningen i Foucault på sociologistudiet er det et ord, der bruges konstant. Idéen om subjektivering går igen i mange af Foucaults filosofisk-historiske analyser. Du kan helt sikkert finde de helt nøjagtige referencer i Dag Heedes "Det tomme menneske", som er fin indføring i Foucaults måde at tænke på.
mvh Kristian
Jeg tror, at lige præcis "subjektivation" er uheldigt valgt. Sådan som jeg forstår det, kaldes det normalt "subjektivering". I hvor høj Foucault selv bruger begrebet er altid et godt spørgsmål, men fx i undervisningen i Foucault på sociologistudiet er det et ord, der bruges konstant. Idéen om subjektivering går igen i mange af Foucaults filosofisk-historiske analyser. Du kan helt sikkert finde de helt nøjagtige referencer i Dag Heedes "Det tomme menneske", som er fin indføring i Foucaults måde at tænke på.
mvh Kristian
Nej, sondringen mellem subjektivering og subjektivation er god nok Kristian - jeg er også stødt på den flere gange (vist også primært i forbindelse med Åkerstrøm Andersen)
Følgende er et Åkerstrøm citat:
"Foucault skelner tilsvarende mellem subjektivering og subjektivation (se fx Foucault 1997a, 1998). [i]Subjektivering[/i] vil sige, at et individ eller kollektiv bliver udråbt som subjekt i en bestemt diskurs eller semantik. Individet eller kollektivet tilbydes en bestemt plads i diskursen, ud fra hvilken der kan tales og handles meningsfuldt på en bestemt måde. Med systemteoretiske ord: Bevidsthedssystemet gøres kommunikationsrelevant på en bestemt måde. [i]Subjektivation[/i] taler Foucault om, når individet eller kollektivet ikke blot er blevet gjort til subjekt, men også vil være det. Det vil sige, når bevidsthedssystemet tilegner sig samme relevanskriterier som kommunikationen."
Taget fra artiklen "Ledelse af personlighed
– om medarbejderens pædagogisering" som er tilgængelig på
www.kommunikationsforum.dk/log/åkerstrøm.pdf (s. 249)
vh Lars
Følgende er et Åkerstrøm citat:
"Foucault skelner tilsvarende mellem subjektivering og subjektivation (se fx Foucault 1997a, 1998). [i]Subjektivering[/i] vil sige, at et individ eller kollektiv bliver udråbt som subjekt i en bestemt diskurs eller semantik. Individet eller kollektivet tilbydes en bestemt plads i diskursen, ud fra hvilken der kan tales og handles meningsfuldt på en bestemt måde. Med systemteoretiske ord: Bevidsthedssystemet gøres kommunikationsrelevant på en bestemt måde. [i]Subjektivation[/i] taler Foucault om, når individet eller kollektivet ikke blot er blevet gjort til subjekt, men også vil være det. Det vil sige, når bevidsthedssystemet tilegner sig samme relevanskriterier som kommunikationen."
Taget fra artiklen "Ledelse af personlighed
– om medarbejderens pædagogisering" som er tilgængelig på
www.kommunikationsforum.dk/log/åkerstrøm.pdf (s. 249)
vh Lars
Hej,
Undskyld mit alt for hurtige svar. Bare ignorer det ;) Jeg vidste ikke, at Foucault skelner eksplicit mellem de to. Jeg har endda kværnet den artikel et par gange for nogle år tilbae :o! Det er faktisk en interessant skelnen. Subjektivation må således forstås som "anråbelse" i anden orden: Ikke nok med at subjektiveringen installerer en subjektforståelse, som individet skal reagere på - det installerer også en lyst at være det subjekt. Det lyder helt Zizekst`. Fedt.
Kristian
Undskyld mit alt for hurtige svar. Bare ignorer det ;) Jeg vidste ikke, at Foucault skelner eksplicit mellem de to. Jeg har endda kværnet den artikel et par gange for nogle år tilbae :o! Det er faktisk en interessant skelnen. Subjektivation må således forstås som "anråbelse" i anden orden: Ikke nok med at subjektiveringen installerer en subjektforståelse, som individet skal reagere på - det installerer også en lyst at være det subjekt. Det lyder helt Zizekst`. Fedt.
Kristian
Hej igen,
Det er den artikel af Åkerstrøm, jeg har læst det i. Det er netop det, at han skelner, jeg synes er interessant, men da det er meget sjældent, at man læser andre, der henviser til denne skelnen, så blev jeg i tvivl om, hvorvidt, det var Åkerstrøm, der havde skabt et begreb på noget Foucault har sagt. Jeg vil prøve at læse de Foucaults tekster igen, som du henviser til Lars. Jeg mindes ikke, at denne logik er sprunget mig i øjenene, da jeg tidligere læste dem :)( Men jeg har naturligvis heller ikke læst efter den forsåelse).
Jeg tænker, at det kan være interessant i en analyse, også at se på, hvad subjektet gør med subjektiveringen, eksempelvis i form af modmagt.
Tak, fordi I tog jer tid til at svare.
Det er den artikel af Åkerstrøm, jeg har læst det i. Det er netop det, at han skelner, jeg synes er interessant, men da det er meget sjældent, at man læser andre, der henviser til denne skelnen, så blev jeg i tvivl om, hvorvidt, det var Åkerstrøm, der havde skabt et begreb på noget Foucault har sagt. Jeg vil prøve at læse de Foucaults tekster igen, som du henviser til Lars. Jeg mindes ikke, at denne logik er sprunget mig i øjenene, da jeg tidligere læste dem :)( Men jeg har naturligvis heller ikke læst efter den forsåelse).
Jeg tænker, at det kan være interessant i en analyse, også at se på, hvad subjektet gør med subjektiveringen, eksempelvis i form af modmagt.
Tak, fordi I tog jer tid til at svare.
En ekstra kommentar!
Kan ikke lade være med at bidrage til disse tidsmæssige ældre bidrag. Har læst samme tekster der henvises til. Kan bidrage med, at de to begreber faktisk også figurerer i Socialanalytikken hos Lars-Henrik Schmidt. Stødte på dem i hans værk: "Viljen til orden" fra 1988.
Jakob
Kan ikke lade være med at bidrage til disse tidsmæssige ældre bidrag. Har læst samme tekster der henvises til. Kan bidrage med, at de to begreber faktisk også figurerer i Socialanalytikken hos Lars-Henrik Schmidt. Stødte på dem i hans værk: "Viljen til orden" fra 1988.
Jakob
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension