Foucault og Bauman
hejsa,
Jeg er ved at skrive en opgave om kampagnen "Syg med job" som kører i TV for tiden. Her handler det om at få de langtidssyge gradvis tilbage i arbejde. Jeg har tænkt mig at forholde mig kritisk til denne kampagne, ved at kigge på hvilken tendens der er ved at gøre sig gældende i samfundet. Jeg har valgt at bruge Bauman og Foucault (Klinikkens fødsel) til at belyse det med, samt Åkserstrøms teorier.Åkerstrøm bruger Foucault meget. Jeg er dog i tvivl om hvordan jeg kan koble BAuman og Foucault.
Nogle der kan hjælpe mig?
Mvh Emilie
Jeg er ved at skrive en opgave om kampagnen "Syg med job" som kører i TV for tiden. Her handler det om at få de langtidssyge gradvis tilbage i arbejde. Jeg har tænkt mig at forholde mig kritisk til denne kampagne, ved at kigge på hvilken tendens der er ved at gøre sig gældende i samfundet. Jeg har valgt at bruge Bauman og Foucault (Klinikkens fødsel) til at belyse det med, samt Åkserstrøms teorier.Åkerstrøm bruger Foucault meget. Jeg er dog i tvivl om hvordan jeg kan koble BAuman og Foucault.
Nogle der kan hjælpe mig?
Mvh Emilie
Hej,
Kan du uddybe, hvad det kritiske består i? Er det den "styringsrationalitet", der ligger bag? En uddybning vil gøre det lidt nemmere at foreslå en kobling mellem Foucault og Bauman.
Umiddelbart kunne man koble Bauman`s legislators/interpreters-distinktion med Foucaults fokus på styring og selvstyring. Med Bauman kunne man fokusere på, hvordan sygdomsfraværsspørgmålet relaterer sig til nogle social-videnskabelige diskurser (eller "sandheder", herunder økonomiske og sociologiske) og deres infiltrering med politikere og nok især embedsapparatet. Dette vil vel relativt nemt kunne kobles til Foucaults Klinikkens fødsel og den måde det medicinske syn på kroppen har ændret vores menneske- og sygdomsopfattelse. (I parentes bemærket, har Bauman jo ikke sine idéer fra fremmede, og en inspiration må have været Foucault - selvom jeg ikke har belæg for det udsagn).
Kristian
Kan du uddybe, hvad det kritiske består i? Er det den "styringsrationalitet", der ligger bag? En uddybning vil gøre det lidt nemmere at foreslå en kobling mellem Foucault og Bauman.
Umiddelbart kunne man koble Bauman`s legislators/interpreters-distinktion med Foucaults fokus på styring og selvstyring. Med Bauman kunne man fokusere på, hvordan sygdomsfraværsspørgmålet relaterer sig til nogle social-videnskabelige diskurser (eller "sandheder", herunder økonomiske og sociologiske) og deres infiltrering med politikere og nok især embedsapparatet. Dette vil vel relativt nemt kunne kobles til Foucaults Klinikkens fødsel og den måde det medicinske syn på kroppen har ændret vores menneske- og sygdomsopfattelse. (I parentes bemærket, har Bauman jo ikke sine idéer fra fremmede, og en inspiration må have været Foucault - selvom jeg ikke har belæg for det udsagn).
Kristian
hej Kristian,
Tak for dit superhurtige svar.
Min foreløbige problemstilling er:
Hvordan viser magten sig i forhold til den sygemeldte medarbejder igennem denne kampagne i det moderne samfund set gennem Foucaults optik, og hvilke konsekvenser har samfundsudviklingen for de syge ifølge Bauman?
jeg havde tænkt mig at have fokus på styring og selvstyring med Foucault, og i første omgang havde jeg tænkt at Bauman kunne bruges til mere overordnede makroperspektiver, uden helt at kunne finde frem til noget bestemt. I hvilken bog kan jeg læse om Bauman legislator/interpreter-distinktion?
Kan du forklare mig, hvordan en evt kobling fra Klinikkens fødsel til Baumans diskurser kunne se ud?
Det jeg håber at kunne nå frem til, er en tendens i samfundet, hvordan det syge individ bliver tvunget til at styre sig selv, og kommer til at stå alene med problematikken.
(Jeg tager udgangspunkt i en case om en mand der elektiker, og har været sygemeldt over længere tid, og som nu er vendt tilbage i jobbet som elektriker, påtrods af diskusprolaps og depression. Han arbejder tre timer dagligt, og opgaverne klares ved at en elektikerlærling udfører opgaverne)
Håber det giver lidt mere mening.
Emilie
Tak for dit superhurtige svar.
Min foreløbige problemstilling er:
Hvordan viser magten sig i forhold til den sygemeldte medarbejder igennem denne kampagne i det moderne samfund set gennem Foucaults optik, og hvilke konsekvenser har samfundsudviklingen for de syge ifølge Bauman?
jeg havde tænkt mig at have fokus på styring og selvstyring med Foucault, og i første omgang havde jeg tænkt at Bauman kunne bruges til mere overordnede makroperspektiver, uden helt at kunne finde frem til noget bestemt. I hvilken bog kan jeg læse om Bauman legislator/interpreter-distinktion?
Kan du forklare mig, hvordan en evt kobling fra Klinikkens fødsel til Baumans diskurser kunne se ud?
Det jeg håber at kunne nå frem til, er en tendens i samfundet, hvordan det syge individ bliver tvunget til at styre sig selv, og kommer til at stå alene med problematikken.
(Jeg tager udgangspunkt i en case om en mand der elektiker, og har været sygemeldt over længere tid, og som nu er vendt tilbage i jobbet som elektriker, påtrods af diskusprolaps og depression. Han arbejder tre timer dagligt, og opgaverne klares ved at en elektikerlærling udfører opgaverne)
Håber det giver lidt mere mening.
Emilie
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension