Et gæt: identitet er noget vi har i relation til andre mennesker (udadrettet), mens selv peger mere i retning af noget essentielt (indadrettet)? Jf. diskussionen af kultur og natur hos fx Bourdieu. Jeg kender ikke sondringen mellem identitet og selv hos Kierkegaard, men måske kan du finde svaret på dit spørgsmål hos sådan en som Emily van Deurzen (eksistentialstisk psykologi)?

Held og lykke.

Sussie

[b]Sussie[/b]
Tak for dit svar. Jeg tror, at jeg har fundet ud af, hvori forskellen ligger. Identiteten er nemlig noget vi ikke kun kan få skabt ved at vende vrangen indad - den skal så vidt jeg har fundet ud af skabes i i relation til det historiske, kulturelle og samfundsmæssige (Brinkmann). Ligheden mellem identiteten og selvet er, at det er en livslang proces.

[b]Morij[/b]
Tak for dit svar. Jeg er nu ikke igang med at skrive en opgave om selvet og identiteten, men det går jeg stærkt udfra, at jeg kommer til at gøre. Jeg har en masse notater til selvet og Kierkegaard, hvis det er noget, du kan bruge. Du er velkommen til at skrive tilbage, hvis det skulle være.
Må jeg eventuelt se, hvilken problemformulering det er du arbejder udfra? Jeg vil som sagt gerne skrive om identiteten og selvet - Det kommer nok til at være om selvet, da jeg jo skal arbejde inden for de psykologiske rammer :)

Hans identitet? Hm. Hendes!

Hvad med at se på en klassiker som G. H. Mead? Han var også inspiration for Festinger og Berger & Luckmann og Goffmann og hele resten.

Hej Dreamer

Der bruger jeg G. H. Mead, som også er blevet anbefalet og her kan hans "sindet, selvet og samfundet" varmt anbefales, og Leon Festinger, her er klassikeren "When prophecy Fails" anbefales.

På sprogpsykologi, som er det fag jeg læser, er det også primært den tilgang man har til identitet. Bogen "på sporet af sprogpsykologi" er en antologi der giver forskellige indgange til studiet af mennesker, identitet og sprogpsykologi i det hele taget.

Da jeg ikke er så skarp i de store filosoffer kan jeg desværre ikke henvise til en af dem. Hvis du er interesseret i en mere filosofisk tilgang har jeg en ven som læser filosofi og som netop har skrevet en større opgave om Mead

Hilsen
Morij

Hej med jer!

En noget klassisk, men stadig spændende diskussion. Jeg vil ikke gå ind i den specifikt, men lave en lille ekskurs. Sad tilfældigvis og læste op på Amartya Sens bog: "Identity and Violence: The Illusion of Destiny". Ud over at han tydeligvis er bekendt med sociologers positioner i forhold til identitet, som det at tilhøre en klasse eller gruppe (eks. Bourdieu, som har haft ham inviteret til forelæsninger), så har han en pointe, jeg i lyset af en globalanalyse mener rammer lige plet. Udover at fastslå en selvfølgelighed at: "Identity can be a complicated matter", så argumenterer han for at identitetsforståelse og dannelse der bygger på gruppe katego riseringer (at være bourdieuaner, Luthersk religiøs, akademiker....), både er det som skaber nærhed, sammenhæng og energi på den korte bane, men at analytisk kan en: "solitarist approach [...] be a good way of misunderstanding nearly everyone in the world" og at der i den identitetsdannelse som, man kunne sige, lukker sig om sig selv ligger forklaringen på de globale og lokale kriser og konflikter, da fokuseringen på tilhørsforhold til en sammensat gruppeidentitet altid efterlader nogen eksluderet. Han skærper det ved at minde os om at: "we are indeed influenced to an amazing exstend by people with whom we identify. Activiky promoted sectarian hatreds can spread like wild fire, as we have seen recenty in Kosovo, Bosnia, Rwanda, TImor, Israel, Palestina, Sudan....."

Hans vej ud af denne ekskluderende individuelle (men baseret på gruppe karakteristika) identitetsskabelse er; "the role of reasoning in the choice of identity".

CHristian

Hvis ikke debatten nu er forældet (hvilket i så fald kun gælder det konkrete tilfælde), så kan jeg varmt anbefale Svend Brnkmanns "Identitet" på forlaget Klim fra 2008. Brinkmann er stærkt inspireret af Kierkegaard. Jeg har hørt ham tale for, at Kierkegaards definition af selvet, at selvet er et refleksivt, et forhold, der forholder sig til sig selv (Sygdommen til Døden) er det eneste brugbare begreb, man kan arbejde med indenfor psykologien, filosofien og sociologien. Bogen er ualmindeligt pædagogisk og læsevenlig.