Forskellen mellem habitus og dannelses begrebet
Er der nogle der kunne give en forklaring på forskellen mellem de to ovenævnte begrber, hvis der overhovedet er nogle ??
Hvis du lægger ud med hvad du forstår ved dannelse vil jeg gerne komme med et bud...
vh
Lars
vh
Lars
Hej,
Dannelse, som jeg forstår det, lægger op til "frihed" - en frihed til at træffe "fornuftige" valg. Jeg tænker her på Humboldts idé om den videnskabelige dannelse, hvor man skal kunne bemestre flere videnskabelige discipliner. Jeg tænker også på Habermas` idé om sproget, hvori menneskets mulighed for myndighed gennem selvrefleksionen ligger. Det handler altså om, at mennesket kan gøre sig frit og omstyrte de (magt)barrierer, der skulle være i vejen.
Heroverfor er habitus ret anderledes, da der med dette begreb fokuseres på de vaner og routiner, som man aldrig lægger mærke til. Habitus lægger sig op ad den praktiske sans, hvormed vi opfatter verden, som primært er karakteriseret ved `enkelthed`. Habitus er ikke en "diskursiv bevidsthed" eller en materialisering af den i sproget immanente selvrefleksion og myndighed.
Det er således, at jeg opfatter forskellen på de to begreber. Og ja, der er stor forskel. De kommer fra helt forskellige åndstraditioner, og indeholder helt forskellige ting, sådan som jeg ser det.
Mvh. Kristian
Dannelse, som jeg forstår det, lægger op til "frihed" - en frihed til at træffe "fornuftige" valg. Jeg tænker her på Humboldts idé om den videnskabelige dannelse, hvor man skal kunne bemestre flere videnskabelige discipliner. Jeg tænker også på Habermas` idé om sproget, hvori menneskets mulighed for myndighed gennem selvrefleksionen ligger. Det handler altså om, at mennesket kan gøre sig frit og omstyrte de (magt)barrierer, der skulle være i vejen.
Heroverfor er habitus ret anderledes, da der med dette begreb fokuseres på de vaner og routiner, som man aldrig lægger mærke til. Habitus lægger sig op ad den praktiske sans, hvormed vi opfatter verden, som primært er karakteriseret ved `enkelthed`. Habitus er ikke en "diskursiv bevidsthed" eller en materialisering af den i sproget immanente selvrefleksion og myndighed.
Det er således, at jeg opfatter forskellen på de to begreber. Og ja, der er stor forskel. De kommer fra helt forskellige åndstraditioner, og indeholder helt forskellige ting, sådan som jeg ser det.
Mvh. Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension