Forholdet mellem magt og diskurs...??
Hej alle, og glædelig jul.
Tja, sidder her i juledagene og skriver lidt på min opgave og er kommet i tvivl om et grundlæggende spørgsmål. I Foucaults optik, er magten så underlagt diskursen, eller hvordan er forholdet mellem de to?
Er der indenfor forskellige diskurser også forskellige magtrelationer i spil, der subjektiverer individet? Eller kan man man tale om et overordnet magtbegreb? Eller for at spørge anderledes: Magtes mennesket før det indlejres i diskurser, eller er magten en del af diskursen?
Håber I vil hjælpe mig med nogle betragtninger på dette...
Venligst
Søren
Tja, sidder her i juledagene og skriver lidt på min opgave og er kommet i tvivl om et grundlæggende spørgsmål. I Foucaults optik, er magten så underlagt diskursen, eller hvordan er forholdet mellem de to?
Er der indenfor forskellige diskurser også forskellige magtrelationer i spil, der subjektiverer individet? Eller kan man man tale om et overordnet magtbegreb? Eller for at spørge anderledes: Magtes mennesket før det indlejres i diskurser, eller er magten en del af diskursen?
Håber I vil hjælpe mig med nogle betragtninger på dette...
Venligst
Søren
Hej,
Godt spørgsmål. Kunne man formulere det lidt frækt og sige, at "magten udspiller sig diskursivt"? Det handler om at kunne definere den andens diskursive (eller kognitive) mulighedsfelt, altså hvad den enkelte overhovedet tilskriver mening. Imidlertid er der ingen afsender på magten - og bemærk, det er der heller ikke på diskursen. Diskursen optræder hos Foucault, sådan som jeg ser det, som en superstruktur (i den forstand er han poststrukturalist, som du sikkert ved). Og diskursen virker jo på folk - den influerer - der er magt. Og det er nok her, man skal se på relationen mellem magt og viden (og diskurs); jeg tror altså, at hvis du kobler det til spørgsmålet om viden, får du udvidet dit problemfelt. Diskurser er jo langt henad vejen viden, der disciplinerer mennesket = Foucaults primære analysegenstand.
1. Ja, magt udspiller sig inden for diskursen. Men, som den senere Foucalt siger, så er mennesket "frit" (kun frie mennesker kan styres/disciplineres), så en magtrelation kan godt pege ud over en given diskursiv formation (altså, Foucault er ikke "deterministisk").
2. Ja, indenfor de forskellige diskurser er der forskellige magtrelationer. Sagt anderledes: Disciplineringen fungerer på forskellige måder i forskellige diskurser.
3. Nej, man kan ikke tale om et overordnet magtbegreb hos Foucault. Det er jo, som du selv skriver, et relationelt begreb, hvorfor det skal "afprøves og virke" i virkeligheden, før det får substans. Det er her Foucault bliver mere udspekuleret og efter min mening interessant: Han mener, at man bør prøve ting mod historien før man kan forstå, hvad der er på spil i dag.
4. Jeg tror, du har fået svar på dette.
Bemærk: Jeg skriver, at magt udspiller sig inden for diskursen. Faktisk forholder det sig sådan, at Foucault ikke kun taler om diskurser (altså "ordene"); han taler også om dispositiver, hvor ikke kun diskurser virker, men også de fysiske institutioner (jeg tænker altid på bygninger, det moderne fængsel, klinikken - altså "tingen" (jf. Latours aktør-netværk-teori?!)).
Håber det gav lidt overblik.
Mvh. Kristian
Godt spørgsmål. Kunne man formulere det lidt frækt og sige, at "magten udspiller sig diskursivt"? Det handler om at kunne definere den andens diskursive (eller kognitive) mulighedsfelt, altså hvad den enkelte overhovedet tilskriver mening. Imidlertid er der ingen afsender på magten - og bemærk, det er der heller ikke på diskursen. Diskursen optræder hos Foucault, sådan som jeg ser det, som en superstruktur (i den forstand er han poststrukturalist, som du sikkert ved). Og diskursen virker jo på folk - den influerer - der er magt. Og det er nok her, man skal se på relationen mellem magt og viden (og diskurs); jeg tror altså, at hvis du kobler det til spørgsmålet om viden, får du udvidet dit problemfelt. Diskurser er jo langt henad vejen viden, der disciplinerer mennesket = Foucaults primære analysegenstand.
1. Ja, magt udspiller sig inden for diskursen. Men, som den senere Foucalt siger, så er mennesket "frit" (kun frie mennesker kan styres/disciplineres), så en magtrelation kan godt pege ud over en given diskursiv formation (altså, Foucault er ikke "deterministisk").
2. Ja, indenfor de forskellige diskurser er der forskellige magtrelationer. Sagt anderledes: Disciplineringen fungerer på forskellige måder i forskellige diskurser.
3. Nej, man kan ikke tale om et overordnet magtbegreb hos Foucault. Det er jo, som du selv skriver, et relationelt begreb, hvorfor det skal "afprøves og virke" i virkeligheden, før det får substans. Det er her Foucault bliver mere udspekuleret og efter min mening interessant: Han mener, at man bør prøve ting mod historien før man kan forstå, hvad der er på spil i dag.
4. Jeg tror, du har fået svar på dette.
Bemærk: Jeg skriver, at magt udspiller sig inden for diskursen. Faktisk forholder det sig sådan, at Foucault ikke kun taler om diskurser (altså "ordene"); han taler også om dispositiver, hvor ikke kun diskurser virker, men også de fysiske institutioner (jeg tænker altid på bygninger, det moderne fængsel, klinikken - altså "tingen" (jf. Latours aktør-netværk-teori?!)).
Håber det gav lidt overblik.
Mvh. Kristian
Jeg vil perspektivere med Foucault egne ord:
"Det, der gør magten holdbar, der får os til at acceptere den, er simpelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der sige `nej`, men at den gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vidensformer, den producerer diskurs. Den skal snarere betragtes som et produktivt netværk, der løber gennemhele den sociale krop, end som en negativ instans, der har undertrykkelse som mål." (s. 119: `Truth and Power` i `Power/Knowlegde. Selected interviews and other Writings 1972-1977`. Hemel Hempstead: Harvester Wheatsheaf.)
Oversættelsen er fra Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, efter min mening, utrolig velskrevne overblik, med gennemgang af diskursbegreber "Diskursanalyse som teori og metode" (1999: Roskilde Universitetsforlag). I samme bog kan du læse en introduktion til Laclau og Mouffes diskursteori, som anskuer diskurser indbyrdes magtforhold og spiller fint sammen med (i forlængelse af) Foucault.
Mvh. Jakob
"Det, der gør magten holdbar, der får os til at acceptere den, er simpelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der sige `nej`, men at den gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vidensformer, den producerer diskurs. Den skal snarere betragtes som et produktivt netværk, der løber gennemhele den sociale krop, end som en negativ instans, der har undertrykkelse som mål." (s. 119: `Truth and Power` i `Power/Knowlegde. Selected interviews and other Writings 1972-1977`. Hemel Hempstead: Harvester Wheatsheaf.)
Oversættelsen er fra Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, efter min mening, utrolig velskrevne overblik, med gennemgang af diskursbegreber "Diskursanalyse som teori og metode" (1999: Roskilde Universitetsforlag). I samme bog kan du læse en introduktion til Laclau og Mouffes diskursteori, som anskuer diskurser indbyrdes magtforhold og spiller fint sammen med (i forlængelse af) Foucault.
Mvh. Jakob
Hej Kristian og Jacob!
Tak for jeres indlæg og betragtninger. Det var klart brugbart, og forholdet mellem magt og viden har nu fået plads i mon opgave. Det er spændende at beskæftige sig med Foucault, men har er godt nok noget kompleks, så derfor er det rart med dette begavede forum til at lede en på vej når man sidder fast.
Godt nytår
Søren
Tak for jeres indlæg og betragtninger. Det var klart brugbart, og forholdet mellem magt og viden har nu fået plads i mon opgave. Det er spændende at beskæftige sig med Foucault, men har er godt nok noget kompleks, så derfor er det rart med dette begavede forum til at lede en på vej når man sidder fast.
Godt nytår
Søren
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension