Forforståelse & Forståelseshorisont i forskningspraksis..
Hej Sociologisk forum,
Jeg er ved at skrive min afhandling om videndeling og har i den forbindelse konstateret at mine grundlæggende antagelser stemmer godt overens med at jeg arbejde inden for hvad jeg selv betegner, som det hermeneutiske paradigme (på baggrund af Gadamers hermeneutik) :o)
Jeg finder det imidlertid ret svært at definere forskellen mellem forforståelse & forståelseshorisont i forbindelse med mit metodiske afsnit. Jeg opfatter(inspireret af Fredslund (2005)) pt. min forforståelsen i relation til opgaven, som mine egne erfaringsbaserede grundlæggende antagelser om fænomenet, min indledende teoretiske referenceramme, min metodiske tilgang og det faglige perspektiv jeg anlægger på fænomenet (organisationssociologisk). På baggrund af dette, hvordan kan jeg så definere begrebet forståelseshorisont i min undersøgelse?
En anden diskussion jeg godt kunne bruge input til i forlængelse af ovenstående, er hvorvidt jeg kan arbejde såvel induktivt og hypotetisk- deduktivt inden for samme undersøgelse. Min argumentation er pt. at det kan jeg godt, idet jeg har en åben induktiv problemfomulering, der hedder: Hvordan opfattes, deles og flyder viden i en bestemt organisation?
Samtidig, opstiler jeg en teoretisk ramme fra start, som skal afspejle min indlendede teoretiske opfattelse af fænomenet, dog med fokus på at dette sagtens kan ændre sig. Altså vil jeg falsificere eller verificere dele af teorien, afhængig af om organisationen selv opfatter viden på samme måde som teorien. Kan jeg stadig påstå at arbejde delvist induktivt, men også hypotetisk-deduktivt? Jeg er meget usikker på om dette giver mening. Kommentarer & gode råd modtages med stor glæde.
Mange Hilsner
Mia
Jeg er ved at skrive min afhandling om videndeling og har i den forbindelse konstateret at mine grundlæggende antagelser stemmer godt overens med at jeg arbejde inden for hvad jeg selv betegner, som det hermeneutiske paradigme (på baggrund af Gadamers hermeneutik) :o)
Jeg finder det imidlertid ret svært at definere forskellen mellem forforståelse & forståelseshorisont i forbindelse med mit metodiske afsnit. Jeg opfatter(inspireret af Fredslund (2005)) pt. min forforståelsen i relation til opgaven, som mine egne erfaringsbaserede grundlæggende antagelser om fænomenet, min indledende teoretiske referenceramme, min metodiske tilgang og det faglige perspektiv jeg anlægger på fænomenet (organisationssociologisk). På baggrund af dette, hvordan kan jeg så definere begrebet forståelseshorisont i min undersøgelse?
En anden diskussion jeg godt kunne bruge input til i forlængelse af ovenstående, er hvorvidt jeg kan arbejde såvel induktivt og hypotetisk- deduktivt inden for samme undersøgelse. Min argumentation er pt. at det kan jeg godt, idet jeg har en åben induktiv problemfomulering, der hedder: Hvordan opfattes, deles og flyder viden i en bestemt organisation?
Samtidig, opstiler jeg en teoretisk ramme fra start, som skal afspejle min indlendede teoretiske opfattelse af fænomenet, dog med fokus på at dette sagtens kan ændre sig. Altså vil jeg falsificere eller verificere dele af teorien, afhængig af om organisationen selv opfatter viden på samme måde som teorien. Kan jeg stadig påstå at arbejde delvist induktivt, men også hypotetisk-deduktivt? Jeg er meget usikker på om dette giver mening. Kommentarer & gode råd modtages med stor glæde.
Mange Hilsner
Mia
Hej,
Kan det være sådan, at forforståelse typisk handler om en opfattelse af nogle mere eller mindre konkrete forhold, mens forståelseshorisonten er den bredere ramme, hvorinden for vi opfatter og forstår ting (noget a la en "diskurs")? Jeg tænker, at det er nogenlunde det samme, som de to begreber sigter efter. Det er vel noget med, at man ikke kan tage højde for alle sine forforståelser, måske fordi det netop udgør en baggrund (en horisont) for vores forståelser af verden. Selvfølgelig kan man - og skal man - eksplicitere sine forforståelser som du gør, men man kan aldrig eksplicitere dem alle. Kan i øvrigt godt forstå, at du er forvirret i forhold til de to begreber, for det lader til at de er noget uklart definerede.
Ang. induktion og deduktion vil jeg hævde, at man næsten altid bruger begge former for logisk slutning. Når du udleder teoretiske hypoteser og arbejdsspørgsmål arbejder du jo typisk deduktivt, mens du med dine data induktivt prøver give et bud på dine hypoteser. Sådan arbejder stort set alle sociologer vel (eksplicit eller implicit). Jeg synes i hvert fald, at dine betragtninger om de to slutningsformer virker fornuftige.
vh Kristian
Kan det være sådan, at forforståelse typisk handler om en opfattelse af nogle mere eller mindre konkrete forhold, mens forståelseshorisonten er den bredere ramme, hvorinden for vi opfatter og forstår ting (noget a la en "diskurs")? Jeg tænker, at det er nogenlunde det samme, som de to begreber sigter efter. Det er vel noget med, at man ikke kan tage højde for alle sine forforståelser, måske fordi det netop udgør en baggrund (en horisont) for vores forståelser af verden. Selvfølgelig kan man - og skal man - eksplicitere sine forforståelser som du gør, men man kan aldrig eksplicitere dem alle. Kan i øvrigt godt forstå, at du er forvirret i forhold til de to begreber, for det lader til at de er noget uklart definerede.
Ang. induktion og deduktion vil jeg hævde, at man næsten altid bruger begge former for logisk slutning. Når du udleder teoretiske hypoteser og arbejdsspørgsmål arbejder du jo typisk deduktivt, mens du med dine data induktivt prøver give et bud på dine hypoteser. Sådan arbejder stort set alle sociologer vel (eksplicit eller implicit). Jeg synes i hvert fald, at dine betragtninger om de to slutningsformer virker fornuftige.
vh Kristian
Hej Mia
I forhold til din problematik om deduktion og induktion, så kan det jo være at du arbejder mere abduktivt? Det er udtryk for et samspil mellem teori og empiri der resulterer i nye hypoteser etc. altså en cirkulær proces.
Du kan læse om abduktion i Andersen, Heine Videnskabsteori og metodelære - bind 1, hvor Ole Fogh Kirkeby skriver et kapitel om abduktion. Du kan endvidere læse om abduktion i Danermark, Berth et. al. Att förklara samhället, hvor abduktion dog diskuteres i et perspektiv af kritisk realiseme.
Der findes vist endvidere allerede en tråd om abduktion her på sitet.
Mvh.
Flemming
I forhold til din problematik om deduktion og induktion, så kan det jo være at du arbejder mere abduktivt? Det er udtryk for et samspil mellem teori og empiri der resulterer i nye hypoteser etc. altså en cirkulær proces.
Du kan læse om abduktion i Andersen, Heine Videnskabsteori og metodelære - bind 1, hvor Ole Fogh Kirkeby skriver et kapitel om abduktion. Du kan endvidere læse om abduktion i Danermark, Berth et. al. Att förklara samhället, hvor abduktion dog diskuteres i et perspektiv af kritisk realiseme.
Der findes vist endvidere allerede en tråd om abduktion her på sitet.
Mvh.
Flemming
Tusind tak for begge svarene, som klart har givet mig retning til min videre forståelse. Jeg har også læst en anden tråd om abduktion, hvor Sørland skriver "Det er et godt råd at forholde sig pragmatisk til metodevalget fremfor at forholde sig principielt filosofisk til det." Nu har jeg en idé om hvor jeg er henne af og er nok egentlig nødt til at vente med at afgøre, hvorvidt jeg gør det ene eller det andet, før min analyse er kommet lidt igang... :o)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension