Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

folkeskolens formål.

Skrevet d. 24.10.2008 af Lars Trampe
Efter før at have oplevet en kickstart der var særdeles effektiv fra jer kloge hoveder herinde prøver jeg igen. Denne gang med et andet spørgsmål jeg håber at finde et svar i.
Min problemformulering lyder:
•Hvilken indflydelse har loven om folkeskolens formål på samfundsudviklingen og individet i samfundet?
•Hvorledes sikres det at loven om folkeskolens formål bliver opfyldt?

Jeg tænker at metoden bliver nogenlunde sådanne her:
I denne opgave vil loven om folkeskolens formål, blive set som en governmental formålsformulering der udstikker ”en universel dækkende mening med folkeskolen”(Erik. J. s. 81) Denne formålsformulering vil i opgaven blive anvendt som den optik samfundsudviklingen ses igennem. Dette for at kunne lokalisere hvor folkeskolens formål gør sig gældende i samfundet, via den i indledningen formodede socialisering, loven om folkeskolens formål, har udøvet på individerne i folkeskolen.
Samfundsudviklingen bevæger sig i opgaven fra 1978 til 2006. Hvor der bl.a. dels ses på de politiske tanker der blev gjort mht. U90 . I 1978 Til 2006. Her i denne opgave forstået som en udvikling fra det senmoderne til det postmoderne samfund. En forståelse som afprøves i en empirisk og teoretisk tolkning udfra specifikke nedslag i det uddannelses politiske tankegods i b. la U90.
Jeg forestiller mig at bruge teoretikere som:
”governmentale styring” (M. Dean.(1999) og (K.K. Klausen.(2007) og på ”sociale teknologier” set som ”self govering” (S. Hermann.(2007) og (M. Foucault.(2005) der ”inkorporeres” eleverne igennem ”socialiseringen” i folkeskolen (P. Bourdieu.(2006) og (N. Luhmann.(2002)
Spørgsmål kommer her omsider:
Jeg har søgt som en gal på emnet,det er ikke ligetil, faktisk render jeg panden mod en masse irelevante emner(tror jeg søger forkert)jeg vil gerne finde relevante videnskabelige artikler/afhandlinger/specialer ol. om emnet både for inspiration og for at opbygge et kapittel om forskningen på emnet(litteratur søgning, empirisk metode og forskningsoversigt)
Det var en større omgang jeg håber at i kan hjælpe og siger allerede nu en stor tak for hjælpen, her i skyggen fra bøger og kaffekopper.
Lars.
Skrevet d. 24.10.2008 af Lars Trampe
Hvis det kan hjælpe yderligere ser min indledning således ud.
Samfundet kan siges at rumme flere samtidige tendenser der kan siges at udgøre præmisser for hvilke samfundsmæssige betingelser og nødvendiggjorte krav individet orienterer sig og handler i forhold til.
Herunder har viden i det sen og postmoderne samfund tilsyneladende fået tilskrevet en økonomisk og politisk magt, som afspejler sig i den måde uddannelsesområdet fra politisk side ønskes organisatorisk og administrativt forvaltet og de undervisningsmæssige og pædagogiske opgaver varetaget, med henblik på at fremme bestemte resultater og at indfri kriterier herfor med hensyn til tilegnet viden, færdigheder, personlige og sociale kompetencer. For at sikre at kriterierne, resultaterne og dermed loven om folkeskolens formål overholdes, må der være visse styringsredskaber som kommer i anvendelse. Her tænkes dels på den ”governmentale styring” (M. Dean.(1999) og (K.K. Klausen.(2007) og på ”sociale teknologier” set som ”self govering” (S. Hermann.(2007) og (M. Foucault.(2005) der ”inkorporeres” eleverne igennem ”socialiseringen” i folkeskolen (P. Bourdieu.(2006) og (N. Luhmann.(2002)
Når det er sagt hvad skal vi så med uddannelse og hvad er det vi vil med vores samfund? Er det muligt at få svar på det, ved at se mere specifikt på uddannelse og samfund?
Siden Frederik d. VI’s Almueskole fra 1814, hvor det handlede om at Almueskolen skulle danne børnene til "gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangeliskkristelige lære, samt bibringe dem de kundskaber og færdigheder, der er dem nødvendige for at blive nyttige borgere i staten" til 2003 hvor det i den gældende lov b. la lyder "Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling” Er der sket en løbende udvikling af det Danske samfund, på en sådan måde at det må være relevant at spørge, om den Danske folkeskole er konstrueret således, at den igennem socialisering af eleverne, påvirker samfundsudviklingen og sker denne påvirkning igennem loven om folkeskolens formål ?

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay