Focualt, metateori og diskurs
Jeg skal op og forsvare en opgave om rygemetoder, hvor vores teoretiske indfaldsvinkel var styret af Foucault og Nikolas Rose og deres forståelse af Governmentality. Det spørgsmål vi har fået stillet til eksamen lyder på at belyse en centralt metateoretisk påstand i forbindelse med vores teorianvendelse, og i den forbindelse har jeg tænkt på at belyse hvordan (den Foucaultiske forståelse af) diskurs er styrende i forhold til subjektiveringen mm. Men er det en misforståelse af snakke om diskurs når vi beskæftiger os med den sene teori af Foucault, og hvad vil det egentlig sige at anvende en diskursmetode i forhold til Foucault når det ikke drejer sig om det lingvistiske?
Håber i kan hjælp :)
/ Maria
Håber i kan hjælp :)
/ Maria
Og forrsten hvad er egentlig forskellen på praksisser, diskurser og rationaliteter? Det jeg gerne vil beskrive er den overordet sammenhæng mellem subjektiveringen, magten og viden - og mulighedsrummet hvori menneske skabes (hvis det gir mening?) Ellers tak for et godt forum!
/Maria
/Maria
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension