Hej,

En måde at disponere sin opgave på er at skitsere to modsatrettede eller komplementerende etiske retninger. To klassiske positioner er nytte-etik (eller konsekvens-etik) overfor pligt-etik (eller deontologi). Den første går også under navnet utilitarisme, hvor navne som Bentham og J.S. Mill er de store tænkere. Idéen er her, at valg bør træffes ud fra de konsekvenser, som valget medfører. Endvidere skal man vælge den handling, der har mest nytte i konsekvensen. Man skal altså afveje nytten, og på baggrund træffe det rette valg.Pligt-etik, heroverfor, er nærmest synonym med Kant, den store tyske filosof, der mente, at morallove skulle lede mennesket i dets etiske handlen. Der er maksimer (leveregler), hvorefter man bør rette sin liv.

Det var lige en kort skitse af to overordnede tilgange. Der er imidlertid mange flere. Pointen her er blot, at man med ovenstående skitserede tilgange snildt kan diskutere et spørgsmål som screeningsundersøgelses-dilemmaet eller andre lignende (etiske) dilemmer. Hvordan skal man bedømme og dermed vælge, om det man gør, er det rigtige? Skal man henvise til universelle love (pligt-etik) eller til nytten af de valg/handlinger, man træffer/gør (nytte-etik)? Hvorfor det ene - hvorfor det andet?

Nå - det var bare et indspark. Som sagt findes der et hav af andre tilgange, især synteser af ovenståendeto tilgange. Fx kan man nævne Habermas, Rawls, Taylor. Herudover er der mere postmoderne tilgange - her har Bauman skrevet "Postmodern Ethics", som er det rene guf, hvis man vil have et alternativt blik på etik/moral-diskussionen.

Nå, ikke mere herfra.

Mvh. Kristian

Hej Kristian!
Tusind tak for dit indlæg. Kaster mig over Bauman imorgen ( hans litteratur selvfølgelig!). Det var pænt af dig at bruge tid på at hjælpe, det er rart at høre at man blot kan bruge 2 etik-teoretikere og sætte dem i spil mod hinanden. Må dog nok hellere repetere lidt Løgstrup, da sundhedssektoren er ret pjattet med omsorgsetik.
Hilsen Helene