Opbygningen og afgrænsningen af studier er ikke den samme i Frankrig og i Danmark. Bourdieu studerede filosofi ved ENS, men var meget kritisk til den fremherskende sociologi. Bourdieus doktorarbejde fokuserer på Algier, men da Braudel er noget kritisk, går han til Levy-Srauss. Den sociologiske påvirkning er navnlig fra Raymond Aron, Den store sociologiske teoretiker i efterkrigstidens Frankrig. Og det er Aron som antager ham som assistent og promoverer hans sociologiske karriere. Dette har Aron senere beklaget i sine memoirer. Måske hænger det sammen med en kontrovers mellem Bourdieu og Dominique Schnapper - Arons datter- som også er en meget dygtig sociolog. Pointen er helt enkelt, at de franske eliteskoler tillader at gå på tværs af fagene - og at eliten generelt er lidt nedladende overfor folk, der kun behersker deres lille fagområde, som for eksempel sociologi.
Bourdieus faglige greb kan betragtes som en reflekteret brug af nykantianske begreber og et antropologisk perspektiv på sociologiske problemstillinger.