Kære Stenna,

Habermas har vel også nogle socialkonstruktivistiske tendenser, har han ikke? Kommunikation er et mellemmenneskeligt anliggende, noget der bliver konstrueret i interaktionen mellem mennesker. Han mener jo endda, at der er tale om kommunikative handlinger i hans berømte formalpragmatik. Noget af det, der har gjort Habermas så kendt er jo, at han genskriver den kritiske teori (og dermed en vigtig gren af marxismen) inden for et kommunikationsteoretisk paradigme, hvor han peger på løsninger og ikke kun problemer (som hans forgængere havde en tendens til).

Dermed ikke sagt, at Habermas er relativist. Han mener jo netop, at mennesket har en iboende, naturlig egenskab til at kommunikere. Men konsekvensen eller "produktet" af denne egenskab er jo netop, at vi sammen konstruerer virkeligheden diskursivt eller kommunikativt. Magtproblematikkerne i Habermas` optik knytter sig jo ofte til diskursiv undertrykkelse, "hypostaserende magter", som han snakker om tidligt i sit forfatterskab. Det kan overkommes, hvis man taler sammen, har en retsstat osv.

Så ja, det mener jeg bestemt kan forsvares! Og jeg mener bestemt ikke, at dit spørgsmål virker provensielt. Det passer jo perfekt til et forum som dette.

Herudover vil jeg lige nævne en ting, som en af mine kammerater ofte nævner for mig, og som jeg finder ganske klogt: Brug din teori, så det passer inden for dit problemfelt, herunder dit valg af metode, videnskabsteori og empiri. Dvs. du skal ikke lade din teori, fx Habermas` kritiske teori, gå i clinch med dine "forudsætninger". Med det mener jeg, at man gerne må være lidt eklektisk, når man anvender de store samfundsteoretikere - og især, når det er af en kaliber som Jürgen Habermas. Manden har jo skrevet utrolig meget om utrolig mange ting. Hans teori har også ændret sig med tiden. Min pointe er: Brug Habermas` teori på en aktiv måde i forhold til dit problemfelt og ekspliciter dine fravalg og tilvalg af teorien i forhold til analysen af din problemstilling. På den måde viser du også overblik ved at medtage det relevante. Dermed ikke sagt, at du skal bruge en positivistisk teori i en socialkonstruktivistisk opgave, men med de store samfundsfilosoffer er der også så mange lag og aspekter, at det nærmest er bedre at vælge en lille en del frem for at abonnere på hele pakken.

Jeg ved ikke, om du synes, at min kammerats råd er så klogt, som jeg, men så skal du bare være ligeglad med den sidste del af indlægget. Håber du kunne bruge mit indspark.

mvh Kristian

Der findes mange varianter af socialkonstruktivisme, og nogle passer udmærket sammen med Habermas, andre gør det ikke. Habermas teoretiske fokus er på kommunikative handlinger, snarere end individuelle biografier. Hans metodesyn er præget af hermeneutikken, og hans sandhedskriterium for sociologiske diskurser er intersubjektivt. Dette får konsekvenser for din sammenkoblingen mellem teorien og din empiri.