Hej Simsum

I denne artikel, som du kan finde på Undervisningsministeriets hjemmeside, gør E.J.Hansen det ganske klart, hvad han mener med begrebet, og også hvordan det ofte misforstås:

http://udd.uvm.dk/200308/udd200308-03.htm?menuid=4515

I bunden af artiklen henviser han desuden til relevant litteratur.

Mvh Lærke

Hej SImsum

Jeg må indrømme, at du har ret i, at Hansen formulerer sig lidt kringlet netop dér. Jeg er derfor ikke sikker på, hvordan hans formulering skal forstås, men tolker den således:
Der vil altid eksistere uligheder, hvad angår hvor langt mennesker "når op" i samfundshierarkiet. I dag er de fleste opmærksomme på, at det er bestemte socialgrupper, der har lille sandsynlighed for fx. at få en længere videregående uddannelse. Det er det, Hansen kalder social arv.

Men hvis disse mønstre af social arv brydes, vil det ikke medføre, at alle så at sige når højt op i samfundshierarkiet. Det vil kun betyde, at den systematik i, hvem det er, der ikke når derop, og som er den systematik, vi kender i dag, forsvinder.

I stedet får vi et samfund, hvor nogle mennesker (og formentlig lige så mange som før) efterlades i bunden af samfundet, men uden at vi kan se en systematik i det, som kan danne udgangspunkt for fx. politiske tiltag. Hvis det er tilfældigt, hvem der klatrer op ad den sociale rangstige, må forklaringen blive, at det simpelthen er "de dygtigste" eller "de bedst egnede".

På den måde vil uligheden fortsat bestå, men den vil formentlig blive retfærdiggjort med, at mennesker "er født forskellige" eller at "nogle er bare dygtigere end andre".

Det, du skal skelne mellem, er altså "social arv" over for "ulighedsstrukturer", når det gælder Hansen. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes, det er en særligt præcis eller anvendelig skelnen. For hvor social arv refererer til særlige mønstre af forskelle i sandsynlighed for at klare sig godt i samfundet, gør Hansen det ikke klart, hvad ulighedsstrukturerne refererer til, hvis ikke til netop social arv.

Hm, jeg håber der er andre, der måske kan gøre det lidt klarere. Men hvis det blot er definationen på social arv, du skal bruge, så vil jeg mene, du er på den sikre side, hvis du holder dig til den første sætning i citatet ovenfor.

Jeg håber det har hjulpet bare lidt.
Mvh Lærke

Hej Simsum

Jeg ved ikke om tråden er gået død, og du har afleveret opgave, men melder lige ind alligevel.

Jørgen Elm Larsen taler om at vi skal anvende begrebet chanceuligheder eller risikobørn i stedet for social arv, fordi vores forventninger til andre mennesker påvirkes alt for negativt af begrebet. Måske er det dét Hansen mener? Hvis 96% af alle børn bryder med den sociale arvs onde cirkel skal vi altså huske at fremhæve dem, istedet for de 4 % som klarer sig dårligt... begrebet er atlså for deterministik og medfører på forhånd chanceuligheder. Iøvrigt er der også nogle der mener, at det kun er meget tunge problemer (f.eks. narkomani), der føres videre fra forældregenerationen til børnene (vist nok påvist ved SFI-rapporter).

Mht. at ulighedsstrukturen bliver mere cementeret tror jeg, at han refererer til at de øgede krav til individers refleksion og kognition er for krævende for sårbare individer i senmoderniteten jf. f.eks. Niklas Luhmann m. fl.! Hvis individer skal selvforvalte, kan kravene overstige formåen...

Håber du kan bruge det til noget.

Rask

Hej Rikke

Mange tak for din hjælp, jeg skal aflvere d. 18, så jeg har tid endnu. Det erogså nogenlunde det samme, jeg er kommet frem til. Jeg skal nemlig også bruge Ejrnæs, og til trods for at han kan skrive lidt nørklet, gav han lidt forståelse for Hansen.


Venlig hilsen
simsum