Er Luhmann socialkonstruktivist?
Hvis ja, hvorfor?
-herunder kan han betragtes primært som epistemologisk eller ontologisk konstruktivist?
Hvis nej, hvorfor ikke?
Med venlig hilsen
Lasse
-herunder kan han betragtes primært som epistemologisk eller ontologisk konstruktivist?
Hvis nej, hvorfor ikke?
Med venlig hilsen
Lasse
Ja. Epistemologisk.
/Kristian
/Kristian
Luhmanns teori er bygget op om, at kommunikation er forskelle, der avler forskelle. Al iagttagelse ses altid ud fra et system. Dvs. alt er perspektiver i en polycentrisk orden. Det er altså epistemernes perspektiver, der er i fokus, ikke så meget det værende eller "ontologiske" (herunder individet). I øvrigt kan man diskutere, om man overhovedet kan dele epistemologi og ontologi op, når man taler Luhmann. Begrebsparret afspejler, så vidt jeg lige kan overskue det (og det er ikke meget), en idé om objektivisme kontra subjektivisme, men Luhmann prøver jo netop at komme ud over denne skelnen med sin teori om sociale systemer og kommunikation. Det samme kan siges om Habermas, selvom han gør det på en anden måde.
Undskyld det korte svar før. Jeg havde ikke set dit `hvorfor?` øverst i indlægget.
/Kristian
Undskyld det korte svar før. Jeg havde ikke set dit `hvorfor?` øverst i indlægget.
/Kristian
Tror Kristian har fat i den lange ende... men derfor vil jeg alligevel gøre opmærksom på at Finn Collin i bogen Konstruktivisme (s.95) behandler Luhmann ikke bare som konstruktivist (hvilket han absolut bør betragtes som) men mere uddybet som ontologisk, mht. den sociale virkelighed. Man kan uden problemer betvivle bogens teoretiske kvalitet på dette punkt ect. men det er i hvert fald i en udemærket overvejelse du gør dig.
- Benedikte
- Benedikte
Hej,
Kender godt Collins bog, men han læser det meget rigidt. Også Latour bliver kritiseret lige lovligt overfladisk. Hvis man med ontologisk konstruktivist mener, at ALT - selv bordet - er konstrueret, så kan man vel godt sige, han er ontologisk konstruktivist. Men det er jo nu engang epistemerne, de erkendelsesmæssige strukturer (hos Luhmann det kommunikative), der er i fokus.Igen, det er et spørgsmål, om epistemologisk/ontologisk-distinktionen overhovedet er frugtbar, hvis man forstå Luhmann. I en lærebog som Collins kan det være meget fint til at disponere stoffet, men det har også sine begrænsninger.
vh Kristian
Kender godt Collins bog, men han læser det meget rigidt. Også Latour bliver kritiseret lige lovligt overfladisk. Hvis man med ontologisk konstruktivist mener, at ALT - selv bordet - er konstrueret, så kan man vel godt sige, han er ontologisk konstruktivist. Men det er jo nu engang epistemerne, de erkendelsesmæssige strukturer (hos Luhmann det kommunikative), der er i fokus.Igen, det er et spørgsmål, om epistemologisk/ontologisk-distinktionen overhovedet er frugtbar, hvis man forstå Luhmann. I en lærebog som Collins kan det være meget fint til at disponere stoffet, men det har også sine begrænsninger.
vh Kristian
Enig med Kristian, igen. Spørgsmålet er skolastisk. Det kan måske have relevans for idehistorikere, der forfølger realisme/konstruktivismedikussionen, men hvilken sociologisk konsekvens får det at placere Luhmann ind i den dskussion?
[q=LasseD]Hvis ja, hvorfor?
-herunder kan han betragtes primært som epistemologisk eller ontologisk konstruktivist?
Hvis nej, hvorfor ikke?
Med venlig hilsen
Lasse[/q]
-herunder kan han betragtes primært som epistemologisk eller ontologisk konstruktivist?
Hvis nej, hvorfor ikke?
Med venlig hilsen
Lasse[/q]
til jer der har svaret - Mange tak for jeres svar.
Personligt ville jeg have placeret ham som epistemologisk med samme begrundelse som KristianKarlson - at det netop er de erkendelsesmæssige strukturer, der er i fokus hos Luhmann. Grunden til mit spørgsmål skal i lige så høj grad findes i et spørgsmål, om i hvilket omfang, man kan anvende Luhmann som "forankring" af et socialkonstruktivistisk perspektiv. Her tænker jeg, at socialkonstruktivismen tager over, der hvor Luhmann stopper - ved en en intentionalitet i individernes kommunikation. Luhmann - så vidt som jeg forstår ham (!!!) - forholder sig ikke til individet som et selvstændigt meningsdannende system.
Mit spørgsmål starter i forlængelse af dette bagfra - er det en korrekt forståelse af individet og kan socialkonstruktivismen som "generel/overordnet" disciplin supplere dette?
Med venlig hilsen
LasseD
Personligt ville jeg have placeret ham som epistemologisk med samme begrundelse som KristianKarlson - at det netop er de erkendelsesmæssige strukturer, der er i fokus hos Luhmann. Grunden til mit spørgsmål skal i lige så høj grad findes i et spørgsmål, om i hvilket omfang, man kan anvende Luhmann som "forankring" af et socialkonstruktivistisk perspektiv. Her tænker jeg, at socialkonstruktivismen tager over, der hvor Luhmann stopper - ved en en intentionalitet i individernes kommunikation. Luhmann - så vidt som jeg forstår ham (!!!) - forholder sig ikke til individet som et selvstændigt meningsdannende system.
Mit spørgsmål starter i forlængelse af dette bagfra - er det en korrekt forståelse af individet og kan socialkonstruktivismen som "generel/overordnet" disciplin supplere dette?
Med venlig hilsen
LasseD
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension