Er det en sociologisk problemstilling?
Hej alle.
Jeg har blot et simpelt spørgsmål.
Kan man argumentere for, at det er en sociologisk problemstilling, hvorvidt flere idrætstimer og sundere skolemad i folkeskolen har indflydelse på børnenes indlæringsevne?
På forhånd mange tak for svar!
Jeg har blot et simpelt spørgsmål.
Kan man argumentere for, at det er en sociologisk problemstilling, hvorvidt flere idrætstimer og sundere skolemad i folkeskolen har indflydelse på børnenes indlæringsevne?
På forhånd mange tak for svar!
Det lyder som en pædagogisk problemstilling. Det er derimod en sociologisk problemstilling at belyse, hvordan et samfund opbygger et skolesystem, og hvorfor det vælger at prioritere tiltag i det som eksempelvis idræt og sund skolemad.
Tak for dit svar! Du må meget gerne uddybe det lidt.
Hm. Er der ikke en måde, hvorpå man kan gribe problemstillingen sociologisk an, men stadig holde fokus på, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe med flere idrætstimer og sund skolemad - eller eksempelvis flere idrætstimer og længere frikvarter?
Hm. Er der ikke en måde, hvorpå man kan gribe problemstillingen sociologisk an, men stadig holde fokus på, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe med flere idrætstimer og sund skolemad - eller eksempelvis flere idrætstimer og længere frikvarter?
Prøv først at se på sociologibestemmelser - studier af interaktion, sociale relationer, social handling, sociale systemer, m.v.. Overvej som om dit tema kan passe ind i nogen af disse fagbestemmelser. Det er svært at se.
Også som pædagogisk problemstilling er den uklar, for hvem er det en fordel for, hvordan, hvorfor? Hvad vil blive nedprioriteret, og hvilke ulemper medfører det?
Også som pædagogisk problemstilling er den uklar, for hvem er det en fordel for, hvordan, hvorfor? Hvad vil blive nedprioriteret, og hvilke ulemper medfører det?
Først og fremmest kan man vel sige, at det er en fysiologisk diskussion i hvor høj grad det hjælper på indlæringen, at man er i god fysisk form og får et sundt og godt måltid mad i løbet af dagen. Men man ender vel herefter hurtigt i en generel værdidebat mht., hvordan man skal prioritere og vægte nødvendigheden af undervisning i dansk, matematik, historie, idræt osv. i folkeskolen? Der er jo kun et vist antal timer til rådighed til undervisning, og døgnet har kun 24 timer. Mht. den sunde skolemad, så er det vel også lidt en velfærdsproblemstilling. Er det kommunernes/det offentliges eller forældrenes/familiens ansvar, at der kommer sund mad på bordet?
For en sociologisk vinkel, så kan du måske fokusere på samt diskutere forskellen på det offentliges rolle og ansvar for børns indlæring, (ud)dannelse osv. i et demokratisk samfund som det danske sat overfor families rolle og ansvar.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension