Hej,

Jeg tror ikke, man skal tale om en "skjult" magt-optik hos Honneth. Han skriver jo eksplicit, at han arbejder inden for Habermas` kommunikationsparadigme, hvorfor magt hos ham må forstås habermasiansk. Sådan ser jeg det i hvert fald. Magt er ikke noget, der ties væk hos Honneth - hvad jeg har læst af ham.

Jeg tænker, om du måske kan uddybe din ovenstående pointe lidt, da "magt og Honneth" er en virkelig interessant diskussion.

Mvh. Kristian

Hej.

Som jeg umiddelbart læser Honneth, positionerer han sig meget langt fra Foucault, hvad angår forståelse og brug af begrebet magt. Foucaults vidunderlige forståelse af magt som noget på en gang allestedsnærværende, disciplinerende og produktivt, der arbejder igennem subjektet (uden at dette nødvendigvis er klar over det) er således – for mig at se – slet ikke en del af Honneths teori. Bedste eksempel på dette findes, da Honneth i Kamp om Anerkendelse (s. 223) formulerer sit ideal for subjektets rejse mod selvrealisering som ”en proces, hvor man utvungent realiserer sine selvvalgte livsmål.” ’Utvungent’ og ’selvvalgte’ indikerer tydeligt, at magt her forstås som noget, der fremstår langt mere synligt for subjektet end tilfældet er ved Foucault. For Honneth vil det tvungne og ikke selvvalgte altid komme til udtryk igennem subjektets erfaringer af ringeagt og således vil de magtforhold, som omslutter subjektet altid være (mere eller mindre) synlige og mærkbare for dette – hvilket IKKE er tilfældet hos Foucault, da ’det tvungne’ her ofte slet ikke vil erfares som tvang.

Venligst