En skjult magtoptik hos Honneth?
Jeg sidder netop og tvister lidt med Honneth og hans teori om anerkendelse. Sådan som jeg har forstået mener Honneth ikke at kampen om anerkendelse er en magtkamp da det er et behov og dermed en normativ tvang hos subjektet. Men sådan som jeg ser ligger der en indirekte magtoptik som ser ud til at være en samblanding af Habermass og Foucault - ment på den måde at han på den ene side siger at subjektet`s identitet kan bryde sammen på grund af manglende anerkendelse og derigennem ved andres magt over en (habermass), men taler samtidig om den generaliserede anden som i højere grad lægger sig op af Foucaults magt/viden forhold. Jeg kan sagtens have misforstået nogen, men jeg vil gerne høre andres holdninger og udredninger af overstående.
Hej,
Jeg tror ikke, man skal tale om en "skjult" magt-optik hos Honneth. Han skriver jo eksplicit, at han arbejder inden for Habermas` kommunikationsparadigme, hvorfor magt hos ham må forstås habermasiansk. Sådan ser jeg det i hvert fald. Magt er ikke noget, der ties væk hos Honneth - hvad jeg har læst af ham.
Jeg tænker, om du måske kan uddybe din ovenstående pointe lidt, da "magt og Honneth" er en virkelig interessant diskussion.
Mvh. Kristian
Jeg tror ikke, man skal tale om en "skjult" magt-optik hos Honneth. Han skriver jo eksplicit, at han arbejder inden for Habermas` kommunikationsparadigme, hvorfor magt hos ham må forstås habermasiansk. Sådan ser jeg det i hvert fald. Magt er ikke noget, der ties væk hos Honneth - hvad jeg har læst af ham.
Jeg tænker, om du måske kan uddybe din ovenstående pointe lidt, da "magt og Honneth" er en virkelig interessant diskussion.
Mvh. Kristian
Hej Kristian,
Jeg kan godt se hvad du mener og er som sådan heller ikke uenig. Min pointe er at den generaliserede anden er repræsentanten for en gruppes normer og etikker. Grupperne imellem er der en indbyrdes kamp om "opfattelsen af de rigtige normer" herigennem kampen om anerkendelse og denne kamp ser jeg ikke som en heraktisk kamp i en "magt over for" forstand, men derimod i en "magt til" opfattelse hvor modmagt spiller i stor rolle i forhold til at søge at definere de samfundsmæssige normer og derigennem hvilke grupper der definerer det sociale rum.
Jeg synes Honneth kommer i forklaringsproblemer hvis han ikke skæver lidt til Foucaults magtopfattelse.
VH
Christina
Jeg kan godt se hvad du mener og er som sådan heller ikke uenig. Min pointe er at den generaliserede anden er repræsentanten for en gruppes normer og etikker. Grupperne imellem er der en indbyrdes kamp om "opfattelsen af de rigtige normer" herigennem kampen om anerkendelse og denne kamp ser jeg ikke som en heraktisk kamp i en "magt over for" forstand, men derimod i en "magt til" opfattelse hvor modmagt spiller i stor rolle i forhold til at søge at definere de samfundsmæssige normer og derigennem hvilke grupper der definerer det sociale rum.
Jeg synes Honneth kommer i forklaringsproblemer hvis han ikke skæver lidt til Foucaults magtopfattelse.
VH
Christina
Hej.
Som jeg umiddelbart læser Honneth, positionerer han sig meget langt fra Foucault, hvad angår forståelse og brug af begrebet magt. Foucaults vidunderlige forståelse af magt som noget på en gang allestedsnærværende, disciplinerende og produktivt, der arbejder igennem subjektet (uden at dette nødvendigvis er klar over det) er således – for mig at se – slet ikke en del af Honneths teori. Bedste eksempel på dette findes, da Honneth i Kamp om Anerkendelse (s. 223) formulerer sit ideal for subjektets rejse mod selvrealisering som ”en proces, hvor man utvungent realiserer sine selvvalgte livsmål.” ’Utvungent’ og ’selvvalgte’ indikerer tydeligt, at magt her forstås som noget, der fremstår langt mere synligt for subjektet end tilfældet er ved Foucault. For Honneth vil det tvungne og ikke selvvalgte altid komme til udtryk igennem subjektets erfaringer af ringeagt og således vil de magtforhold, som omslutter subjektet altid være (mere eller mindre) synlige og mærkbare for dette – hvilket IKKE er tilfældet hos Foucault, da ’det tvungne’ her ofte slet ikke vil erfares som tvang.
Venligst
Som jeg umiddelbart læser Honneth, positionerer han sig meget langt fra Foucault, hvad angår forståelse og brug af begrebet magt. Foucaults vidunderlige forståelse af magt som noget på en gang allestedsnærværende, disciplinerende og produktivt, der arbejder igennem subjektet (uden at dette nødvendigvis er klar over det) er således – for mig at se – slet ikke en del af Honneths teori. Bedste eksempel på dette findes, da Honneth i Kamp om Anerkendelse (s. 223) formulerer sit ideal for subjektets rejse mod selvrealisering som ”en proces, hvor man utvungent realiserer sine selvvalgte livsmål.” ’Utvungent’ og ’selvvalgte’ indikerer tydeligt, at magt her forstås som noget, der fremstår langt mere synligt for subjektet end tilfældet er ved Foucault. For Honneth vil det tvungne og ikke selvvalgte altid komme til udtryk igennem subjektets erfaringer af ringeagt og således vil de magtforhold, som omslutter subjektet altid være (mere eller mindre) synlige og mærkbare for dette – hvilket IKKE er tilfældet hos Foucault, da ’det tvungne’ her ofte slet ikke vil erfares som tvang.
Venligst
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension