Hej,

Jeg er personligt af den opfattelse, at en ad hoc tilgang er rigtig brugbar i mange sammenhænge. Det er klart, at de fire herrer, I anvender, ikke har samme videnskabsteoretiske forudsætninger. Dog synes jeg, at det er vigtigt ikke at fokusere for meget på videnskabsteorien bag, men derimod de konkrete bidrag, som teoretikerne kommer med.

Faktisk bliver mange sociologiske opgaver gode - i hvert fald af dem, jeg har læst igennem årenes løb - når man bruger teoretikerne som prismer på det fænomen, man ønsker at studere, beskrive eller endog forklare. Hvor fx Bourdieu lægger vægt på habitus` træge karakter i den sociale reproduktion af samfundet, mener Giddens (og nok også Beck), at "individualiserede", senmoderne mennesker er tvunget til at forholde sig mere refleksivt til sin eksistens end tidligere, hvor traditionen og de store fortællinger var der til at give en mening med og retning i livet. Det er jo to forskellige perspektiver på samfundet i dag, og de kan hver især bidrage til at studere et fænomen. Her vil det selvfølgelig være nødvendigt at være kritisk over for perspektiverne og deres udsagn, men i udgangspunktet kan perspektiverne sagtens supplere hinanden.

Det er i hvert fald min holdning. Var det et nogenlunde svar?

mvh Kristian