Eklekticisme eller samme videnskabsteoretiske perspektiv
Hej!
Vi er to studerende fra DPU, som netop er i gang med en opgave. Vi sidder fast i den metodeteoretiske diskussion.
I vores opgave anvender vi, Giddens, Bourdieu, Goffman og Beck og diskuterer nu hvorvidt vi er nødsaget til at overveje eklekticisme, eller om teoretikerne placerer sig indenfor den samme videnskabsteoretiske retning?
Håber I kan hjælpe os lidt på vej.
Kærlig hilsen
Camilla og Marie
Vi er to studerende fra DPU, som netop er i gang med en opgave. Vi sidder fast i den metodeteoretiske diskussion.
I vores opgave anvender vi, Giddens, Bourdieu, Goffman og Beck og diskuterer nu hvorvidt vi er nødsaget til at overveje eklekticisme, eller om teoretikerne placerer sig indenfor den samme videnskabsteoretiske retning?
Håber I kan hjælpe os lidt på vej.
Kærlig hilsen
Camilla og Marie
Hej,
Jeg er personligt af den opfattelse, at en ad hoc tilgang er rigtig brugbar i mange sammenhænge. Det er klart, at de fire herrer, I anvender, ikke har samme videnskabsteoretiske forudsætninger. Dog synes jeg, at det er vigtigt ikke at fokusere for meget på videnskabsteorien bag, men derimod de konkrete bidrag, som teoretikerne kommer med.
Faktisk bliver mange sociologiske opgaver gode - i hvert fald af dem, jeg har læst igennem årenes løb - når man bruger teoretikerne som prismer på det fænomen, man ønsker at studere, beskrive eller endog forklare. Hvor fx Bourdieu lægger vægt på habitus` træge karakter i den sociale reproduktion af samfundet, mener Giddens (og nok også Beck), at "individualiserede", senmoderne mennesker er tvunget til at forholde sig mere refleksivt til sin eksistens end tidligere, hvor traditionen og de store fortællinger var der til at give en mening med og retning i livet. Det er jo to forskellige perspektiver på samfundet i dag, og de kan hver især bidrage til at studere et fænomen. Her vil det selvfølgelig være nødvendigt at være kritisk over for perspektiverne og deres udsagn, men i udgangspunktet kan perspektiverne sagtens supplere hinanden.
Det er i hvert fald min holdning. Var det et nogenlunde svar?
mvh Kristian
Jeg er personligt af den opfattelse, at en ad hoc tilgang er rigtig brugbar i mange sammenhænge. Det er klart, at de fire herrer, I anvender, ikke har samme videnskabsteoretiske forudsætninger. Dog synes jeg, at det er vigtigt ikke at fokusere for meget på videnskabsteorien bag, men derimod de konkrete bidrag, som teoretikerne kommer med.
Faktisk bliver mange sociologiske opgaver gode - i hvert fald af dem, jeg har læst igennem årenes løb - når man bruger teoretikerne som prismer på det fænomen, man ønsker at studere, beskrive eller endog forklare. Hvor fx Bourdieu lægger vægt på habitus` træge karakter i den sociale reproduktion af samfundet, mener Giddens (og nok også Beck), at "individualiserede", senmoderne mennesker er tvunget til at forholde sig mere refleksivt til sin eksistens end tidligere, hvor traditionen og de store fortællinger var der til at give en mening med og retning i livet. Det er jo to forskellige perspektiver på samfundet i dag, og de kan hver især bidrage til at studere et fænomen. Her vil det selvfølgelig være nødvendigt at være kritisk over for perspektiverne og deres udsagn, men i udgangspunktet kan perspektiverne sagtens supplere hinanden.
Det er i hvert fald min holdning. Var det et nogenlunde svar?
mvh Kristian
Hej Kristian,
Tusind tak for dit svar, det var meget brugbart og bekræftede os i de antagelser vi havde.
Nu har vi noget at går videre med.
Rigtig god jul.
Venlig hilsen
Camilla og Marie
Tusind tak for dit svar, det var meget brugbart og bekræftede os i de antagelser vi havde.
Nu har vi noget at går videre med.
Rigtig god jul.
Venlig hilsen
Camilla og Marie
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension