Du skal huske at Durkheims centrale bidrag omkring selvmord var at sætte fokus på at sociologiske faktorer kan have betydning for hvor mange selvmord der sker i et samfund. Han mente at klare normer for individet gav tryghed og færre selvmord. Derfor så han med bekymring på hvordan øget frihed for individet nedbrød gamle og meget håndfaste normer for "rette plads". Så vidt jeg ved er hans teori om anomi som forklaring på selvmord ikke bekræftet af forskning, og kan ikke siges at være anvendelig i forsøg på at forklare enkelte cases.

Med andre ord er anomien ikke en "diagnose" for individet, men mere at sammenligne med det konstante fænomen med at se forandringer som noget farligt - altså et begreb i familie med mediepanik.

Mere generelt mener jeg at generelle modeller (som anomi) er så abstrakte at der altid vil kunne argumenteres for paralleller ved enkelte cases, men at disse paralleller fortæller mere om den der søger at finde dem, end om den ydre virkelighed.