Durkheim Selvmordsteori i praksis
Jeg er i gang med at skrive et stort projekt om selvmord blandt unge i Danmark. Af den grund har jeg været ude at lave kvalitative interviews og læst en hel del om selvmordsteori, heriblandt Durkheims. Jeg er særligt interesseret i det egoistiske og anomiske selvmord, men kan ikke finde ud af hvordan jeg kan se dem i forhold til de interviewpersoner jeg har interviewet. Jeg synes de to selvmordstyper er meget sammenfaldende, og svær at karakterisere i forhold til interviewpersonernes erfaring med selvmordstanker- og forsøg, da de to typer begge passer på selvmords situationen. Er det fordi jeg ikke har forstået teorien om selvmord rigtigt, eller kan man ikke sammenligne det på den måde?
Håber der er en der kan hjælpe mig. På forhånd tak for hjælpen.
Håber der er en der kan hjælpe mig. På forhånd tak for hjælpen.
Du skal huske at Durkheims centrale bidrag omkring selvmord var at sætte fokus på at sociologiske faktorer kan have betydning for hvor mange selvmord der sker i et samfund. Han mente at klare normer for individet gav tryghed og færre selvmord. Derfor så han med bekymring på hvordan øget frihed for individet nedbrød gamle og meget håndfaste normer for "rette plads". Så vidt jeg ved er hans teori om anomi som forklaring på selvmord ikke bekræftet af forskning, og kan ikke siges at være anvendelig i forsøg på at forklare enkelte cases.
Med andre ord er anomien ikke en "diagnose" for individet, men mere at sammenligne med det konstante fænomen med at se forandringer som noget farligt - altså et begreb i familie med mediepanik.
Mere generelt mener jeg at generelle modeller (som anomi) er så abstrakte at der altid vil kunne argumenteres for paralleller ved enkelte cases, men at disse paralleller fortæller mere om den der søger at finde dem, end om den ydre virkelighed.
Med andre ord er anomien ikke en "diagnose" for individet, men mere at sammenligne med det konstante fænomen med at se forandringer som noget farligt - altså et begreb i familie med mediepanik.
Mere generelt mener jeg at generelle modeller (som anomi) er så abstrakte at der altid vil kunne argumenteres for paralleller ved enkelte cases, men at disse paralleller fortæller mere om den der søger at finde dem, end om den ydre virkelighed.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension