Durkheim - Om den sociale arbejdsdeling
Hej alle.
Jeg håber, at der er nogen er jer, der kan hjælpe mig med et spørgsmål.
Jeg går på RUC, og er igang med at skrive en projektopgave om den danske befolknings ønske om højere straffe. Kort sagt søger vi at give en forklaring på dette ønske. I den forbindelse har jeg læst Durkheim - Om den sociale arbejdsdeling, for at se om det evt. kan bruges. Og det er så her jeg er i tvivl, og godt kunne bruge lidt ekspertise fra en Durkheim-kyndig.
Som jeg har forstået det, er straf ifølge Durkheim en nødvendig moralsk handling, der genopretter dén moralske skade der er sket. Det er nøvendigt at straffe for at opretholde den sociale kohæsion og kollektive bevidsthed.
Dette er jo umiddelbart en udmærket forklaringsmodel; problemet er bare, at Durkheim mener at det forholder sig sådan i segmentære samfund, og ikke i arbejdsdelte samfund, hvor retten vil være restitutiv.
Umiddelbart kan man ikke sige, at DK er et segmentært samfund. Derfor:
Kan man bruge Durkheim analyse af straf som en moralsk nødvendighed til at forklare holdningen til straf i et moderne arbejdsdelt samfund, eller vil dette være at strække teorien for langt?
Håber der er nogen der kan og gider svare. Tak!
Jeg håber, at der er nogen er jer, der kan hjælpe mig med et spørgsmål.
Jeg går på RUC, og er igang med at skrive en projektopgave om den danske befolknings ønske om højere straffe. Kort sagt søger vi at give en forklaring på dette ønske. I den forbindelse har jeg læst Durkheim - Om den sociale arbejdsdeling, for at se om det evt. kan bruges. Og det er så her jeg er i tvivl, og godt kunne bruge lidt ekspertise fra en Durkheim-kyndig.
Som jeg har forstået det, er straf ifølge Durkheim en nødvendig moralsk handling, der genopretter dén moralske skade der er sket. Det er nøvendigt at straffe for at opretholde den sociale kohæsion og kollektive bevidsthed.
Dette er jo umiddelbart en udmærket forklaringsmodel; problemet er bare, at Durkheim mener at det forholder sig sådan i segmentære samfund, og ikke i arbejdsdelte samfund, hvor retten vil være restitutiv.
Umiddelbart kan man ikke sige, at DK er et segmentært samfund. Derfor:
Kan man bruge Durkheim analyse af straf som en moralsk nødvendighed til at forklare holdningen til straf i et moderne arbejdsdelt samfund, eller vil dette være at strække teorien for langt?
Håber der er nogen der kan og gider svare. Tak!
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension