Diskursanalyse vs kommunikationsanalyse
Hej,
Jeg sidder med et spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på i relevant litteratur - håber I kan hjælpe...
Hvori består forskellen mellem en diskursanalyse og en almindelig kommunikationsanalyse og hvad kan førstnævnte som den anden ikke kan?
Jeg sidder med et spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på i relevant litteratur - håber I kan hjælpe...
Hvori består forskellen mellem en diskursanalyse og en almindelig kommunikationsanalyse og hvad kan førstnævnte som den anden ikke kan?
Hej
En diskursanalyse har et sammenhængende teoretisk og metodisk fundament, som en almindelig kommunikationsanalyse mig bekendt ikke har. Ved en diskursanalyse accepterer man et grundlæggende socialkonstruktivistisk fundament, dvs. at betydning skabes og forandres i det sociale. Desuden indtager man en antiessentialistisk position, hvorfor man ikke er interesseret i "sandheden" bag eksempelvis et udsagn. Fokus er på, hvordan diskurser konstiturerer og konstruerer det sociale.
Diskursanalytikere som Laclau og Mouffe mener, at alt er diskurs, hvorfor en diskursanalyse hos dem ikke kun handler om at analysere sproglige udsagn - det handler også om at analysere det, der er udenfor sproget. (at mange i en diskursanalyse så kun analyserer tekst og sprog er en anden sag!)
Dog skal du være opmærksom på, at diskursanalyse er en bred vifte, der betegne en række forskellige teoretiske og filosofiske tanker, men fælles for dem er som sagt, at de på et eller andet plan deler et fælles socialkonstruktivistisk afsæt.
Jeg vil mene, at diskursanalyse i højere grad end almindelig kommunikationsanalyse kan afdække, hvordan mere eller mindre skjulte magtforhold virker.
Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips har skrevet den uundværlige bog Diskursanalyse som teori og metode.
Bedste hilsner
Gitte
En diskursanalyse har et sammenhængende teoretisk og metodisk fundament, som en almindelig kommunikationsanalyse mig bekendt ikke har. Ved en diskursanalyse accepterer man et grundlæggende socialkonstruktivistisk fundament, dvs. at betydning skabes og forandres i det sociale. Desuden indtager man en antiessentialistisk position, hvorfor man ikke er interesseret i "sandheden" bag eksempelvis et udsagn. Fokus er på, hvordan diskurser konstiturerer og konstruerer det sociale.
Diskursanalytikere som Laclau og Mouffe mener, at alt er diskurs, hvorfor en diskursanalyse hos dem ikke kun handler om at analysere sproglige udsagn - det handler også om at analysere det, der er udenfor sproget. (at mange i en diskursanalyse så kun analyserer tekst og sprog er en anden sag!)
Dog skal du være opmærksom på, at diskursanalyse er en bred vifte, der betegne en række forskellige teoretiske og filosofiske tanker, men fælles for dem er som sagt, at de på et eller andet plan deler et fælles socialkonstruktivistisk afsæt.
Jeg vil mene, at diskursanalyse i højere grad end almindelig kommunikationsanalyse kan afdække, hvordan mere eller mindre skjulte magtforhold virker.
Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips har skrevet den uundværlige bog Diskursanalyse som teori og metode.
Bedste hilsner
Gitte
Hej Gitte,
Tak for et hurtigt og uddybende svar!
Bedste hilsner
Malene
Tak for et hurtigt og uddybende svar!
Bedste hilsner
Malene
Hej Malene
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du forstår ved "almindelig kommunikationsanalyse". Der er en tradition, der bygger på bl.a. Erving Goffman, Harold Garfinkel og især Harvey Sacks som kalder sig selv for KONVERSATIONSANALYSE. Hvis du ønsker at vide mere om netop denne tradition sammenlignet med såkaldt "DISKURSANALYSE", så vil jeg anbefale dig af få fat i nedenstående bog:
Robin Wooffitt (2005): "Conversation analysis and discourse analysis : a comparative and critical introduction". Sage.
Mvh.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du forstår ved "almindelig kommunikationsanalyse". Der er en tradition, der bygger på bl.a. Erving Goffman, Harold Garfinkel og især Harvey Sacks som kalder sig selv for KONVERSATIONSANALYSE. Hvis du ønsker at vide mere om netop denne tradition sammenlignet med såkaldt "DISKURSANALYSE", så vil jeg anbefale dig af få fat i nedenstående bog:
Robin Wooffitt (2005): "Conversation analysis and discourse analysis : a comparative and critical introduction". Sage.
Mvh.
Hej,
Det forholder sig sådan, at jeg har skrevet et projekt, hvor jeg foretager en tematisk analyse af kommunikationen mellem medlemmerne i et specifikt fællesskab. Temaerne, som jeg undersøger (eller måske nærmere afprøver), er fastlagt ud fra den overordnede sociologske teori, som jeg anvender i projektet. Den analyse, som jeg har foretaget i projektet, vil jeg karakterisere som en "almindelig" kommunikationsanalyse.
I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, hvilke anderledes resultater jeg ville have opnået, hvis jeg havde anvendt en anden metodisk tilgang: I denne forbindelse en diskursanalyse, som jeg er meget lidt inde i?
Det forholder sig sådan, at jeg har skrevet et projekt, hvor jeg foretager en tematisk analyse af kommunikationen mellem medlemmerne i et specifikt fællesskab. Temaerne, som jeg undersøger (eller måske nærmere afprøver), er fastlagt ud fra den overordnede sociologske teori, som jeg anvender i projektet. Den analyse, som jeg har foretaget i projektet, vil jeg karakterisere som en "almindelig" kommunikationsanalyse.
I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, hvilke anderledes resultater jeg ville have opnået, hvis jeg havde anvendt en anden metodisk tilgang: I denne forbindelse en diskursanalyse, som jeg er meget lidt inde i?
Ingen der kan hjælpe mig med dette?
Hej Sturm,
Som jeg forstår Gizmo`s indlæg, så er en diskursanalyse et analyse af hvordan Temaer og temaers behandling forandrer sig over tid og derved har konsekvenser for samfundet og dets virkelighedsopfattelse.
En (traditionel) kommunikationsanalyse er måske mere vægtet hen imod rethorik, hvor sproglige virkemidler og "grammatisk kategorisering" dominerer som analyseparametre.
Som Gizmo påpeger er der meget forskellige tilgange til "Diskursanalyse", som rangerer netop fra den type ordanalyse til tekst-temaanalyse over tid.
Det kommer altså an på hvilken kontekst du undersøger, hvad målet er med analysen samt hvordan du definerer en "almindelig kommunikationsanalyse" og sidst om der er sammenfald mellem den definition og en af diskursanalysebegreberne, om du vil få sammenfaldende data eller ej.
Katrine Hjort er editor på en bog med titlen "Diskurs - Analyser af tekst og kontekst", en antologi med flere forskellige eksempler af diskursanalyser, som muligvis kan lede dig ind på de forskellige tilgange og den type empiri man så får.
God vind,
-Jan Bryde Hansen
Som jeg forstår Gizmo`s indlæg, så er en diskursanalyse et analyse af hvordan Temaer og temaers behandling forandrer sig over tid og derved har konsekvenser for samfundet og dets virkelighedsopfattelse.
En (traditionel) kommunikationsanalyse er måske mere vægtet hen imod rethorik, hvor sproglige virkemidler og "grammatisk kategorisering" dominerer som analyseparametre.
Som Gizmo påpeger er der meget forskellige tilgange til "Diskursanalyse", som rangerer netop fra den type ordanalyse til tekst-temaanalyse over tid.
Det kommer altså an på hvilken kontekst du undersøger, hvad målet er med analysen samt hvordan du definerer en "almindelig kommunikationsanalyse" og sidst om der er sammenfald mellem den definition og en af diskursanalysebegreberne, om du vil få sammenfaldende data eller ej.
Katrine Hjort er editor på en bog med titlen "Diskurs - Analyser af tekst og kontekst", en antologi med flere forskellige eksempler af diskursanalyser, som muligvis kan lede dig ind på de forskellige tilgange og den type empiri man så får.
God vind,
-Jan Bryde Hansen
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension