Det postmoderne arbejdsmaked
Hey
Er i gang med at skrive om grupper/samarbejde/teamwork på arbejdsmarkedet, i forhold til idéen om høj koncentration af gruppearbejde på AAU (Aalborg modellen). Er der en nyttig sammenhæng? Er det virkeligt en fordel på det postmoderne arbejdsmarked? - Ud fra det mangler jeg noget mere teori. Jeg har R. Sennett, Luhmann og Baumann.
Håber der dukker noget op...
Er i gang med at skrive om grupper/samarbejde/teamwork på arbejdsmarkedet, i forhold til idéen om høj koncentration af gruppearbejde på AAU (Aalborg modellen). Er der en nyttig sammenhæng? Er det virkeligt en fordel på det postmoderne arbejdsmarked? - Ud fra det mangler jeg noget mere teori. Jeg har R. Sennett, Luhmann og Baumann.
Håber der dukker noget op...
Sammenhængen imellem AAU/RUC-modellens vægt på gruppearbejde og det moderne arbejdsmarked er en interessant historie. Først og fremmest er den vel paradoksal, idet den problemorienterede gruppearbejde-model, der havde et utvetydigt kritisk (læs: marxistisk) sigte, endte som en af det kapitalistiske arbejdsmarkeds hjørnesten. I denne sammenhæng er Boltanski/Chiapellos: The New Spirit of Capitalism den uomgængelig nyklassiker, der netop opruller dette historiske paradoks.
De påpeger netop, hvordan den kritik af arbejdsmarkedet og samfundet i almindelig, der prægede tiden efter 1968, blev indoptaget, og hermed demonteret, af kapitalismen. Studenteroprøret ville – ud fra en anti-kapitalistisk optik – have kritisk-kreativt projektarbejde i grupper, hvilket kapitalismen omstillede sig til at levere. I dag er kritikken af kapitalismen således blevet en centralt del af dens reproduktion, hvilket den fremherskende gruppe/projektarbejds-etik er det klare eksempel på.
B/C er selv kritiske overfor denne historie, som de mener er kilde til mange af de problemer, der plager arbejdsmarkeder i dag. De er nok sådan ca. på linje med Sennett.
Bogen er en mursten, men forfatterne har selv lavet et strålende resume af den, som har præsenteret på en konference: www.sociologiadip.unimib.it/mastersqs/rivi/boltan.pdf På dansk grund har filosoffen Andes Fogh Jensen netop skrevet en Phd om dette emne.
/Lasse
De påpeger netop, hvordan den kritik af arbejdsmarkedet og samfundet i almindelig, der prægede tiden efter 1968, blev indoptaget, og hermed demonteret, af kapitalismen. Studenteroprøret ville – ud fra en anti-kapitalistisk optik – have kritisk-kreativt projektarbejde i grupper, hvilket kapitalismen omstillede sig til at levere. I dag er kritikken af kapitalismen således blevet en centralt del af dens reproduktion, hvilket den fremherskende gruppe/projektarbejds-etik er det klare eksempel på.
B/C er selv kritiske overfor denne historie, som de mener er kilde til mange af de problemer, der plager arbejdsmarkeder i dag. De er nok sådan ca. på linje med Sennett.
Bogen er en mursten, men forfatterne har selv lavet et strålende resume af den, som har præsenteret på en konference: www.sociologiadip.unimib.it/mastersqs/rivi/boltan.pdf På dansk grund har filosoffen Andes Fogh Jensen netop skrevet en Phd om dette emne.
/Lasse
Fin ide. Prøv også at se tilbage på historien: S. Keldorf & P. Salomonsen: Viden forandrer verden, 1981.
Men pointen er vel, at arbejdsgiverne har fået øjnene op for, at træning i projektorienteret gruppearbejde er relevant. Den kritiske brod mod gruppearbejdet sigter ikke mod selve arbejdsformen. Den må snarere ramme den ureflekterede pragmatiske holdning, som ofte ligger bagved. Aalborg har kritiske pragmatikere - som Antje Gimmler - men deres reflekterede videnskabssyn trænger ikke altid igennem til projektgrupperne.
Men pointen er vel, at arbejdsgiverne har fået øjnene op for, at træning i projektorienteret gruppearbejde er relevant. Den kritiske brod mod gruppearbejdet sigter ikke mod selve arbejdsformen. Den må snarere ramme den ureflekterede pragmatiske holdning, som ofte ligger bagved. Aalborg har kritiske pragmatikere - som Antje Gimmler - men deres reflekterede videnskabssyn trænger ikke altid igennem til projektgrupperne.
Hej,
Det lyder som et spændende projekt. Jeg vil også anbefale Boltanski og Chiapellos mesterværk, især kapitlet Mangement Discourse in the 1960`s and 1990`s (mener jeg det hedder). Her gennemgås det, som Lasse omtaler.
Der er også andre teoretiske perspektiver, der lægger sig op ad sådan en tolkning. Såfremt "teamet" er blevet en ledelsesform i dag, så kan det også tematiseres som en form for teknologi i Foucaults forstand. Det indskriver sig på den måde i teorier om de menneskelige resurser i organisationer, hvor team-samarbejdet er en af flere mulige ledelsesteknologier til at motivere de menneskelige resurser (medarbejderen). Det skaber altså et særligt selvforhold hos medarbejderen - at se sig selv i teamet (sådan kunne man måske formulere det).
Herhjemme er det nok Åkerstrøm-Andersen (og ligeledes Anders Fogh Jensen), der har tematiseret dette mest. Fx har han et bidrag med i bogen `Offentlig ledelse i managementstaten` af Dorthe Pedersen. Kapitlet hedder `Ledelse af personlighed - om medarbejderens pædagogisering`. Jeg ved ikke, om den vil kunne give et lidt andet blik på samme tendens.
I den internationale litteratur er det især Nikolas Rose, der bl.a. har skrevet bogen `Governing the soul`. Her ses der på ledelse af subjektet i mere bred forstand. I den lidt mere specifikke afdeling, har Barbara Townley skrevet om viden og styring i HRM. Se fx `Foucault, Power/Knowledge, and Its Relevance for Human Resourse Management` i tidsskriftet The Acadamy of Management Review.
Om referencerne direkte er relevante for dit emne, er et andet spørgsmål. Det kommer an på afgrænsning. Det "postmoderne" arbejdsmarked er jo lige så meget et empirisk som teoretisk spørgsmål. Dog handler meget managementteori i dag om tiltrækning af den rigtige arbejdskraft (har den i og for sig gjort i mange år). Herudover er der også et normativt aspekt i denne tendens, som fx Karen Legge (fra Warwick University) kritiserer, men man finder jo også stærke kritikker i Sennetts `Corrosion of Character`.
I øvrigt synes jeg, at man skal være opmærksom på en ting - teoretisk set - når man ser på det "postmoderne arbejdsmarked". Der er nemlig store grupper i samfundet, hvor arbejdsmarkedet nødvendigvis ikke handler om vidensintensivitet, omstillingsparathed og hvad der nu ellers er af vigtige parametre for at være en "high-caliber employee" i en flydende postmodernitet. En sociologisk iagttagelse er således (som altid), at der er klasser eller grupper i samfundet og at virkeligheden på arbejdsmarkedet ser anderledes ud for de forskellige grupper. Nu lader det til, at du ser på universitetsstuderende, og så er sagen selvfølgelig en anden ;)
Men alt i alt lyder det som et vildt spændende projekt. Held og lykke med det.
vh Kristian
Det lyder som et spændende projekt. Jeg vil også anbefale Boltanski og Chiapellos mesterværk, især kapitlet Mangement Discourse in the 1960`s and 1990`s (mener jeg det hedder). Her gennemgås det, som Lasse omtaler.
Der er også andre teoretiske perspektiver, der lægger sig op ad sådan en tolkning. Såfremt "teamet" er blevet en ledelsesform i dag, så kan det også tematiseres som en form for teknologi i Foucaults forstand. Det indskriver sig på den måde i teorier om de menneskelige resurser i organisationer, hvor team-samarbejdet er en af flere mulige ledelsesteknologier til at motivere de menneskelige resurser (medarbejderen). Det skaber altså et særligt selvforhold hos medarbejderen - at se sig selv i teamet (sådan kunne man måske formulere det).
Herhjemme er det nok Åkerstrøm-Andersen (og ligeledes Anders Fogh Jensen), der har tematiseret dette mest. Fx har han et bidrag med i bogen `Offentlig ledelse i managementstaten` af Dorthe Pedersen. Kapitlet hedder `Ledelse af personlighed - om medarbejderens pædagogisering`. Jeg ved ikke, om den vil kunne give et lidt andet blik på samme tendens.
I den internationale litteratur er det især Nikolas Rose, der bl.a. har skrevet bogen `Governing the soul`. Her ses der på ledelse af subjektet i mere bred forstand. I den lidt mere specifikke afdeling, har Barbara Townley skrevet om viden og styring i HRM. Se fx `Foucault, Power/Knowledge, and Its Relevance for Human Resourse Management` i tidsskriftet The Acadamy of Management Review.
Om referencerne direkte er relevante for dit emne, er et andet spørgsmål. Det kommer an på afgrænsning. Det "postmoderne" arbejdsmarked er jo lige så meget et empirisk som teoretisk spørgsmål. Dog handler meget managementteori i dag om tiltrækning af den rigtige arbejdskraft (har den i og for sig gjort i mange år). Herudover er der også et normativt aspekt i denne tendens, som fx Karen Legge (fra Warwick University) kritiserer, men man finder jo også stærke kritikker i Sennetts `Corrosion of Character`.
I øvrigt synes jeg, at man skal være opmærksom på en ting - teoretisk set - når man ser på det "postmoderne arbejdsmarked". Der er nemlig store grupper i samfundet, hvor arbejdsmarkedet nødvendigvis ikke handler om vidensintensivitet, omstillingsparathed og hvad der nu ellers er af vigtige parametre for at være en "high-caliber employee" i en flydende postmodernitet. En sociologisk iagttagelse er således (som altid), at der er klasser eller grupper i samfundet og at virkeligheden på arbejdsmarkedet ser anderledes ud for de forskellige grupper. Nu lader det til, at du ser på universitetsstuderende, og så er sagen selvfølgelig en anden ;)
Men alt i alt lyder det som et vildt spændende projekt. Held og lykke med det.
vh Kristian
Når vi er i gang med at liste referencer om management-filosofiens styring af personligheden, er det nærliggende at henvise til Arlie Hochschild: The Managed Heart, 1983-2003. Hun har også gæsteforelæst på AaU, som jo er udgangspunkt for opgavens ide.
Tak til alle som har skrevet! Dejligt med så hurtige svar fra interesserede...
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension