Jeg er igang med at skrive min SSO, eller som den hedder nu "Studieretningsopgave". Mit hovedfag er samfundsfag, og jeg synes, at jeg mangler lidt teorier, jeg kan "brille" lidt med.
Jeg er midt i min diskussion, hvor jeg skal diskutere sammenhængen mellem menneskerrtighedserklæringen og borgerrettighedskampene i USA.
Sammenhængen synes at være "menneskets ret til anerkendelse".
Jeg har selv overvejet at bruge Axel Honneths anerkendelseteori. - Men jeg er lydøre overfor andre gode forslag, både mht. teorier, men også mht. sammenhængen imellem menneskerettighederklæringen og borgerrettighedskampene i USA?!

Djulye.

Hej,

De første menneskerettighedserklæringer fokuserede på civile og politiske rettigheder såsom retten til forsamling og fri tale. Disse rettigheder er den demokratiske mulighedsbetingelse for borgerrettighedskampe, hvorfor der er en klar sammenhæng mellem disse rettigheder og kampene. Det er disse rettigheder, som i Lockes ånd blev indskrevet i den Amerikanske forfatning.
De kulturelle rettigheder, som kampe om anerkendelse omhandler er dermed muliggjort af de politiske og civile rettigheder og der er tradition for differentierede rettigheder i USA (se. bl.a. Kymlicka: Multicultural Citizenship og Gutman: Identity and Democracy). Imidlertid har USA ikke underskrevet de FN`s konventioner omhandlende sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Dermed er kampene for anerkendelse ikke direkte betinget af USAs internationale forpligtigelser eller konstitutionelle indhold.

Imidlertid er det som sagt tilfældet, at der i USA arbejdes med differentierede rettigheder (f.eks. må Amish-grupperne undervise deres børn for at undgå ekstern påvirkning) og der kan sagtens være en sammenhæng mellem menneskerettighedserklæringer og rettighedskampe. Men det vil kræve, at der er en sammenhæng mellem disse erklæringer og forkæmpernes kamp.
Selv tror jeg ikke nødvendigvis at kampene er betinget af en menneskerettighedserklæring (dog er lighed selvfølgelig ofte et tema som er indskrevet i USAs forfatning og det i høj grad definitionen af lighed som borgerretsforkæmpere sætter spørgsmålstegn ved), men af en fornemmelse for social uretfærdighed. Og den kan man føle uafhængigt af en erklæring. Den sikre sammenhæng mellem borgerretsforkæmpere og menneskeretserklæringer ser jeg derfor i de demokratiske betingelser der skabes med civile og politiske rettigheder.

Mvh
Morten