Brug af samfundsfaglige teorier i en analyse af et litterært værk
Kære Alle
Jeg går i 3.g og er igang med min SRP opgave. Jeg skriver om kroppen som identitetsprojekt i det senmoderne samfund, og skal nu igang med at vurdere værdien af at bruge samfundsfaglige teorier i en analyse af et litterært værk. Jeg har allerede analyseret Mette Thomsens "Plastic" ved hjælp af forskellige sociologiske teorier, så jeg vil egentlig bare høre om I har nogle forlemper og ulemper ved at benytte netop samfundsfaglige teorier i en analyse af et litterært værk. Håber meget i har nogle ideer.
Venlig Hilsen
Jacob
Jeg går i 3.g og er igang med min SRP opgave. Jeg skriver om kroppen som identitetsprojekt i det senmoderne samfund, og skal nu igang med at vurdere værdien af at bruge samfundsfaglige teorier i en analyse af et litterært værk. Jeg har allerede analyseret Mette Thomsens "Plastic" ved hjælp af forskellige sociologiske teorier, så jeg vil egentlig bare høre om I har nogle forlemper og ulemper ved at benytte netop samfundsfaglige teorier i en analyse af et litterært værk. Håber meget i har nogle ideer.
Venlig Hilsen
Jacob
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension