Bourdieus `stat` - hvad er det egentlig?
Jeg er ved at skrive speciale i psykologi, og benytter i den forbindelse Bourdieu.
Jeg er dog gået lidt fast i hans udtryk om `staten`, som den instans der producerer doxa (hvis jeg forstår det ret).
Hvad skal man forstå med begrebet `stat`? Er det bare magthaverne på et givent tidspunkt? Altså personer, som besidder en stor politisk kapital og dermed øver indflydelse over os andre, elle er det løsrevet fra personerne eller...?
Er der nogen, der kan fortælle mig lidt mere om definitionen og indholdet?
På forhånd mange tak, Ane
Jeg er dog gået lidt fast i hans udtryk om `staten`, som den instans der producerer doxa (hvis jeg forstår det ret).
Hvad skal man forstå med begrebet `stat`? Er det bare magthaverne på et givent tidspunkt? Altså personer, som besidder en stor politisk kapital og dermed øver indflydelse over os andre, elle er det løsrevet fra personerne eller...?
Er der nogen, der kan fortælle mig lidt mere om definitionen og indholdet?
På forhånd mange tak, Ane
Hej,
Du skal få fat i "Af praktiske grunde" - der har han et kapitel om staten, som meget godt beskriver hans position. Kort sagt går det ud på, at staten besidder en slags meta kapital, som i meget grove træk strukturerer den relationelle værdi af de øvrige kapitalformer og mere overordnet har monopol på den legitime udøvelse af symbolsk vold. Men det var meget kort beskrevet - prøv at få fat i teksten og læs den :)
Lars
Du skal få fat i "Af praktiske grunde" - der har han et kapitel om staten, som meget godt beskriver hans position. Kort sagt går det ud på, at staten besidder en slags meta kapital, som i meget grove træk strukturerer den relationelle værdi af de øvrige kapitalformer og mere overordnet har monopol på den legitime udøvelse af symbolsk vold. Men det var meget kort beskrevet - prøv at få fat i teksten og læs den :)
Lars
Hej
Som jeg forstårdet så er Doxa `noget` som vi alle producerer hele tiden, ved at indgå i verden med vores handlinger. Det er fx tilfældet når vi - uden at tænke over hvorfor helst vil have en højere mand/lavere kvinde som partner. Det er det uudtalte men alligevel strukturende. Det er det som ingen sætter spørgsmålstegn ved i det givne felt. Man kan derfor ikke sige at det er staten der producerer den doksiske viden.
Som jeg forstårdet så er Doxa `noget` som vi alle producerer hele tiden, ved at indgå i verden med vores handlinger. Det er fx tilfældet når vi - uden at tænke over hvorfor helst vil have en højere mand/lavere kvinde som partner. Det er det uudtalte men alligevel strukturende. Det er det som ingen sætter spørgsmålstegn ved i det givne felt. Man kan derfor ikke sige at det er staten der producerer den doksiske viden.
På den anden side mener han at staten har overtaget store dele af den funktion som familien tidligere havde. og derfor spiller staten naturligvis en stor rolle i at videregive de `rigtige` måder at agere på. Men udfra det du skrev tænkte jeg at du mente at `staten` bevidst skaber en ubevidst/kropslig erfaring i `os andre`?
Hej Lars
Jeg har faktisk `Af praktiske grunde` men synes, det er lidt svært at gennemskue, hvad han helt nøjagtigt mener med staten. Altså hvem/hvad staten er.
Det er første gang, jeg beskæftiger mig med Bourdieu, så jeg er virkelig nybegynder i hans måde at tænke og skrive på, så det er muligt, at jeg bare ikke forstår det.
Og hej Julieogmolly: tak for afklaringen. Jeg synes, at jeg hele tiden har set doxa kædet sammen med staten (eller hvertfald at Bourdieu skriver, at det er "et særligt syns-punkt, de dominerendes syns-punkt. Det tager sig ud og sætter sig igennem som et universelt syns-punkt; syns-punktet hos dem, der dominerer i kraft af at de dominerer Staten"), men det er meget relevant for mig, hvis det rent faktisk er noget, vi alle sammen producerer. Er det noget, du kan huske, at Bourdieu skriver noget om?
Du har ret i, at jeg nok har sat det for firkantet op.
Håber du eventuelt kan hjælpe med en Bourdieu henvisning på, at doxa er noget vi alle sammen skaber...
På forhånd tak
Jeg har faktisk `Af praktiske grunde` men synes, det er lidt svært at gennemskue, hvad han helt nøjagtigt mener med staten. Altså hvem/hvad staten er.
Det er første gang, jeg beskæftiger mig med Bourdieu, så jeg er virkelig nybegynder i hans måde at tænke og skrive på, så det er muligt, at jeg bare ikke forstår det.
Og hej Julieogmolly: tak for afklaringen. Jeg synes, at jeg hele tiden har set doxa kædet sammen med staten (eller hvertfald at Bourdieu skriver, at det er "et særligt syns-punkt, de dominerendes syns-punkt. Det tager sig ud og sætter sig igennem som et universelt syns-punkt; syns-punktet hos dem, der dominerer i kraft af at de dominerer Staten"), men det er meget relevant for mig, hvis det rent faktisk er noget, vi alle sammen producerer. Er det noget, du kan huske, at Bourdieu skriver noget om?
Du har ret i, at jeg nok har sat det for firkantet op.
Håber du eventuelt kan hjælpe med en Bourdieu henvisning på, at doxa er noget vi alle sammen skaber...
På forhånd tak
Hej igen
Jeg må have læst det i "Den maskuline dominans" - der beskriver han hvordan denne dominans virker i hele samfundet uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det. Eller jo man kan godt sætte spørgsmålstegn ved det men så er man nødt til at tage nogle andre `briller` på så man kan fremanalysere det, det er det han gør i den bog, han laver først en analyse af et ekstremt mandsdomineret samfund i nordafrika, og bruger så den til at sammenligne med Frankrig. Og finder frem til at det er den samme dominans men at den udmønter sig på en anden måde i Frankrig - fx må kvinder i Frankrig godt kigge mænd direkte i øjnene i det offentlige rum- den slags.
Man kan sige at doxaen - den tavse viden, altid tjener den dominerende gruppes interesser. Ift mændene er det vel tydeligt hvordan det kan være en fordel at få kvinder til at fremstå som dummere fx. I "Den amskuline dominans" taler han om at denne dominans altid har været til stede mellem kønnene og derfor må man gå ud fra at det er umuligt at pege på præcis hevm der lavede den og hvornår.
De personer der opererer indenfor det statslige felt har i kraft heraf en høj symbolsk kapital - måske nogle af de højeste i samfundet. Deres synspunkter kan siges at have en særlig stor kraft i feltet. Ligesom familien havde før staten tog over. En af hans pointer er jo netop at staten har overtaget mange af de funktioner, som familien før har haft i overleverelse af god skik og brug. Og derfor er den blevet så magtfuld. Eller måske rettere - derfor er familien blevet mindre magtfuld i takt med at staten overtager dens funktioner.
Jeg forstår som sagt ikke doxa som `noget` `nogen` `gør` mod nogen `andre`. Det fremgår heller ikke af det citat du har sat ind. De der domininerer staten er dem der får deres `synspunkter` gennemført. Men jeg mener det er en vigtig pointe at det ikke er intentionelt! Der er ikke nogen i `staten` der mødes og bliver enige om at gennemføre deres beov/synspunkt som en skjult kropslig viden hos alle andre end dem selv. De mødes selvfølgelig og taler om strategier osv men doxa er meget mere subtilt som jeg forstår det. For politikere kan jo stille sig op og sige hvad som helst men det er dog ikke ALT der bliver til en fælles tavs viden. Det som jeg synes er spændende -og det tror jeg Bourdieu er helt enig i, det er at se på HVAD det er der ender som doksisk viden og hvordan denne viden gennemtrænger individerne og feltet.
Håber det blev lidt klarere og ellers så spørg endelig igen :)
Jeg må have læst det i "Den maskuline dominans" - der beskriver han hvordan denne dominans virker i hele samfundet uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det. Eller jo man kan godt sætte spørgsmålstegn ved det men så er man nødt til at tage nogle andre `briller` på så man kan fremanalysere det, det er det han gør i den bog, han laver først en analyse af et ekstremt mandsdomineret samfund i nordafrika, og bruger så den til at sammenligne med Frankrig. Og finder frem til at det er den samme dominans men at den udmønter sig på en anden måde i Frankrig - fx må kvinder i Frankrig godt kigge mænd direkte i øjnene i det offentlige rum- den slags.
Man kan sige at doxaen - den tavse viden, altid tjener den dominerende gruppes interesser. Ift mændene er det vel tydeligt hvordan det kan være en fordel at få kvinder til at fremstå som dummere fx. I "Den amskuline dominans" taler han om at denne dominans altid har været til stede mellem kønnene og derfor må man gå ud fra at det er umuligt at pege på præcis hevm der lavede den og hvornår.
De personer der opererer indenfor det statslige felt har i kraft heraf en høj symbolsk kapital - måske nogle af de højeste i samfundet. Deres synspunkter kan siges at have en særlig stor kraft i feltet. Ligesom familien havde før staten tog over. En af hans pointer er jo netop at staten har overtaget mange af de funktioner, som familien før har haft i overleverelse af god skik og brug. Og derfor er den blevet så magtfuld. Eller måske rettere - derfor er familien blevet mindre magtfuld i takt med at staten overtager dens funktioner.
Jeg forstår som sagt ikke doxa som `noget` `nogen` `gør` mod nogen `andre`. Det fremgår heller ikke af det citat du har sat ind. De der domininerer staten er dem der får deres `synspunkter` gennemført. Men jeg mener det er en vigtig pointe at det ikke er intentionelt! Der er ikke nogen i `staten` der mødes og bliver enige om at gennemføre deres beov/synspunkt som en skjult kropslig viden hos alle andre end dem selv. De mødes selvfølgelig og taler om strategier osv men doxa er meget mere subtilt som jeg forstår det. For politikere kan jo stille sig op og sige hvad som helst men det er dog ikke ALT der bliver til en fælles tavs viden. Det som jeg synes er spændende -og det tror jeg Bourdieu er helt enig i, det er at se på HVAD det er der ender som doksisk viden og hvordan denne viden gennemtrænger individerne og feltet.
Håber det blev lidt klarere og ellers så spørg endelig igen :)
"We need thoroughly to sociologize the phenomenological analysis of doxa as an uncontested acceptance of the daily lifeworld." An Invitation to reflexive Sociology p. 73.
Doxa svarer til hegemoniets implicitte ideologi, i modsætning til eksplicitte ideologiske legitimeringer, som staten og de politiske ledere fremfører. Magthaverne støtter sig til doxa, fordi den reproducerer status quo som selvfølgelig; de dominerede klassers interesse er at påvise vilkårligheden af det, som tages for givet - doxa`en.
Bourdieu har ikke opfundet doxa-begrebet, men overtaget det fra græsk filosofi.
Doxa svarer til hegemoniets implicitte ideologi, i modsætning til eksplicitte ideologiske legitimeringer, som staten og de politiske ledere fremfører. Magthaverne støtter sig til doxa, fordi den reproducerer status quo som selvfølgelig; de dominerede klassers interesse er at påvise vilkårligheden af det, som tages for givet - doxa`en.
Bourdieu har ikke opfundet doxa-begrebet, men overtaget det fra græsk filosofi.
Mange tak skal du have. Det var netop den skelnen mellem den implicitte idelogi og de eksplicitte ideologiske legitimeringer, jeg ikke helt kunne lure!
Og undskyld, Julieogmolly, at jeg slet ikke har fået sagt tak for det lange svar, som jeg virkelig har kunnet bruge (ikke mindst i forhold til selv at forstå, hvad jeg skriver).
Det er meget pænt af jer, at I ville hjælpe...
Og undskyld, Julieogmolly, at jeg slet ikke har fået sagt tak for det lange svar, som jeg virkelig har kunnet bruge (ikke mindst i forhold til selv at forstå, hvad jeg skriver).
Det er meget pænt af jer, at I ville hjælpe...
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension