Bourdieus positioneringer? -haster
Hej,
sidder og læser til eksamen, og jeg kan bare ikke få Bourdieus begreb om positionering på plads.
Positioner, dispositioner og habitus tror jeg, at jeg har styr på. Dispositioner tror jeg er de forskellige sanseindtryk man har, som via habitus samles således at man opfatter sig selv som en helhed dvs. en måde at definere sig selv på i relation til omverdenen.
Er der nogle der kan hjælpe mig, og måske be-eller afkræfte det skrevne ovenfor.
venlig hilsen Ida
sidder og læser til eksamen, og jeg kan bare ikke få Bourdieus begreb om positionering på plads.
Positioner, dispositioner og habitus tror jeg, at jeg har styr på. Dispositioner tror jeg er de forskellige sanseindtryk man har, som via habitus samles således at man opfatter sig selv som en helhed dvs. en måde at definere sig selv på i relation til omverdenen.
Er der nogle der kan hjælpe mig, og måske be-eller afkræfte det skrevne ovenfor.
venlig hilsen Ida
Hej,
Lige en kort begrebsoversigt.
Position:
Ens placering i det sociale rum. Denne position er relationelt bestemt - dvs. den giver kun mening, når man ser den i forhold til andre positioner. Sagt anderledes: En position er en relation for Bourdieu. "Netværket" af disse relationer/positioner er udtrykt det sociale rum, der er et sæt af distinkte og sameksisterende positioner, der er adskilt fra hinanden (sådan formulerer Bourdieu det selv).
Positionering:
Det afgørende for Bourdieu er afstanden mellem positioner i det sociale rum. Agenternes positionering afhænger således af, hvor meget økonomisk og kulturel kapital, de har tilegnet sig. En positionering er altså en måde, at ændre de relationer, der er allerede er på spil i det sociale rum (eller i det respektive felt, hvor det er relevant). Dog forholder det sig også sådan, at en positionering er begrænset (og muliggjort) af de dispositioner, agenterne har.
Disposition:
Dette hænger sammen med, at der til hver position (eller "klynge") i det sociale rum er knyttet nogle særlige dispositioner. Sagt med andre ord: forskellige positioner har forskellige dispositioner. En disposition defineres i nudansk ordbog som "en særlig tilbøjelighed til at få el. udvikle noget". Sådan forstår Bourdieu det også mere eller mindre, så vidt jeg ser det. Det handler altså om, hvordan man er disponeret til at "ende" (eller positionere sig) et særligt sted i det sociale rum. Dispositioner er altså, som nævnt ovenfor, både muliggørende og begrænsende. Herudover er dispositionerne igen bestemt af de sociale strukturer, der er på spil i det sociale rum (jf. det om, at enhver position eller klynge har en særlig type disposition).
Habitus:
Jeg ser habitus som mere eller mindre det samme som dispositioner. Det giver i hvert fald for mig at se ikke meget mening at skelne mellem de to. Hvis man skulle pege på en forskel, så ligger den i, at habitus er en samling af dispositioner. Habitus begrænser og muliggør således også, og er bestemt af de sociale strukturer i det sociale rum. Herudover siger Bourdieu, at habitus bygger på en evne til distinktion, altså en fornemmelse for distancen mellem ens egen position og andres positioner, som bliver indlært i barndommen.
Håber, at det hjalp lidt ;)
Mvh. Kristian
Lige en kort begrebsoversigt.
Position:
Ens placering i det sociale rum. Denne position er relationelt bestemt - dvs. den giver kun mening, når man ser den i forhold til andre positioner. Sagt anderledes: En position er en relation for Bourdieu. "Netværket" af disse relationer/positioner er udtrykt det sociale rum, der er et sæt af distinkte og sameksisterende positioner, der er adskilt fra hinanden (sådan formulerer Bourdieu det selv).
Positionering:
Det afgørende for Bourdieu er afstanden mellem positioner i det sociale rum. Agenternes positionering afhænger således af, hvor meget økonomisk og kulturel kapital, de har tilegnet sig. En positionering er altså en måde, at ændre de relationer, der er allerede er på spil i det sociale rum (eller i det respektive felt, hvor det er relevant). Dog forholder det sig også sådan, at en positionering er begrænset (og muliggjort) af de dispositioner, agenterne har.
Disposition:
Dette hænger sammen med, at der til hver position (eller "klynge") i det sociale rum er knyttet nogle særlige dispositioner. Sagt med andre ord: forskellige positioner har forskellige dispositioner. En disposition defineres i nudansk ordbog som "en særlig tilbøjelighed til at få el. udvikle noget". Sådan forstår Bourdieu det også mere eller mindre, så vidt jeg ser det. Det handler altså om, hvordan man er disponeret til at "ende" (eller positionere sig) et særligt sted i det sociale rum. Dispositioner er altså, som nævnt ovenfor, både muliggørende og begrænsende. Herudover er dispositionerne igen bestemt af de sociale strukturer, der er på spil i det sociale rum (jf. det om, at enhver position eller klynge har en særlig type disposition).
Habitus:
Jeg ser habitus som mere eller mindre det samme som dispositioner. Det giver i hvert fald for mig at se ikke meget mening at skelne mellem de to. Hvis man skulle pege på en forskel, så ligger den i, at habitus er en samling af dispositioner. Habitus begrænser og muliggør således også, og er bestemt af de sociale strukturer i det sociale rum. Herudover siger Bourdieu, at habitus bygger på en evne til distinktion, altså en fornemmelse for distancen mellem ens egen position og andres positioner, som bliver indlært i barndommen.
Håber, at det hjalp lidt ;)
Mvh. Kristian
Tusind tak!
Det hjalp virkelig meget. Det gik rigtig godt til eksamen og dit indlæg hjalp til at få alle brikkerne til at falde på plads.
Mange venlige hilsner
Ida
Det hjalp virkelig meget. Det gik rigtig godt til eksamen og dit indlæg hjalp til at få alle brikkerne til at falde på plads.
Mange venlige hilsner
Ida
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension