Bourdieus doxiske begreb og folkeskolens formålsparagraf
Hej !
Jeg er ved at skrive et speciale, der tager udgangspunkt i, at lærerne i mit genstandsfelt udøver en monokulturel undervisning i en multikulturel folkeskole. Jeg anvender Bourdieu og vil prøve om jeg med hans doxa begreb kan indfange den dynamik, der må være, når lærerne på den ene side er sig bevidste om denne elevsammensætning samtidig med, at der er grundlæggende ting i formålsparagraffen, der ikke anfægtes eller stilles spørgsmålstegn ved?
(Jeg betragter formålsparagraffen som monokulturel i sit udgangspunkt og ud fra det inddrager vi så andre kulturelle aspekter).
Hvad siger I til det? Hvor er doxa henne i denne sammenhæng?
SusR
Jeg er ved at skrive et speciale, der tager udgangspunkt i, at lærerne i mit genstandsfelt udøver en monokulturel undervisning i en multikulturel folkeskole. Jeg anvender Bourdieu og vil prøve om jeg med hans doxa begreb kan indfange den dynamik, der må være, når lærerne på den ene side er sig bevidste om denne elevsammensætning samtidig med, at der er grundlæggende ting i formålsparagraffen, der ikke anfægtes eller stilles spørgsmålstegn ved?
(Jeg betragter formålsparagraffen som monokulturel i sit udgangspunkt og ud fra det inddrager vi så andre kulturelle aspekter).
Hvad siger I til det? Hvor er doxa henne i denne sammenhæng?
SusR
Hej,
Du vil få meget ud af at læse Morten MKs forklaring i ordbogen - den er skide god.
Ud fra den kan man sige, at doxa er de ikke-bevidstgjorte regler og koder, som ligger i feltet og i den forstand også i aktørerne. Spørgsmålet er, hvilke regler og koder, der er tale om. Her skal du ind og se på "den sunde fornuft" (som Morten MK skriver) - altså hvilke ting, der tages for givet og `virker` fornuftigt. I den sammenhæng kan du også se på, hvordan formålsparagraffen stemmer overens med denne praktiske og uudtalte udføring af lærergerningen. Spørgsmålet er vel, hvorvidt formålsparagraffen har noget at gøre med feltets doxa, og hvorvidt virkeligheden i form af en multikulturel skole passer ind i forhold til paragraffen og ikke mindst i forhold til de herskende og "fornuftige" forestillinger.
Det var blot et par bud til nogle overvejelser.
Mvh. Kristian
Du vil få meget ud af at læse Morten MKs forklaring i ordbogen - den er skide god.
Ud fra den kan man sige, at doxa er de ikke-bevidstgjorte regler og koder, som ligger i feltet og i den forstand også i aktørerne. Spørgsmålet er, hvilke regler og koder, der er tale om. Her skal du ind og se på "den sunde fornuft" (som Morten MK skriver) - altså hvilke ting, der tages for givet og `virker` fornuftigt. I den sammenhæng kan du også se på, hvordan formålsparagraffen stemmer overens med denne praktiske og uudtalte udføring af lærergerningen. Spørgsmålet er vel, hvorvidt formålsparagraffen har noget at gøre med feltets doxa, og hvorvidt virkeligheden i form af en multikulturel skole passer ind i forhold til paragraffen og ikke mindst i forhold til de herskende og "fornuftige" forestillinger.
Det var blot et par bud til nogle overvejelser.
Mvh. Kristian
Hej SusR
Er det muligt for dig lige at uddybe, hvilke forskelle der er mellem det du kalder for henholdsvis en `monokulturel` og en `multikulturel` undervisning?
Mvh.
Er det muligt for dig lige at uddybe, hvilke forskelle der er mellem det du kalder for henholdsvis en `monokulturel` og en `multikulturel` undervisning?
Mvh.
Hej Albrechtsen
Det er et meget godt spørgsmål! Følgende citat er fra bogen `Rethinking Multiculturalism` skrevet af Bhikhu Parekh:
’A multicultural society is one that includes two ore more cultural communities. It might respond to its cultural diversity in one of two ways, each in turn capable of taking several forms. It might welcome and cherish it, make it central to its self-understanding, and respect the cultural demands of its constituent communities; or it might seek to assimilate these communities into its mainstream culture either wholly or substantially. In the first case it is multiculturalist and in the second monoculturalist in its orientation and ethos. Both alike are multicultural societies, but only one of them is multiculturalist. The term “multicultural” refers to the fact of cultural diversity, the term “multiculturalism” to a normative response to the fact.’ (Parekh, 2000: 6 i Kampmann, 2003: 112f)
`Det multikulturelle samfund` er altså blot en beskrivelse, ligesom det er, når jeg i mit genstandsfelt arbejder med den multikulturelle elevsammensætning i den danske folkeskole. Derimod udgør `pædagogisk multikulturalisme` et politisk ideologisk normativt funderet initiativ, der som udgangspunkt tænker sig væk fra det monokulturelle udgangspunkt, hvor assimilation er løsningen på bevarelsen af nationalstaten og dens grundlæggende principper og bevarelsen af det danske (hvad det så end er?). Du skal overføre det fra makroniveau til mikroniveau - det er nøjagtig samme problemstilling.
Vedr. multikulturel undervisning er der ikke et svar, men utallige. I Danmark har der været forsket i Interkulturel pædagogik siden starten af 90`erne (Christian Horst, Anne holmen, Bolette Moldenhawer mv.), hvor man søger at imødekomme nogle af de problemstillinger, som en multikulturel elevsammensætning udgør for det danske uddannelsessystem - i disse dage især i Folkeskolen. Undervisningsministeret har udgivet en artikelsamling `Forskellighed som ressource. Undervisning i det flerkulturelle læringsrum`. Den henvender sig mest til det gymnasiale niveau, men byder ind med konkrete tiltag til hvordan man kan undervise `flerkulturelt. Vældig inspirerende.`
Jeg ved ikke om det gjorde dig klogere, jeg selv er ikke helt afklaret på de konkrete definitioner, hvilket ikke er så mærkeligt, da der er mange der byder ind :-)
Mange hilsner
SusR
Det er et meget godt spørgsmål! Følgende citat er fra bogen `Rethinking Multiculturalism` skrevet af Bhikhu Parekh:
’A multicultural society is one that includes two ore more cultural communities. It might respond to its cultural diversity in one of two ways, each in turn capable of taking several forms. It might welcome and cherish it, make it central to its self-understanding, and respect the cultural demands of its constituent communities; or it might seek to assimilate these communities into its mainstream culture either wholly or substantially. In the first case it is multiculturalist and in the second monoculturalist in its orientation and ethos. Both alike are multicultural societies, but only one of them is multiculturalist. The term “multicultural” refers to the fact of cultural diversity, the term “multiculturalism” to a normative response to the fact.’ (Parekh, 2000: 6 i Kampmann, 2003: 112f)
`Det multikulturelle samfund` er altså blot en beskrivelse, ligesom det er, når jeg i mit genstandsfelt arbejder med den multikulturelle elevsammensætning i den danske folkeskole. Derimod udgør `pædagogisk multikulturalisme` et politisk ideologisk normativt funderet initiativ, der som udgangspunkt tænker sig væk fra det monokulturelle udgangspunkt, hvor assimilation er løsningen på bevarelsen af nationalstaten og dens grundlæggende principper og bevarelsen af det danske (hvad det så end er?). Du skal overføre det fra makroniveau til mikroniveau - det er nøjagtig samme problemstilling.
Vedr. multikulturel undervisning er der ikke et svar, men utallige. I Danmark har der været forsket i Interkulturel pædagogik siden starten af 90`erne (Christian Horst, Anne holmen, Bolette Moldenhawer mv.), hvor man søger at imødekomme nogle af de problemstillinger, som en multikulturel elevsammensætning udgør for det danske uddannelsessystem - i disse dage især i Folkeskolen. Undervisningsministeret har udgivet en artikelsamling `Forskellighed som ressource. Undervisning i det flerkulturelle læringsrum`. Den henvender sig mest til det gymnasiale niveau, men byder ind med konkrete tiltag til hvordan man kan undervise `flerkulturelt. Vældig inspirerende.`
Jeg ved ikke om det gjorde dig klogere, jeg selv er ikke helt afklaret på de konkrete definitioner, hvilket ikke er så mærkeligt, da der er mange der byder ind :-)
Mange hilsner
SusR
Jo, med en distinktion mellem `multikulturel` og `multikulturalisme` og begrebet `assimiation` i forbindelse med `monokulturalisme` kan jeg bedre se, hvor du vel hen med dit speciale. Det lyder spændende...
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension