Hej,

Jeg vil umiddelbart mene, at de to beskrivelser dækker over samme pointe. Feltkampene er jo netop kampe om de legitime spilleregler på et givent felt, en kamp om kunne definere disse regler - og dermed besidde og opnå status og social ære. En strategi i sådanne kampe kunne være ved at prøve at uddifferentiere et delfelt, som kan konkurrere med den herskende logik på feltet. Det giver faktisk god mening (og forklarer i øvrigt også funktionel uddifferentiering a la Luhmann - en pointe, jeg ikke rigtig før har overvejet). Ved at uddifferentiere et delfelt, står man jo netop med et nyt "spil kort", hvormed man kan spille spillet om status.

Jeg kender ikke til Bourdieus egne, specifikke definitioner på et delfelt, men det må jo tænkes relationelt (som altid): Det skabes i relation (i modsætning til) et konkurrende felt for at kunne ændre den overordnede fordeling af kapital (og dermed status) på det store felt.

Min pointe kort: De to forklaringer dækker over det samme. Det er det sidste (strategien for uddifferntiering), der kan ses som en mulighed for agenterne. Det første, det med spillereglerne er jo blot en beskrivelse (og dermed ikke en forklaring) af feltets logik, nemlig at der er spilleregler i et felt, og at agenterne kan ændre dem. [i]Hvordan[/i] de ændrer dem kunne fx være ved at danne et konkurrende delfelt, således at magtrelationen kan forskydes over i deres favør.

Nå - det hjalp sikkert ikke så meget. Men jeg blev vist lidt klogere selv. Altid rart ;)

Held og lykke med det.
Kristian

Hej,

Godt spørgsmål om funktionel uddifferentierings. Jeg er faktisk ikke helt sikker. Niklas Luhmann mener jo (lidt som Durkheim og Parsons gjorde), at moderne samfund uddifferentierer systemer, der varetager mere og mere specialiserede funktioner. Tænk fx på lægestandens uddifferentiering fra tidligere at være heksedoktorer og lignende (i primitive samfund), til nu at være højt specialiserede læger i fx kirurgi.

Hos Luhmann forklares denne udvikling med begreber som paradokser, overskud af kompleksitet og iagttagelse. Imidlertid er det ikke aktører, der producerer systemerne, men systemerne selv. Hvis man derimod vil forklare uddifferentiering med Bourdieu, kan man få aktør-niveauet med, da uddifferentiering af specialiserede systemer (eller felter) ofte er et resultat af særlige historiske kampe mellem konkrete aktører. For mig virker det som en virkelig plausibel forklaring, primært fordi aktørniveauet bliver koblet på. Jeg har det nemlig sådan, at gode sociologiske forklaringer bør have aktørniveauet med - ellers bliver det ofte for spekulativt. Men det er bare min kæphest ;)

Det var egentlig bare det, jeg faldt over, da jeg svarede dig ovenfor.

mvh Kristian