Bourdieu, social arv, videnskabsteori
Hej derude,
Jeg fik sådan en god hjælp og feedback sidst, jeg forsøgte mig her, at jeg forsøger mig igen. Mon ikke der skulle være nogle herinde, der både har lidt tjek på videnskabsteori, Bourdieu og tilgange til social arv? Jeg tror nemlig, jeg er på vej ud på et sidespor i forhold til noget, jeg ikke rigtig har tjek på:) – måske nogle kan hjælpe?
Er det korrekt at påstå, at… :
De forskellige tilgange til og forståelser af den sociale arvs virke placerer sig mellem en objektivistisk forståelse, der mener, at der findes objektive determinerende strukturer, der i høj grad gør en vis social arv uundgåelig og en mere socialkonstruktionistisk tilgang, der i sin radikale form anskuer fænomenet som udtryk for symboler – et rent diskursivt fænomen, og netop derfor advarer mod forskningens medkonstruktion af sociale kategorier, som var de objektivt determinerede, idet de gennem gentagende konstruktioner bliver meget statiske, og således bidrager man til konstruktionen af den sociale arv. I en bourdieusk forståelse af social arv prøver man at placere sig mellem disse yderpositioner og netop at fange det komplekse samspil mellem diskurserne og de objektive strukturer.
Er det korrekt? Men kan forskellene mellem objektivisme og socialkonstruktionisme reduceres til det symbolske versus det objektivitiske? (og så selvfølgelig kun i de meget radikale versioner)
Håber der er nogle, der kan komme med et par hjælpende ord…(og selvfølgelig gerne meget meget hurtigt;)
Jeg fik sådan en god hjælp og feedback sidst, jeg forsøgte mig her, at jeg forsøger mig igen. Mon ikke der skulle være nogle herinde, der både har lidt tjek på videnskabsteori, Bourdieu og tilgange til social arv? Jeg tror nemlig, jeg er på vej ud på et sidespor i forhold til noget, jeg ikke rigtig har tjek på:) – måske nogle kan hjælpe?
Er det korrekt at påstå, at… :
De forskellige tilgange til og forståelser af den sociale arvs virke placerer sig mellem en objektivistisk forståelse, der mener, at der findes objektive determinerende strukturer, der i høj grad gør en vis social arv uundgåelig og en mere socialkonstruktionistisk tilgang, der i sin radikale form anskuer fænomenet som udtryk for symboler – et rent diskursivt fænomen, og netop derfor advarer mod forskningens medkonstruktion af sociale kategorier, som var de objektivt determinerede, idet de gennem gentagende konstruktioner bliver meget statiske, og således bidrager man til konstruktionen af den sociale arv. I en bourdieusk forståelse af social arv prøver man at placere sig mellem disse yderpositioner og netop at fange det komplekse samspil mellem diskurserne og de objektive strukturer.
Er det korrekt? Men kan forskellene mellem objektivisme og socialkonstruktionisme reduceres til det symbolske versus det objektivitiske? (og så selvfølgelig kun i de meget radikale versioner)
Håber der er nogle, der kan komme med et par hjælpende ord…(og selvfølgelig gerne meget meget hurtigt;)
Hej Rille
Inden for den sociologiske mobilitetsforskning - som jeg arbejder med - synes jeg ikke man finder nogen af de to "ekstremer" du beskriver. På den ene side er jeg aldrig stødt på nogen, som tilskriver sig en ren "objektivistisk" tilgang. Jeg er også lidt i tvivl om hvad en sådan tilgang ville implicere. Ville det betyde, at objektive (fysiske?) strukturer skulle påvirke den sociale arv? På den anden side findes
ekstremt socialkonstruktivistiske tilgang vist heller ikke (at social arv udelukkende skyldes "symboler" el. lign.?). Derfor er den måde du formulerer spørgsmålet og dit udgangspunkt på måske misvisende.
Hovedparten af mobilitetsforskningen er grundlæggende "materielt" funderet, hvilket betyder, at man betragter sociale uligheder (uddannelse, beskæftigelse, løn, social klasse) som et produkt af ulige ressourcer i ophavsmiljøet (ressourcer kan både være penge, tid, omsorg, intellekt og andre former for "kapital" osv.), som så reproduceres over generationerne. Disse uligheder i opvækstmiljøet materialiserer sig for børn i ulige mulighedsbetingelser (fx. forskelle i økonomiske ressourcer, kognitive evner) og forskellige præferencer (fx. diskuterede man i England længe om grunden til, at arbejderklassebørn ikke kom på universitetet selv de i princippet kunne skyldtes at de havde en anden "uddannelseskultur" eller var styret af andre rationalitetsformer). Derfor skal man ikke tage "materielt" alt for bogstavligt.
Til gengæld er den ekstreme socialkonstruktivtiske tilgang til social arv rimelig fladpandet. Hvorfor i alverden skulle man tro, at sociale uligheder opstår alene som et produkt af sociale konstruktioner? Beats me! Morten Ejrnæs m.fl. lavede i deres bog "Social opdrift - social arv" (2004) et interessant eksperiment, hvor de testede om socialrådgiveres vurdering af en række "børnesager" afhang af, om der i casebeskrivelsen var "indbygget" henvisninger til social arv (fx. en note om at barnets moder selv havde en "problematisk" baggrund). Ideen var derfor at se, om social arv som "konstruktion" medførte en ændret adfærd og casevurdering blandt sagsbehandlerne. Deres undersøgelse viste imildertid, at sagsbehandlerne ikke vurderede børnesagerne anderledes, når der var indbygget "social arv" i casebeskrivelsen.
Her er et par referencer, hvis du vil ha` overblik over udviklingen i mobilitetsforskningen:
Treiman, Donald J. and Harry B. G. Ganzeboom (1990): "Cross-National Comparative Status-Attainment Research". Research in Social Stratification and Mobility, 9: 105-127.
Ganzeboom, Harry B. G., Donald J. Treiman, and Wout C. Ultee (1991): "Comparative Intergenerational Stratification Research: Three Generations and Beyond". Annual Review of Sociology, 17: 277-302.
Treiman, Donald J. and Ganzeboom, Harry B. G. (2000): "The Fourth Generation of Comparative
Stratification Research", in Quah, Stella R. and Sales, Arnaud (eds.): The International Handbook of Sociology. London: Sage, pp. 123-150.
Mvh.
Mads
Inden for den sociologiske mobilitetsforskning - som jeg arbejder med - synes jeg ikke man finder nogen af de to "ekstremer" du beskriver. På den ene side er jeg aldrig stødt på nogen, som tilskriver sig en ren "objektivistisk" tilgang. Jeg er også lidt i tvivl om hvad en sådan tilgang ville implicere. Ville det betyde, at objektive (fysiske?) strukturer skulle påvirke den sociale arv? På den anden side findes
ekstremt socialkonstruktivistiske tilgang vist heller ikke (at social arv udelukkende skyldes "symboler" el. lign.?). Derfor er den måde du formulerer spørgsmålet og dit udgangspunkt på måske misvisende.
Hovedparten af mobilitetsforskningen er grundlæggende "materielt" funderet, hvilket betyder, at man betragter sociale uligheder (uddannelse, beskæftigelse, løn, social klasse) som et produkt af ulige ressourcer i ophavsmiljøet (ressourcer kan både være penge, tid, omsorg, intellekt og andre former for "kapital" osv.), som så reproduceres over generationerne. Disse uligheder i opvækstmiljøet materialiserer sig for børn i ulige mulighedsbetingelser (fx. forskelle i økonomiske ressourcer, kognitive evner) og forskellige præferencer (fx. diskuterede man i England længe om grunden til, at arbejderklassebørn ikke kom på universitetet selv de i princippet kunne skyldtes at de havde en anden "uddannelseskultur" eller var styret af andre rationalitetsformer). Derfor skal man ikke tage "materielt" alt for bogstavligt.
Til gengæld er den ekstreme socialkonstruktivtiske tilgang til social arv rimelig fladpandet. Hvorfor i alverden skulle man tro, at sociale uligheder opstår alene som et produkt af sociale konstruktioner? Beats me! Morten Ejrnæs m.fl. lavede i deres bog "Social opdrift - social arv" (2004) et interessant eksperiment, hvor de testede om socialrådgiveres vurdering af en række "børnesager" afhang af, om der i casebeskrivelsen var "indbygget" henvisninger til social arv (fx. en note om at barnets moder selv havde en "problematisk" baggrund). Ideen var derfor at se, om social arv som "konstruktion" medførte en ændret adfærd og casevurdering blandt sagsbehandlerne. Deres undersøgelse viste imildertid, at sagsbehandlerne ikke vurderede børnesagerne anderledes, når der var indbygget "social arv" i casebeskrivelsen.
Her er et par referencer, hvis du vil ha` overblik over udviklingen i mobilitetsforskningen:
Treiman, Donald J. and Harry B. G. Ganzeboom (1990): "Cross-National Comparative Status-Attainment Research". Research in Social Stratification and Mobility, 9: 105-127.
Ganzeboom, Harry B. G., Donald J. Treiman, and Wout C. Ultee (1991): "Comparative Intergenerational Stratification Research: Three Generations and Beyond". Annual Review of Sociology, 17: 277-302.
Treiman, Donald J. and Ganzeboom, Harry B. G. (2000): "The Fourth Generation of Comparative
Stratification Research", in Quah, Stella R. and Sales, Arnaud (eds.): The International Handbook of Sociology. London: Sage, pp. 123-150.
Mvh.
Mads
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension