Bourdieu - ressourcestærke familier
Jeg er i gang med en opgave hvor jeg mellem andet skal bruge Bourdieus teori om uddannelsessystemets reproduktion og sortering.
Bourdieu snakker om, at børn fra ressourcestærke familier har en vis fortrinsret til uddannelsessystemet.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad Bourdieu mener med ressourcestærke familier... Er det familier med en høj uddannelse eller kan det også være uudannede familier med en vis større mængde af kulturel kapital?
Jeg mener bare at man ser jo mønsterbrydere i samfundet, som kommer fra belastede områder, som alligevel klarer sig gennem en uddannelse. Om end måske har det hårdere med at komme igennem end de andre...
Håber nogen kan hjælpe...
Bourdieu snakker om, at børn fra ressourcestærke familier har en vis fortrinsret til uddannelsessystemet.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad Bourdieu mener med ressourcestærke familier... Er det familier med en høj uddannelse eller kan det også være uudannede familier med en vis større mængde af kulturel kapital?
Jeg mener bare at man ser jo mønsterbrydere i samfundet, som kommer fra belastede områder, som alligevel klarer sig gennem en uddannelse. Om end måske har det hårdere med at komme igennem end de andre...
Håber nogen kan hjælpe...
[q=ert]
Jeg er lidt i tvivl om, hvad Bourdieu mener med ressourcestærke familier... Er det familier med en høj uddannelse eller kan det også være uudannede familier med en vis større mængde af kulturel kapital?
[/q]
Hans pointe ifht. uddannelsessystemet (og dets reproduktion) er, at det fortrinsvis tilgodeser elever fra familer med en vis portion kulturel kapital.. Det lyder til gengæld som om, at du måske roder lidt rundt i begreberne, idet "uudannede familier" i Bourdieus univers netop ikke har "en vis større mængde af kulturel kapital?"..
[q=ert]
Jeg mener bare at man ser jo mønsterbrydere i samfundet, som kommer fra belastede områder, som alligevel klarer sig gennem en uddannelse. Om end måske har det hårdere med at komme igennem end de andre...
[/q]
Hvis du kan dokumentere den påstand, så kan du jo potentielt bruge den til en kritik af Bourdieus perspektiv :)
Jeg er lidt i tvivl om, hvad Bourdieu mener med ressourcestærke familier... Er det familier med en høj uddannelse eller kan det også være uudannede familier med en vis større mængde af kulturel kapital?
[/q]
Hans pointe ifht. uddannelsessystemet (og dets reproduktion) er, at det fortrinsvis tilgodeser elever fra familer med en vis portion kulturel kapital.. Det lyder til gengæld som om, at du måske roder lidt rundt i begreberne, idet "uudannede familier" i Bourdieus univers netop ikke har "en vis større mængde af kulturel kapital?"..
[q=ert]
Jeg mener bare at man ser jo mønsterbrydere i samfundet, som kommer fra belastede områder, som alligevel klarer sig gennem en uddannelse. Om end måske har det hårdere med at komme igennem end de andre...
[/q]
Hvis du kan dokumentere den påstand, så kan du jo potentielt bruge den til en kritik af Bourdieus perspektiv :)
Mit problem er, at jeg, i min opgave, havde tænkt mig at bruge interviews lavet med nogle muslimske piger om emnet uddannelse. Alle pointerer vigtigheden i at få en uddannelse, og de fleste af dem har i sinde at vælge en akademisk uddannelse.
Dette til trods for, at flertallet af dem er fra belastede områder...
Hvordan skal jeg forholde mig til dette i forhold til Bourdieus teori?
Dette til trods for, at flertallet af dem er fra belastede områder...
Hvordan skal jeg forholde mig til dette i forhold til Bourdieus teori?
Kunne man måske i forbindelse med det bruge Giddens teori om at individet i det postmoderne samfund i større grad har mulighed for at handle mere selvstændigt, uden i samme omfang at være påvirket/begrænset af opvækst og miljø?
Ville det være en dum idé at fokusere på begge teoretikere og vise til at de begge to kan bruges?
Ville det være en dum idé at fokusere på begge teoretikere og vise til at de begge to kan bruges?
Jeg kan se, at der ikke er nogle af de klassiske bourdieu-hoveder herinde, der har svaret dig endnu, så jeg vil prøve lige at kommentere, selv om Bourdieu ikke er min stærke side.
Finten ved Bourdieu er systemets træghed, og han er mindre god i forhold til mønsterbrydere (dermed dog ikke sagt, at de ikke kan forklares). Tror dog også du skal tænke på, om der virkelig er tale om mønsterbrydere. Fordi man bor i Mjølnerparken, kan man jo godt have veluddannede forældre... en hel del flygtninge/indvandrere har jo høje uddannelser i hjemlandet (men der er selvfølgelig også en del analfabeter).
Hvis du vil bruge Bourdieu, kunne du evt. bruge hans felt-begreb, til at forklare deres betoning af høj uddannelse. Man kunne måske tænke sig en art indvandrer-akademisk-felt, hvor læge, tandlæge og ingeniør-uddannelser giver høj kapital.
Finten ved Bourdieu er systemets træghed, og han er mindre god i forhold til mønsterbrydere (dermed dog ikke sagt, at de ikke kan forklares). Tror dog også du skal tænke på, om der virkelig er tale om mønsterbrydere. Fordi man bor i Mjølnerparken, kan man jo godt have veluddannede forældre... en hel del flygtninge/indvandrere har jo høje uddannelser i hjemlandet (men der er selvfølgelig også en del analfabeter).
Hvis du vil bruge Bourdieu, kunne du evt. bruge hans felt-begreb, til at forklare deres betoning af høj uddannelse. Man kunne måske tænke sig en art indvandrer-akademisk-felt, hvor læge, tandlæge og ingeniør-uddannelser giver høj kapital.
Tusind tak for hjælpen :)
I rapporten som jeg bruger står der, at flertallet af de medvirkende muslimske kvinder kommer fra gymnasiefremmede familjer og belastede områder... Men måske er dette som du siger ikke en forudsætning for at forældrene ikke er veluddannede... Det med gymnasiefremmede, kunne dog tegne på det.
Det med indvandrer-akademisk felt lyder meget interessant, da flertallet af pigerne nemlig har en drøm om at få en naturvidenskabelig uddannelse, hvor medicin er meget attraktivt... Men på den anden side, så giver det at læse medicin vel generelt en slags status og prestige i det danske samfund.
Ville det være dumt at kombinere teorier fra Bourdieu og Giddens, for at vise to sider af samme sag, bare på to forskellige måder?? Derved også måske kunne forklare ud fra Giddens hvordan det kan være at de muslimske kvinder fra gymnasiefremmede familier og belastede områder vælger en høj uddannelse? Giddens mener jo, til sammenligning med Bourdieu, at individet er mere frit til at vælge...
I rapporten som jeg bruger står der, at flertallet af de medvirkende muslimske kvinder kommer fra gymnasiefremmede familjer og belastede områder... Men måske er dette som du siger ikke en forudsætning for at forældrene ikke er veluddannede... Det med gymnasiefremmede, kunne dog tegne på det.
Det med indvandrer-akademisk felt lyder meget interessant, da flertallet af pigerne nemlig har en drøm om at få en naturvidenskabelig uddannelse, hvor medicin er meget attraktivt... Men på den anden side, så giver det at læse medicin vel generelt en slags status og prestige i det danske samfund.
Ville det være dumt at kombinere teorier fra Bourdieu og Giddens, for at vise to sider af samme sag, bare på to forskellige måder?? Derved også måske kunne forklare ud fra Giddens hvordan det kan være at de muslimske kvinder fra gymnasiefremmede familier og belastede områder vælger en høj uddannelse? Giddens mener jo, til sammenligning med Bourdieu, at individet er mere frit til at vælge...
Pointen er vel også, at selv om man har intentionen er det ikke sikkert man gennemfører, gør man dette kræver det en del mere af unge fra ressourcesvage familier, da de først skal lære de kulturelle koder og tilegne sig den kapital, som anvendes i feltet. Mønsterbrydere er jo netop individer, som er i stand til at tilegne sig denne kapital. Der ligger måske noget i at indvandrerforældre ofte vægter uddannelse højt og dermed bakker mere op om deres børn, end det eksempelvis er tilfældet i en dansk arbejderklassefamilie. Bourdieu er jo selv et eksempel på at hans teori ikke skal opfattes som deterministisk. Men det er lettere at fuldføre, hvis man ikke først skal tilegne den nødvendige kapital.
Mvh. Michael
Mvh. Michael
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension