Hej Camilla
Er ikke den store ekspert på Bourdieu området, men kan nok godt kort svare på det spørgsmål: I forhold til K er Bourdieu meget mere fokuseret på hvordan mennesket er determineret i deres handlinger af habitus, men på samme tid er det vigtigt at have for øje at hvor K er filosoffen, der kigger på valget fra individdets eget perspektiv, er B sociologen med perspektiv på valget fra samfundets perspektiv. Det afgørende i hans undersøgelser af forskellige mennesker er netop habitus, som man vel godt kan kalde de hvert enkelt menneskes `samlede` erfaringer, der er grundlaget for mennesket praktiske sans. Hvorvidt der er et `frit` valg i Bourdieus menneskesyn er jeg lidt i tvivl om, men tror nu nok det vil være en pæn overdrivelse at sige at mennesket er helt igennem determineret af deres habitus, dog har habitus en ret stor indflydelse på hvilke valg, der træffes!!!

Mvh
Laust

hov - prætentionen er selvfølgelig også succesrig for så vidt den opretholder mangel på herredømme...

Hejsa, tak for svarene. De satte lige nogle tanker igang. Må jeg lige spørge hvem i egentligt er. Det lyder som om i er ret godt inde i de her teorier:) Vh camilla

Hej Camilla
Et lille indskud til diskussionen:
Spørgsmålet om hvorvidt Bourdieu er determinist eller ej, er en lang og ret udmattende diskussion - som jeg efter hånden har ført med diverse små Bourdieu-soldater… :-)
For det første vil jeg tilslutte mig Lausts kommentar om at det er vigtigt at gøre sig klart at Bourdieus interesse er en anden end Kierkegaards – at hans perspektiv er samfundet og ikke den enkeltes valg og handlinger (hvilket halvejs kan undskylde hans, lad os bare være pæne og kalde det: lidt-for-strukturalistiske-orientering)
Vedrørende spørgsmålet om Bourdieu er determinist eller ej, er jeg personligt lidt endt i den holdning at jeg faktisk tror det er et spørgsmål der voldte ham utrolig mange problemer og som han aldrig rigtig fik løst… Det er i hvert fald interessant at se hvordan den filosof han klart skælder mest ud på er Sartre (der jo også havde blik for samfundets betydning)… Og hvordan han på beskyldninger om determinisme, hidsigt afviser det uden nogensinde rigtigt at forklare det teoretisk … Følgende citat fandt jeg engang og tog det som det endelig bevis på at han ikke er determinist, men jo mere jeg kigger på det, des mere kan jeg ikke lade vær med at tænke at det i højere grad ligner en besværgelse end en egentlig forklaring: ”Habitus er på ingen måde den uafvendelige skæbne, nogle udlægger begrebet som. Det er et historisk fænomen og som sådant et åbent system af holdninger, der hele tiden udsættes for nye erfaringer, som enten forstærker eller modificerer det. Habitus består af dybdegående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige. Når det er sagt, må jeg straks skynde mig at tilføje, at langt de fleste mennesker statistisk set kommer til at leve et liv, hvor de objektive strukturer stemmer overens med strukturer, der formede deres habitus i første instans, og derfor igen og igen vil komme ud for erfaringer, der bekræfter og cementerer deres holdninger.” (Refleksiv sociologi (1996) s. 118).
Men på trods at han stædigt gentager at han ikke er determinist, synes jeg at hans teorier siger noget andet. I stedet for at rode mig ud i en længere udredning af hans teori (som du sikkert kender ligeså vel som jeg, og som Lars har været lidt inde på), får du her et citat fra konklusionen til Distinction:
The schemes of habitus, the primary forms of classification, owe their specific efficacy to the fact that they function below the level of consciousness and language, beyond the reach of introspective scrutiny or control by the will” (s. 466)
… Siger han så til os… av av… Jeg kan ikke udlægge det på andre måder end at Bourdieu altså mener at man ikke har erkendelsesmæssig adgang til sine opfattelseskategorier og heller ikke kan sætte sig ud over dem i kraft af sin vilje. Og hvor var det lige opfattelseskategorierne kom fra… Han skulle skamme sig skulle han! :-)

Venlig hilsen Morten

Tak for de gode overvejelser i har gjort jer om dette. Kan jeg få jeg til at tænke over, eller blot svare på om Bourdieu beskæftiger sig med religiøsitet på nogen måde? Kierkegaard mener jo at mennesket på sin vis er determineret til at vælge sig selv, og at det ypperste er at komme " op" på det religiøse stadie, og derfra lægge valget tilbage i hænderne på gud, men betyder dette overhovedet noget for Bourdieu der jo mener at mennesket, er det, der determinerer sig selv? Hvis Bourdieu har beskæftiget sig med religiøsitet på nogen måde, hvor har han så gemt det henne?

Venlig hilsen Camilla

Jeg har selv umiddelbart svært ved at se parallelen (dermed ikke sagt den ikke findes; jeg er ikke særlig godt inde i hverken Kierkegaard eller Sartre) men en googling gav b.la. det her som I måske kan bruge http://www.socsci.auc.dk/leo/leonr20.pdf

vh
Lars

Halløj Kristian

Det har vel hele tiden været hans udtalte mål at opstille en teori, der kunne rumme både strukturalismens objektivisme og eksistentialismen subjektivisme, uden at havne i en af grøfterne (de to traditioner, der dominerede det teoretiske landskab, da han skrev flere af sine ting). Spørgsmålet er bare om han på trods af dette udtalte mål, faktisk formår løse denne opgave – eller om han ikke selv størkner i den strukturalistiske tradition…

Morten

Hov, "gør`et" kan også erstattes med et "er". En sjælden sandhed i sociologien.

Kristian ;)

hey jeg er nu her og er selv igang med en bacheloropgave omkring børns seksualitet og pædagogernes rolle i barnets udvikling. jeg læser meget om bourdieu og habitus teorien og mht at han skrev disktinktionen i 70`erne og selv er mønsterbryder kan man jo sige at i dag har den givne habitus i en mere generel forstand vel ændret eller udviklet sig i og med at de givne spilleregler også ændrer sig. med det mener jeg at vi i dag har større mulighed for at være "mønsterbrydere" selvom ordet i sin forstand ikke passer på handlingen i dag fordi vi står overfor en masse valg. klasseforskellene og dermed også habitussen i de forskellige felter anerkender at vi kan hvad vi vil og det er vel det vi fører videre og selv er blevet påført...
som sagt er jeg ny i studiet af bourdieu og mener jeg har forstået meget men jeg er stadig lidt usikker i min egen viderefortolkning af ham og habitus.

Hejsa,

Bourdieu størkner da i høj grad i strukturalismen. Det her bliver jo noget meget forenklet noget, men jeg finder, at B. lukker enhver spændende problemstilling i sociologien via sit illusio-begreb, som jo hænger tæt sammen med habitus. Alt hænges op på magt-rationaler! Og det eneste han hænger sit såkaldte strukturalistiske konstruktivisme op på er hans world-making. Verden er forskellig i tid og rum pga. magtkampe, der skaber verden.

B.`s teoretiske teoriapparat er utroligt kontekstafhængig, og jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange falder på halen over hans værker.Udover at man får en god videnskabsteoretisk viden gennem læsning af B., så må jeg sige, at jeg ikke synes, han kan bruges til at sige så meget om samtidens problemstillinger. Habitus-begrebet og magt-rationalet afslutter jo hurtigt det hele.

vh
Martin

Hej rzi og Kristian

At man ikke behøver at studere verdenen, fordi megen menneskelig interaktion drejer sig om magtaspekter, er da for letkøbt.

Noget af det skræmmende ved Bourdieus teori er jo netop mængden af magtrelationer der dukker op når man graver lidt længere ned eller går bag om `appearances`. Det er jo tit ikke bevidste magtkampe, men netop institutionaliserede perceptionsmatricer, internaliseret gennem et levet liv, det drejer sig om.

Selvom det kan virke skræmmende for `individualistiske, selvstændige individer` hvor stor en del af vores liv og handlingsmønstre der er socialt determineret, så mener jeg netop at Bourdieus sociologi giver os muligheden for at handle imod dette, ved med et profant udtryk: At lægge lorten på bordet. For kun ved at gå til roden for det sociale, og ved at gøre det usynlige synligt kan vi gøre os håb om at ændre tingenes tilstand, frem for blot at spille spillene.

Vh Lotte

hej albrechtsen,

jeg bruger ham til at vise hvor meget magt pædagoger har overfor børnene. den kulturpåføring der finder sted under forklædning af omsorg osv.

jeg har i forbindelse med min opgave interviewet 2 pædagoger og pædagogmedhjælpere i to forskellige institutioner og deter med udgangspunkt i det som de fortæller fra deres praksis jeg bruger til at sætte i forbindelse med hvad bourdieu siger.

jeg har jo hurtigt fundet ud af at utrolig mange pædagoger siger de handler med udgangspunkt i det faglige men i deres praksis arbejder de ud fra det givne.
jeg oplever en "holden-med" forældre i mange af de situationer hvor pædagogen burde advokatisere i barnets favør. jeg har ofte undret mig over hvorfor... og mener at finde et meget godt grundlag for denne opførsel ud fra habotus teorien.

hej albrechtsen
temaet børns seksualitet er således tilrettelagt i opgaven at det er opførslen omkring dette emne jeg søger at afdække. ikke om hvorvidt pædagogerne kan forholde sig til børns renlighedstræning eller om de stadig bruger sut osv.

nogle af de pædagoger jeg har interviewet var af den overbevisning at enten foregik seksuelle lege meget eller også slet ikke. det mener jeg er lidt naivt og viser blot at de kun vil forholde sig til denne del af børns naturlige udvikling hvis de ikke kan komme udenom den og får den smidt i hovedet af børnene.
man kan jo inddrage habitusbegrebet på mange felter af den pædagogiske praksis, men jeg synes det er utroligt spændende at bruge den lige netop her.

konklusionen arbejder jeg stadig på for jeg har altså ikke guldkornene til den "rigtige" måde at gøre det på, men jeg har da nogle bud. jeg har tidligere i mine praktikker haft stor fokus på moral og etik og kommunikation i personalegruppe og det kommer nok til at hænge sammen med de erfaringer derfra...
mvh alexia

det der er i fokus er hvad der ligger til grund for de handlinger der foretages overfor børnene. den holdning de udspringer fra, også set fra et historisk perspektiv. det er tabuet og hvad der kredser omkring det i den pædagigske verden. der er ikke forskel på pædagog A eller B ud fra det empiri jeg tag brug af i min opgave. de mener jo allesammen det samme, hvorfor ? det er det jeg søger...

jeg søger også modsathederne i hvad de siger og hvad de gør... hvorfor siger de et og gør noget andet?
mvh alexia