Bourdieu og kausalitet og grounded theory
Vil det være selvmodsigende at lave åben kodning (induktiv kodning) af interviews i et projekt, der som udgangspunkt har en Bourdieusk optik? Her tænker jeg på, at Bourdieu gør op med lineær tankegang og strukturel kausalitet og da åben kodning har rødder i Grounded Theory, som blandt søger at afdække kausalitet for på den baggrund at skabe en teori, vil denne metode måske være i strid med den Bourdieuske optik?!
Håber nogen kan hjælpe
Håber nogen kan hjælpe
Jeg er i tvivl fordi jeg ikke er helt klar over hvad strukturel kausalitet dækker over??, ligesom Bourdieu jo selv slår på tromme for metodefrihed, dog ikke at forstå som metode-laissez-faire. Mit spørgsmål er derfor; vil det være metode-laissez-faire at bruge elementer fra GT i et projekt der har en bourdieusk optik?
Vil en åben kodning kunne afdække kapitalformer i et felt? Og vil en induktiv tilgang bringe dig udover de forestillinger, aktørerne i feltet selv har? Bourdieu hævder netop, at forskeren kan afdække forhold, som aktørerne ikke selv er bevidste om.
Hej Sørland
Jeg er sikker på at åben kodning vil kunne bringe mig ud over de forestillinger aktørerne i et felt selv har (men det er der også andre metoder der kan). Grunden til at vi ville bruge åben kodning var at komme i dybden med empirien og frembringe ny teoretisk indsigt, kombineret med en Bourdieusk tilgang (og en deduktiv tilgang - miles/huberman). Jeg er dog mere usikker på om jeg kan sige noget om kapitalformer, da det der skal undersøges ligger inden for det man kunne kalde det pædagogiske felt. Dog er der mig bekendt ikke noget der påviser, at der kan være tale om et pædagogisk felt.. Altså forskning, der påviser dette, hvorfor det vil være svært at tale om særlige kapitalformer på dette "felt".
Jeg tror jeg er klar over, at det du påpeger er, at metode laissez-faire handler om at der er sammenhæng mellem metode og det man vil undersøge. Jeg kan bare ikke skille teori og metode ad, hvilket jeg også mener, Bourdieu netop mener, at man ikke skal!!? Derfor jeg stillede spørgsmålet om det var selvmodsigende at bruge Bourdieu og GT i et og samme projekt..
Og slutteligt mange tak for din respons, altid dejligt at nogen tager sig tid!!
Hilsener, Anne
Jeg er sikker på at åben kodning vil kunne bringe mig ud over de forestillinger aktørerne i et felt selv har (men det er der også andre metoder der kan). Grunden til at vi ville bruge åben kodning var at komme i dybden med empirien og frembringe ny teoretisk indsigt, kombineret med en Bourdieusk tilgang (og en deduktiv tilgang - miles/huberman). Jeg er dog mere usikker på om jeg kan sige noget om kapitalformer, da det der skal undersøges ligger inden for det man kunne kalde det pædagogiske felt. Dog er der mig bekendt ikke noget der påviser, at der kan være tale om et pædagogisk felt.. Altså forskning, der påviser dette, hvorfor det vil være svært at tale om særlige kapitalformer på dette "felt".
Jeg tror jeg er klar over, at det du påpeger er, at metode laissez-faire handler om at der er sammenhæng mellem metode og det man vil undersøge. Jeg kan bare ikke skille teori og metode ad, hvilket jeg også mener, Bourdieu netop mener, at man ikke skal!!? Derfor jeg stillede spørgsmålet om det var selvmodsigende at bruge Bourdieu og GT i et og samme projekt..
Og slutteligt mange tak for din respons, altid dejligt at nogen tager sig tid!!
Hilsener, Anne
Ps. Bourdieu vil vel sige at åben kodning ikke lader sig gøre fordi den vil være farvet af forskerens habitus. Men en efterreflektion i form af at en anden som er meget ulig forskeren selv, laver analyse på materialet, må kunne sige noget om hvad der kommer fra sagen og hvad der kommer fra en selv.. Så på den måde ville det ikke være et problem tror jeg.
Der er noget, som ikke passer sammen: En helt åben kodning er teori-fri; det er et epistemologisk spørgsmål om det overhovedet er muligt. Når du vil bruge et Bourdieusk perspektiv,bliver din analyse tematisk, og det vil selvfølgelig styre din kodning.
Ser du på Bourdieus empiriske arbejderi f.eks. Distinktionen er kodningen meget stram. Du kan ikke bruge hans generelle videnskabsteoretiske synspunkter til støtte for en metodologi, han aldrig har tilsluttet sig, selvom du ikke mener de er i modstrid med hans principielle synspunter. Glaser & Strauss bygger på en anden epistemologi end Bourdieus.
Ser du på Bourdieus empiriske arbejderi f.eks. Distinktionen er kodningen meget stram. Du kan ikke bruge hans generelle videnskabsteoretiske synspunkter til støtte for en metodologi, han aldrig har tilsluttet sig, selvom du ikke mener de er i modstrid med hans principielle synspunter. Glaser & Strauss bygger på en anden epistemologi end Bourdieus.
Hej igen
Mange tak for svar, det var lige netop dét jeg havde brug for at få afklaret. Vi har faktisk allerede vendt os fra en åben kodning, og valgt at lave komparativ analyse baseret på lukket kodning (miles og huberman). Det er i al fald dér vi er nu.
Mange hilsener, Anne
Mange tak for svar, det var lige netop dét jeg havde brug for at få afklaret. Vi har faktisk allerede vendt os fra en åben kodning, og valgt at lave komparativ analyse baseret på lukket kodning (miles og huberman). Det er i al fald dér vi er nu.
Mange hilsener, Anne
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension