Hej Johannes
Jeg er jo lidt sent ude, men jeg vil da godt give et bud paa dit sporgsmaal. Naar Bourdieu, som du udtrykker det, `fastsaetter` kulturel kapital ud fra foraeldrene uddannelse etc., saa skal det jo dels ses i sammenhaeng med det tidspunkt hvor hans undersoegelser blev gennemfoert og dels med det niveau som undersoegelserne foretages paa. Det er altsaa en konkret empirisk operationalisering af en teori der kan bruges til meget overordnede og meget specifikke studier. Bourdieu selv fremhaever bare det vaesentlige ved ogsaa at fokusere paa de mere overordnede, fordi de oftest overses i hverdagen.
Derfor synes jeg ikke der er noget til hindre for at bruge habitus-teorien i det projekt du beskriver (og som jo i oevrigt lyder rigtig spaendende). Dog ville jeg nok vaere opmaerksom paa folgende ting;

for det foerste er de klassekammerater boern faar jo ikke uafhaengig af deres foraeldres kapitalsammensaetning (baade geografisk placering, skolevalg og den mere subtile selektering af hvem man skal `lege` med maa formodes at spille ind) - ogsaa selv om kammeraterne har en selvstaendig indflydelse. Og sporgsmaalet er jo om de t ting overhoved kan skilles ad, bl.a. fordi;

(for det andet) den betydning bestemte klassekammerater faar for hinandens relationer til uddannelse i sig selv paavirket af hvilke dispositioner man har med hjemmefra - den `dygtige` elevs tilstedevaerelse vil maaske vaere motiverende for elever der kommer fra familier med `opadstraebende` dispositioner, imens det for elever fra familier med mere `noedvendighedspraegede` dispositioner maaske vil bekraefte at man skal kunne noget andet end de faktisk kan for at faa noget ud af skolen (og at skolen derfor ikke er noget for denne elev).

og i forlaengelse heraf (og for det tredje) er det vaesentligt at huske paa, at kropsliggjorte ressourcer kun er kapital hvis de anerkendes som saadan; hele denne ekstremt politiserede problemstilling om `staerke` og `svage` elever er med til at cementere forestillingerne om hvem der er de `starke` og hvem der er de `svage` ved netop at anerkende nogle elevers bidrag til den kollektive socialisation som `positivt` og andre som `negativt`. Eller sagt paa en anden maade; kulturel kapital er udtryk for, at nogle bestemte kulturelle kompetencer kan bruges som magt fordi de er sjaeldne, og derfor er der en forskel imellem det elever laerer igennem deres socialisationsproces og det som det kan bruges til efterfolgende.

Men alt det har du jo nok taenkt paa, saa jeg vil bare oenske dig god fornoejelse med specialet.

Mvh
Jens

Hej Johannes

Jeg er lidt uenig i det du tager som forudsaetning; Bourdieu haevder ikke noget - han viser at boern fra `hjem med klaver` statistisk set er overrepraesenterede i de gode skoler og faar de bedste karakterer (altsaa de klare sig bedst i skolen). Og det forklare han saa med, at de pga. deres opvaekst i `hjem med klaver` har tilegnet sig nogle dispositioner som goer det let for dem at begaa sig i skolen og i andre kulturelle institutioner (f.eks. steder hvor der spilles paa klaver).

Bourdieus argument er ganske enkelt at naar du lytter til klaverspil laenge nok faar du efterhaanden en bedre forstaaelse for hvad der er `godt` klaverspil. Men for dem af os der ikke havde klaver der hjemme vil det kraeve lidt mere arbejde, lidt mere ihaerdighed og maaske endda maalrettede indsats hvis vi skal faa denne fornemmelse, fordi vi hele tiden skal holde det fine klaverspil op imod al det pop musik vi har hoert paa `Radio Voice` side vi var smaa (og som derfor har sat sig i kroppen paa os som indbegreb af god musik). Boern fra hjem med klaver derimod vil med stoerre sandsynlighed synes at klaverspil er indbegrebbet af god musik. De vil helt `instinktive` synes om det.

Det er disse dispositioner for bl.a. at forstaa eller synes om klaverspil som boernene `arver`, og da disse dispositioner giver komparative fordele i skolen (f.eks. i musiktimen hvor der er noget stoerre prestige i at kunne spille klaver end at hamre loes paa nogle trommer - i hvert tilfaelde i de fleste laerers oejne) kan de betegnes som kapital. Altsaa kulturel kapital. Kulturel kapital betegner altsa det forhold, at nogle boerns habituelle dispositioner er mere vaerd end andres i f.eks. skolen.

O det er ikke kun noget der videregives fra foraeldrene. Bourdieu har flere steder gjort opmaerksom paa, at foraeldrenes uddannelsesbaggrund ikke er vigtig i sig selv, men bare bruges til at synliggore de dispositioner som man kan forvente at boern faar med sig hjemmefra (og dermed den kulturelle kapital de arver) (se f.eks. appendixene til de statistiske afsnit af State Nobility). Det er altsaa ikke kun foraeldrene, hjemmet eller klaveret, men alle de sociale-kulturelle betingelser som danner rammen om den enkeltes primaere `individuelle erfaringer`, som foraeldrenes uddannelsesbaggrund og job skal forsoege at indfange (hvilket det jo aldrig goer helt perfekt).

Saa for at svare paa dit spoergsmaal; kropsliggjort kulturel kapital er den teoretiske synliggoerelse af de socialt genererede dispositioners sociale vaerdi.

haaber det giver bedre mening
bedste hilsner
Jens

ps. i oevrigt er det med trommesaettet jo et godt eksempel paa, at vennernes indflydelser til tider kan miskreditere de `fine` evner, eller i hvert tilfaelde give en vis kredit til de der har andre `evner`.

Hej Johannes

Det er vi egentlig slet ikke uenige i (altsaa det med den systematiske nedvurdering). To af mine tidligere medstuderende er ved at faa udgivet deres speciale, hvor de netop bruger Bourdieu til at analysere den store projektopgave i folkeskolen. Her viser de bl.a., at de selvsikre elever (fra hjem med klaver etc.), der egentlig ikke har lavet saa meget, faar en langt bedre vurdering end elever der har arbejdet haardt og lavet et godt stykke arbejde, men som ikke er saa gode til at stille sig op og praesentere det. Jeg ved godt at der er stor forskel paa det danske og det franske uddannelsessystem, men hold da op hvor det ligner saadan som de fremstiller det.

og tak i lige maade
Jens