Bourdieu og Honneth - felt og apparat?
Hej,
Jeg er ved at skrive speciale, hvor anerkendelsesbegrebet er et centralt begreb, og har derfor naturligvis læst lidt Honneth (og er lige stødt på Nancy Fraser, som jeg bliver nødt til at læse nærmere!). Min overordnede teoretiske ramme er dog Bourdieus feltteori. Jeg skal måske lige nævne, at arbejdstitlen på mit speciale er :"Kan anerkendelse skrives ind i overenskomsten?", inspireret af sidste forårs overenskomstforhanldinger på det offentlige område. Hér råbte bl.a. pædagogerne på anerkendelse, som - måske - er mere end mere i løn.
Mit spørgsmål går nok mere på det erkendelsesteroetiske plan og lyder:
Bourdieu bliver bedt om at definere forskellen mellem felt og "apparat" (i althussersk forstand). Bourdieu opfatter "Apparat" som: ...en trojansk hest for en diabolsk og pessimistisk funktionalisme. Et apparat er en helvedesmaskine, der er programmeret til at løse bestemte opgaver (sådanne fantasier om en sammensværgelse og en ond vilje der står bag alt, hvad der foregår i den sociale verden, er typiske for alle såkaldt kritiske samfundsteorier)" (Bourdieu & Waquant 1992, s. 89).
Vil det sige, at Bourdieu beskylder anerkendelsesteorien/Honneth for at anskue staten, fagforeningen, de politiske partier osv. som "helvedesmaskiner"/"apparater"?
Et ting mere: Beskæftiger Honneth sig ikke med et overordnet magtfelt?
Jeg er ved at skrive speciale, hvor anerkendelsesbegrebet er et centralt begreb, og har derfor naturligvis læst lidt Honneth (og er lige stødt på Nancy Fraser, som jeg bliver nødt til at læse nærmere!). Min overordnede teoretiske ramme er dog Bourdieus feltteori. Jeg skal måske lige nævne, at arbejdstitlen på mit speciale er :"Kan anerkendelse skrives ind i overenskomsten?", inspireret af sidste forårs overenskomstforhanldinger på det offentlige område. Hér råbte bl.a. pædagogerne på anerkendelse, som - måske - er mere end mere i løn.
Mit spørgsmål går nok mere på det erkendelsesteroetiske plan og lyder:
Bourdieu bliver bedt om at definere forskellen mellem felt og "apparat" (i althussersk forstand). Bourdieu opfatter "Apparat" som: ...en trojansk hest for en diabolsk og pessimistisk funktionalisme. Et apparat er en helvedesmaskine, der er programmeret til at løse bestemte opgaver (sådanne fantasier om en sammensværgelse og en ond vilje der står bag alt, hvad der foregår i den sociale verden, er typiske for alle såkaldt kritiske samfundsteorier)" (Bourdieu & Waquant 1992, s. 89).
Vil det sige, at Bourdieu beskylder anerkendelsesteorien/Honneth for at anskue staten, fagforeningen, de politiske partier osv. som "helvedesmaskiner"/"apparater"?
Et ting mere: Beskæftiger Honneth sig ikke med et overordnet magtfelt?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension