Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Bourdieu og habitus

Skrevet d. 03.06.2009 af Ginen
Efter læsning af Bourdieus "Refleksiv Sociologi" fremgår det, at han
er kritisk overfor teoretikere der benytter hans begreb "habitus" som
forklarende faktor for aktanters kommunikationsmønstre. Han skriver at
begrebet således frister til cirkelslutninger såsom "En person træffer
småborgerlige valg fordi vedkommende har en småborgerlig habitus" - og
understreger at sociologer ofte enten falder i ene eller anden grøft,
men det gør han dog ikke selv.

Hvad gør han så, når han skal forklare hvilke faktorer der ligger til
grund for aktanters kommunikationsmønstre med inddragelse af
habitus-begrebet?

Håber nogen kan hjælpe
Skrevet d. 03.06.2009 af Julieogmolly
Supergodt spørgsmål - så er jeg nødt til lige at tænke mig om ;)

Bourdieu mener at individer har en fri vilje til at handle, der dog er underlagt samfundets strukturer i en habitus. At sige at en person handler som hun gør pga af sin habitus er jo egentlig lidt uinteressant fordi det ikke siger noget om HVILKEN habitus det drejer sig om. Jeg tror han vil sige at alle mennesker har en indiviuel habitus, og at store dele af den deles af andre - ex den kvindelige/maskuline habitus han beskriver i "Den maskuline dominans".

Jeg vil mene man sådan ca. kan oversætte habitus med psersonlighed. At sige at en person handler sådan og sådan pga sin personlighed er jo ogaå indlysende og uden nogen forklaringsevne alligevel. For at forstå hvorfor det enekelte menneske handler som de tgør, er det nødvendigt at se på det enkelte individ og dets unikke historie. For at forstå hvorfor større grupper af indivder handler som de gør, er det ligeledes nødvendigt at historisere denne gruppe ex. mænd/kvinder, uddannede/ikke uddannede.
Skrevet d. 03.06.2009 af Ginen
Ok, mange tak for svaret.
Troede dog ikke nogle teoretikere kunne finde på udelukkende at bruge habitus-begrebt som forklaringsfaktor (men det sker åbenbart ifl. Bourdieu) - for ja, det er klart for at kunne sige noget relevant må man specificere hvilken habitus det gør sig gældende - med højde for alle de faktorer det indbefatter.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay