Bourdieu og Facebook
Der er jo mange former for sociale rum (felt) hvis man ser på fx Facebook sidder jeg og undre mig om man kan tillade sig at definerer det som et felt i forhold til Bourdieus teori... men hvad er doxa i dette felt og foregår der magtkampe... alle bud er velkomne.
Hej!
Selvfølgelig kan man betragte / konstruere Facebook som et felt. Doksa kan i denne forbindelse handle om den måde man interagerer på (bliver medlem i en gruppe, accepterer andres wall beskeder, hvem man kan blive venner med, hvem man sender invitations til osv.). Et website (som fx Facebook) er grundlæggende set ikke anderledes end andre sociale rum (i Bourdieus optik) - men der gælder nogle specifikke regler for, hvordan feltet fungerer (som opstår i forbindelse med at fællesskabet bliver virtuelt og sociale relationer medieret gennem internettet eller teknologier).
mvh. Casper
Selvfølgelig kan man betragte / konstruere Facebook som et felt. Doksa kan i denne forbindelse handle om den måde man interagerer på (bliver medlem i en gruppe, accepterer andres wall beskeder, hvem man kan blive venner med, hvem man sender invitations til osv.). Et website (som fx Facebook) er grundlæggende set ikke anderledes end andre sociale rum (i Bourdieus optik) - men der gælder nogle specifikke regler for, hvordan feltet fungerer (som opstår i forbindelse med at fællesskabet bliver virtuelt og sociale relationer medieret gennem internettet eller teknologier).
mvh. Casper
Tak, jeg tænker at sin egen profil og sine relationer i Facebook er et felt i sig selv og doxaen må ligge i de relationer som man i forvejen har bygget til sine venner idet man accepterer dem, det samme må jo gælde magtkampene. Jeg har ligeledes tænkt over kapitalen om man kan sige at de at have kompetencer i forhold til brugen af Facebooks muligheder kan vel være en form symbolsk kapital?
Jeg vil være Rasmus modsat her og sige, at facebook bestemt ikke er et felt, men snarere et redskab (der i større eller som regel mindre grad) bruges i kampe på felter.
For at være et felt skal det blandt andet være sådan, at man kæmper om noget fælles (den symbolske kapital på feltet) gennem en (og oftest flere) kapitalformer, som giver sig til udtryk i bestemte dispositioner (der udformer sig i praksis som strategier).
Der kæmpes jo ikke om at være den fedeste på facebook feltet (ikke i de facebook kredse jeg kommer i). Snarere bliver det at have en fed facebook profil (og især håndteringen af en facebookprofil) til en form for kapital (men oftest ikke en særlig betydningsfuld eller vekselbar) på nogle felter.
Det var den sure bourdieu puritaner der skrev og når han er igang, så findes der ikke flere sociale rum, man kan indgå i, men et. Det sociale rum er lidt upuritansk sagt det sted, hvor de forskellige felter mødes og hvor magtfelterne viser sig at være magtfelter, fordi deres form for kapital relativt nemmere og mindre omkostningsfyldt kan veksles til symbolsk kapital på mange felter.
Christoph
For at være et felt skal det blandt andet være sådan, at man kæmper om noget fælles (den symbolske kapital på feltet) gennem en (og oftest flere) kapitalformer, som giver sig til udtryk i bestemte dispositioner (der udformer sig i praksis som strategier).
Der kæmpes jo ikke om at være den fedeste på facebook feltet (ikke i de facebook kredse jeg kommer i). Snarere bliver det at have en fed facebook profil (og især håndteringen af en facebookprofil) til en form for kapital (men oftest ikke en særlig betydningsfuld eller vekselbar) på nogle felter.
Det var den sure bourdieu puritaner der skrev og når han er igang, så findes der ikke flere sociale rum, man kan indgå i, men et. Det sociale rum er lidt upuritansk sagt det sted, hvor de forskellige felter mødes og hvor magtfelterne viser sig at være magtfelter, fordi deres form for kapital relativt nemmere og mindre omkostningsfyldt kan veksles til symbolsk kapital på mange felter.
Christoph
Hej Christoph
Jeg kan godt følge dig, men hvad hvis du anskuer det på denne måde:
På fx min profil på Facebook der godkender jeg mine venner og det er folk jeg kender i forvejen, så tænker jeg at jeg bringer både doxa, kapital og for den sags skyld også magtkampe med fra min fysiske verden over i et online felt? Dog kan man sige at den doxa-baserede socialisering på Facebook generelt er langtfra fuldkommen, da agenterne agerer i mange forskellige sammenhæng.
mvh Lone
Jeg kan godt følge dig, men hvad hvis du anskuer det på denne måde:
På fx min profil på Facebook der godkender jeg mine venner og det er folk jeg kender i forvejen, så tænker jeg at jeg bringer både doxa, kapital og for den sags skyld også magtkampe med fra min fysiske verden over i et online felt? Dog kan man sige at den doxa-baserede socialisering på Facebook generelt er langtfra fuldkommen, da agenterne agerer i mange forskellige sammenhæng.
mvh Lone
Hej Christoph
Din kritik repræsenterer et perspektiv, som mange sociologer desværre helt sikkert vil støtte op omkring. Dette skyldes flere forskellige ting:
1. Manglende viden om mediesociologi og den diskussion der knytter sig til virtuelle / digitale fællesskaber. Hvis man læser de mange analyser, der bliver (og er blevet) foretaget af online fællesskaber, så kan man hurtigt konkludere, at der ofte er tale om magtkampe (se fx analyser af flaming, trolling etc.). Man skal selvfølgelig altid passe på med at generalisere om kommunikationsmæssige praksisser uden at have undersøgt dem systematisk - noget der gælder især sociologer, der bevæger sig ind på et medievidenskabeligt område.
2. Bourdieus forståelse af sociale rum har mange forskellige facetter og tvetydigheden er samtidig knyttet til den dobbelte brug af feltbegrebet. En af de grundlæggende faktorer i forståelsen af Bourdieus brug af sociale rum, handler dog om den statistiske konstruktion af disse gennem korrespondanceanalysen. Den måde at udvælge selektioner af data fra et generelt statistisk rum (data som i Frankrig netop blev indsamlet af offentlige institutioner), åbnes der mulighed for konstruktionen af partikulære sociale rum og felter (segmentering af rummet). Hvad der egentlig kan konstrueres som rum, og hvad der ikke kan, er overvejende et praktisk spørgsmål. Fx så talte de første Bourdieu forskere med fokus på digitale medier om et felt bestående af både internettet, Usenet, BBS`ere osv., men i dag (måske som følge af en konkret historisk udvikling?) giver det ikke længere mening at konceptualisere det på denne måde.
PS.: Jeg kan godt forstå, hvis du har problemer med at gennemskue Bourdieus brug af "socialt rum". Det er nok også bedst at glemme den diskussion, men kort fortalt så kan man godt tale om sociale rum (i flertal) epistemologisk set, men ikke ontologisk. Derudover så bliver ordet også brugt forskelligt på fransk og engelsk, - hvis man fx læser afsnittet om det sociale rum i Pascalian, så bliver "especes de capital" til "kinds of capital". Men igen så ville Bourdieu sikkert hade, at vi i dag sad og forsøgte at tyde, hvad han egentlig mente med de forskellige begreber (som forøvrigt også udviklede sig løbende) i stedet for at se, hvad de kan anvendes til i praksis (jeg mener, at han i et interview engang sagde, at det han mest håbede på, var at sociologer i fremtiden ville tage dem til sig og bruge dem på helt nye og anderledes måder(med andre ord: forandre dem til uigenkendelighed, næsten) - hm...hvor er Troels` bibliotek med interviews, når man lige står og mangler det).
Din kritik repræsenterer et perspektiv, som mange sociologer desværre helt sikkert vil støtte op omkring. Dette skyldes flere forskellige ting:
1. Manglende viden om mediesociologi og den diskussion der knytter sig til virtuelle / digitale fællesskaber. Hvis man læser de mange analyser, der bliver (og er blevet) foretaget af online fællesskaber, så kan man hurtigt konkludere, at der ofte er tale om magtkampe (se fx analyser af flaming, trolling etc.). Man skal selvfølgelig altid passe på med at generalisere om kommunikationsmæssige praksisser uden at have undersøgt dem systematisk - noget der gælder især sociologer, der bevæger sig ind på et medievidenskabeligt område.
2. Bourdieus forståelse af sociale rum har mange forskellige facetter og tvetydigheden er samtidig knyttet til den dobbelte brug af feltbegrebet. En af de grundlæggende faktorer i forståelsen af Bourdieus brug af sociale rum, handler dog om den statistiske konstruktion af disse gennem korrespondanceanalysen. Den måde at udvælge selektioner af data fra et generelt statistisk rum (data som i Frankrig netop blev indsamlet af offentlige institutioner), åbnes der mulighed for konstruktionen af partikulære sociale rum og felter (segmentering af rummet). Hvad der egentlig kan konstrueres som rum, og hvad der ikke kan, er overvejende et praktisk spørgsmål. Fx så talte de første Bourdieu forskere med fokus på digitale medier om et felt bestående af både internettet, Usenet, BBS`ere osv., men i dag (måske som følge af en konkret historisk udvikling?) giver det ikke længere mening at konceptualisere det på denne måde.
PS.: Jeg kan godt forstå, hvis du har problemer med at gennemskue Bourdieus brug af "socialt rum". Det er nok også bedst at glemme den diskussion, men kort fortalt så kan man godt tale om sociale rum (i flertal) epistemologisk set, men ikke ontologisk. Derudover så bliver ordet også brugt forskelligt på fransk og engelsk, - hvis man fx læser afsnittet om det sociale rum i Pascalian, så bliver "especes de capital" til "kinds of capital". Men igen så ville Bourdieu sikkert hade, at vi i dag sad og forsøgte at tyde, hvad han egentlig mente med de forskellige begreber (som forøvrigt også udviklede sig løbende) i stedet for at se, hvad de kan anvendes til i praksis (jeg mener, at han i et interview engang sagde, at det han mest håbede på, var at sociologer i fremtiden ville tage dem til sig og bruge dem på helt nye og anderledes måder(med andre ord: forandre dem til uigenkendelighed, næsten) - hm...hvor er Troels` bibliotek med interviews, når man lige står og mangler det).
Tak for dit svar. Det er et ret interessant område, men svært at finde litteratur omkring, så jeg sætter pris på indlægene :-)
[q=lonem]Tak for dit svar. Det er et ret interessant område, men svært at finde litteratur omkring, så jeg sætter pris på jeres indlæg :-)[/q]
nå... ;.) man kan åbenbart ikke rette en tastefejl.
Hej Radil
Du har givet vis ret i skelnen mellem flere epistemologiske og ét ontologisk socialt rum, omend jeg umiddelbart finder det mest meningsfuldt at se på et socialt rum, hvori der blandt er mange felter. Jeg kan ikke helt lure forskellen på felt og socialt rum, hvis det er flere af de sidstnævnte.
tilgengæld vil jeg stadig - ud fra mine egne erfaringer - bestride, at facebook kan være et felt. Hvad kæmper man om på facebook feltet? Hvilke kapitalformer er vigtige? Hvem har illussio for facebookfeltet (og hvordan disponeres der for denne ilussio). Måske kan man tale om, at en stor del af et felts kampe kommer til at foregå på facebook eller lignende (potentielt kan det vel være alle, men det er i øjeblikket ikke så sandsynlig, hvilket fx kan ses af, hvor tit folk opdaterer deres profil (sjældent mere end en gang dagligt).
Andre digitale fællesskaber har jeg intet problem med at betragte som felter (online rollespil som det - måske - bedste eksempel). Folk investerer ganske enkelt ikke nok tid eller kapital på facebook og gør det efter min erfaring ofte med henblik på at positionere sig ift. andre felter.
Når jeg på min facebook profil skriver "København - christiania = Oslo" er det ikke for facebooks skyld, men for at kommunikere til en særlig gruppe af mine facebook venner.
Christoph
Du har givet vis ret i skelnen mellem flere epistemologiske og ét ontologisk socialt rum, omend jeg umiddelbart finder det mest meningsfuldt at se på et socialt rum, hvori der blandt er mange felter. Jeg kan ikke helt lure forskellen på felt og socialt rum, hvis det er flere af de sidstnævnte.
tilgengæld vil jeg stadig - ud fra mine egne erfaringer - bestride, at facebook kan være et felt. Hvad kæmper man om på facebook feltet? Hvilke kapitalformer er vigtige? Hvem har illussio for facebookfeltet (og hvordan disponeres der for denne ilussio). Måske kan man tale om, at en stor del af et felts kampe kommer til at foregå på facebook eller lignende (potentielt kan det vel være alle, men det er i øjeblikket ikke så sandsynlig, hvilket fx kan ses af, hvor tit folk opdaterer deres profil (sjældent mere end en gang dagligt).
Andre digitale fællesskaber har jeg intet problem med at betragte som felter (online rollespil som det - måske - bedste eksempel). Folk investerer ganske enkelt ikke nok tid eller kapital på facebook og gør det efter min erfaring ofte med henblik på at positionere sig ift. andre felter.
Når jeg på min facebook profil skriver "København - christiania = Oslo" er det ikke for facebooks skyld, men for at kommunikere til en særlig gruppe af mine facebook venner.
Christoph
Hej Christoph!
Det er også svært at gennemskue, hvad Bourdieu selv mener om området (og især i forhold til at lægge forskellige rum "oven" i hinanden, sådan som han gjorde i forarbejdet til Distinction (kortet side 127-128 (eller deromkring)).
Nå, men min pointe er også bare, at Facebook bør kunne konstrueres som felt - rent teoretisk. Man bruger selvfølgelig Facebook meget forskelligt, og hvis du bare bruger den som en slags e-mail liste, så er det klart at det kan være problematisk at foretage en traditionel feltanalyse, men hvis vi fx ser på USA, så er det meget normalt at de studerende har mange hundrede venner (omkring 300 i gennemsnit for universiteter mener jeg) - og det bruges samtidig til at markere sig socialt (i en offline verden). Der er endda studier, der mener at have vist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af venner og udseende (lineær sammenhæng - des flere venner, des bedre udseende (i hvert fald til et vist niveau)).
Så længe vi er enige i at digitale fællesskaber kan betragtes som felter, så må det være op til den specifikke analyse (praksis) at vise, hvorvidt det giver mening at konstruere et helt specifikt website som et felt.
Personligt tror jeg, at Facebook er et fint eksempel (grupper, antigrupper kan måske bruges til noget interessant?), men du har da helt sikkert ret i, at online rollespil er bedre (det var nok heller ikke et tilfælde, at Turkles banebrydende studier i online identiteter fra omkring 1984 netop tog udgangspunkt i spiluniverser).
Casper
Det er også svært at gennemskue, hvad Bourdieu selv mener om området (og især i forhold til at lægge forskellige rum "oven" i hinanden, sådan som han gjorde i forarbejdet til Distinction (kortet side 127-128 (eller deromkring)).
Nå, men min pointe er også bare, at Facebook bør kunne konstrueres som felt - rent teoretisk. Man bruger selvfølgelig Facebook meget forskelligt, og hvis du bare bruger den som en slags e-mail liste, så er det klart at det kan være problematisk at foretage en traditionel feltanalyse, men hvis vi fx ser på USA, så er det meget normalt at de studerende har mange hundrede venner (omkring 300 i gennemsnit for universiteter mener jeg) - og det bruges samtidig til at markere sig socialt (i en offline verden). Der er endda studier, der mener at have vist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af venner og udseende (lineær sammenhæng - des flere venner, des bedre udseende (i hvert fald til et vist niveau)).
Så længe vi er enige i at digitale fællesskaber kan betragtes som felter, så må det være op til den specifikke analyse (praksis) at vise, hvorvidt det giver mening at konstruere et helt specifikt website som et felt.
Personligt tror jeg, at Facebook er et fint eksempel (grupper, antigrupper kan måske bruges til noget interessant?), men du har da helt sikkert ret i, at online rollespil er bedre (det var nok heller ikke et tilfælde, at Turkles banebrydende studier i online identiteter fra omkring 1984 netop tog udgangspunkt i spiluniverser).
Casper
Hej Casper
Meget enig i, at dt må være de digitale felters konkrette praksisformer, der afgør hvorvidt de kan betragtes som felter (min makker Anton har fx identificeret et Starwars vs. Star Trek forum felt, som jeg hermed anbefaler ham at linke til).
Men samtidig mener jeg, at vi netop bør passe på med generelt at se det digitale som adskilt fra det ikke digitale. Feltkampe foregår på begge niveauer, så derfor er det problematisk at se det digitale forum (ligesom det fysiske sted) som en naturlig afgræsning af feltet.
Christoph
Meget enig i, at dt må være de digitale felters konkrette praksisformer, der afgør hvorvidt de kan betragtes som felter (min makker Anton har fx identificeret et Starwars vs. Star Trek forum felt, som jeg hermed anbefaler ham at linke til).
Men samtidig mener jeg, at vi netop bør passe på med generelt at se det digitale som adskilt fra det ikke digitale. Feltkampe foregår på begge niveauer, så derfor er det problematisk at se det digitale forum (ligesom det fysiske sted) som en naturlig afgræsning af feltet.
Christoph
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension