Jeg tror en opgavens stilistiske opbygning, kan løses på mange måder. Personligt tror jeg, hvilket også er min erfaring at mange undervisere lægger vægt på, at opgaver ikke bør laves alt for opdelt i blokke. Altså at der er vandtætte skodder imellem teoriredegørelse, operationalisering, analyse/diskussion etc. Det virker simplethed mere overskudsagtigt og udstråler en mere kritisk stillingstagen overfor tematikkerne.

En løsning kunne være, at redegøre for de væsentligste begreber, som du nu har gjort. Dette kan udgøre den strukturelle ramme om opgaven og din problemstilling. Herefter kan du påbegynde analysen, med en løbende inddragelse af de relevante teoretiske perspektiver, argumentet, uenigheder etc. Når det er en sådan kvalitativ (i modsætning til en kvantiativ) opgave som du har gang i, synes jeg også det ville være lidt over kill, at lave en selvstændigt oprationalisering, hvorfor en fortløbende operationalisering/diskussion, som bekrevet ovenfor, synes fyldestgørende.

Noget andet der er værd at huske på når man taler om disse ting, er at der er forskel på udforskning og fremstilling: Lav evt. hvis du har tid en mere blok-opdelt disponeret opgave for din egen skyld og gennemtænk herefter hvordan dette fremstilles som en fed måde. Som en undervise sagde engang, må opgaven ikke have karakter af en "road trip"!

/Lasse Liebst

Tusind tak for jeres respons, det var virkelig givtigt!

Jeg har gjort noget af det, I begge nævnte, og jeg tror, du har ret i, at det ikke skal være for opdelt, idet opgaven kun skal være på 20 sider.

Jeg er nu godt i gang med operationaliseringen/analysen, hvor jeg har valgt nogle "diskutable temaer" ud i Vestagers tekst i i fht min problemstilling om fællesskab i samfundet, hvilke danner rammen for analysen. Heri vil jeg diskutere de to teoretikeres syn på disse "temaer" , hvorved jeg kommer frem til hhv forskelle og ligheder ved at anvende disse teorier på dette konkrete stykke empiri. Jeg inddrager i analysen en del citater fra Vestagers dokument som eksempel

Jeg modstiller specielt Durkheim og Bourdieu i fht:
Syn på samfundet: Durkheim ser det som en organisme, hvor delene er afhængige af hinanden, hvor Bourdieu ser det som opdelt i autonome felter.
Durkheim taler meget om harmoni i samfundet, hvor Bourdieu taler om konflikt og interessemodsætninger i felterne, hvorved man skal besidde nogle bestemte kapitaler for at kunne være i feltet.

Lyder det fornuftigt?

Lasse, kan du uddybe det du skriver til sidst? Mener du at man f.eks. kan flytte rundt på afnit osv, så det jeg vil sige fremstilles bedre - og federe;-)

Pernille

Min pointe var bare, at man bør skelne imellem, hvordan man hvordan man kommer frem til ens pointer/resultater (udforskning) og hvordan disse formidles (fremstilles). Det er fx meget muligt som du også er inde på, at opgavens "blokke" ikke skal stå i samme rækkefølge i den endelige opgave, som som man skrev dem i. Mange gange har man jo også skrevet ting, som i lyset af det, der blev skrevet senere, er mangelfuldt, hvorfor en gennemgribende omskrukturering og/eller gennemskrivning er nødvendig, hvis stoffes skal fremmstilles på en god og sammenhængende måde.

Med "road trip" analogien er pointen altså, at formidligen af stoffet skal sigte på at få ens pointer frem - hvordan man kom fra A til B for nu at blive i sprogbrugen- og ikke, hvordan man udforskede disse pointer: altså at man startede i A, men lige var et smut forbi teoretisker C, metode Q og argumentation H inden man endte i B. Opgaver udforskes forfra, men fremstilles bagfra, for nu at lave en plat parafrasering af Kierkegaard.

/Lasse Liebst

Hej igen.

Er der nogen, der kort kan fortælle mig lighederne hos Durkheim og Bourdieu -mest i forhold til deres samfundstænkning?

Det ville jeg sætte STOR pris på her inden nytåret skydes ind!

Mvh
Pernille.