Hej,

Blot en kommentar: Det er interessant, at du stiller dig selv det spørgsmål, hvordan "forandring" er muligt (i folkeskolen), hvis man skal se det ud fra P. Bourdieu. Med Bourdieu ville man jo netop pege på den træghed i den intergenerationelle mobilitet, som man tilstadighed finder i diverse empiriske undersøgelser (på SFI ;)). Så hvis man skal prøve at besvare dit første spørgsmål, så vil man jo i sidste ende nok komme ud med, at folkeskolen er med til at reproducere den sociale arv (hvis man følger Bourdieu og habitusforståelsen). Ikke sagt, at man kan iagttage nye tendenser o.lign., men med Bourdieu vil man først og fremmest fokusere på trægheden.

Og netop, hvis man skal ud over Bourdieu-maskinen (som nogle ynder at kalde den - altså dét, at man allerede har fået sine resultater før man har lavet undersøgelsen, hvis man vælger at bruge Bourdieu), skal man ty til hans feltbegreb. Dette begreb er fantastisk formativt, ja nærmest plastisk. Men vigtigst af alt giver det mulighed for at "gå ind i feltet" og se på de hverdagslige praksisser, der foregår på fx en folkeskole. Men man kan også bevæge sig op på et mere diskursivt plan og se på, hvordan folkeskoler italesættes i fx den offentlige debat.

Derefter kan man, hvis det altså er empirisk understøttet, tænke det videre med Bourdieu, og snakke om kapitalformer og "det sociale rum" og igen bevæge sig op på et makroniveau.

Nå, det var blot lidt tanker om Bourdieu og social arv.

/Kristian

Hov - linket til min hjemmeside var forkert - her kommer det rigtige http://www.sfi.dk/sw234.asp!

Mads

Hej,

Sondringen mellem mikro- og makro-niveau er interessant i sociologien. Jeg vil vove den påstand, at det meste af sociologien beskæftiger sig med begge niveauer.

Når Marx ser på det kapitalistiske systems konsekvenser for proletariatet, men beskriver også på mikro-niveau, hvordan den kapitalistiske produktionsform gør, at arbejderen bliver fremmedgjort i forhold til sit virke. Altså en kobling fra et makro-niveau, der handler om kapitalismen som produktionsform og samfundsmodel, til et mikro-niveau, der handler om arbejderens fornemmelse for arbejdet.

Når Weber ser på den protestantiske etik som et individuelt praktiseret fænomen, gør han det også for at vi kan forstå kapitalismens fremkomst. Her, altså en kobling fra en protestants fornemmelse for at han hellere må være allerhelvedes arbejdssom hvis han vil opnå Guds nåde, til en makro-orienteret analyse af opkomsten af kapitalismen som samfundsform.


Naturligvis forsimplede udlægninger, men jeg håber de tjener eksemplet godt...

Makroniveauet betegner således de overordnede samfundsmæssige institutioner, tendenser eller sågar diskurser mens mikroniveauet betegner det niveau, man kunne kalde "det levede liv". I (den mere deterministiske del af) sociologien, er mikroniveauet ofte en effekt af makroniveauet mens det omvendte selvfølgelig også kan optræde.

Det korte af det lange er, at sociologien (selvom den til tider kan have en enten mikro-, eller makro-slagside), som oftest opererer i spændingsfeltet mellem de to niveauer.


Dit oprindelige spørgsmål kan besvares på flere måder, men lad mig komme med et kort svar, jeg tror kan give et udmærket oprids:

Problemet med den sociale arv er, iflg. Bourdieu, at "underklassens" børn ikke har de samme mulighedsbetingelser for at begå sig naturligt og elegant i uddannelsessystemet som "overklassens" børn (i citationstegn, fordi Bourdieus klassebegreb er mere raffineret end som så - se evt. andre tråde om Bourdieu her på sitet). De børn, der kommer fra boglige hjem har større et mere veludviklet ordforråd, bedre referencerammer og har et sprog, der gør, at det for dem, virker naturligt senere hen at beskæftige sig med noget bogligt. "Underklassens" børn har så at sige modsatte fortegn og udvikler forholdsvist tidligt en fornemmelse af, at "det der med bøger, det er sgu nok ikke lige mig" og derfor kan Bourdieu påpege, at skolen er med til at reproducere den allerede eksisterende samfundsorden. Så hvis folkeskolen skal modvirke den sociale arv, må den vel, i Bourdieus univers, sørge for, at de børn, der kommer med en fattigere ordforråd og en snæver referenceramme, kan blive hørt på lige fod med dem, der kan sætte læreren på plads i viden om aktuelle politiske forhold. Og hvordan det så kan gøres i praksis er et godt spørgsmål, men helt grundlæggende må det handle om, at anerkende ikke-boglige færdigheder på lige fod med boglige færdigheder, men heri ligger også en fare for, at man implicit accepterer den sociale orden. En anden mulighed kunne være at sørge for, at de elever, der ikke besidder de rette koder hjemmefra, kan få et kulturelt "opgraderingskursus" sideløbende med deres skolegang.


For et andet Bourdieu inspireret projekt (om sandsynligheden for at nå til Bachelorniveau på universitetet) se http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=395115

Her lægger Morten Ejrnæs op til en spændende mulighed til sidst i artiklen fordi næsten alle familierl, i hvertfald i Danmark, har adgang til Internettet, hvilket giver nye muligheder for tilegnelse af viden.

Læg i øvrigt mærke til journalistens ordvalg "Har både far og mor en mellemlang eller lang universitetsuddannelse, så er der rigtig gode chancer for, at børnene også klarer sig godt." - tænk lidt over det implicitte budskab dér ;)

Spørg endelig løs hvis der er noget... Håber du når at læse det inden i morgen :)

vh
Lars

Hej.

Jeg tror lige at jeg skal tygge lidt mere på den her omgang, inden jeg kommer med en slags kommentar :-)
Jeg kan dog sige, at jeg desværre ikke noget at læse dette inden eksamen, men jeg bestod.

Hej Laura

Tjek evt. min artikel med Anders Holm i Dansk sociologi nr. 4/2004. Den handler om Bourdieu og social arv i en dansk kontekst:

Jæger, Mads Meier og Holm, Anders (2004): "Penge, (ud)dannelse, forbindelser eller brains? En test af fire forældreressourcers betydning for unges uddannelsesvalg i Danmark". Dansk Sociologi, 15(3): 67-84.

/Mads