Hej,

Jeg vil mene, at Foucault er en oplagt medspiller i din forståelse af handicappede. Godt nok skriver han ikke specifikt om handicappede, men han har skrevet virkelig meget om "sygeliggørelse", som en måde (eller teknologi til) at disciplinere det moderne individ på. Dette er en sociologisk vinkel, så vidt jeg ser det. Han har bl.a. skrevet Klinikkens fødsel og Galskabens historie, der behandler "det syge" i vores moderne samfund (sidstnævnte godt nok sindssyge, men tanken er den samme).

En af de pointer, man kan hive frem med Foucault, er, hvordan det raske og normale kan ses i det sygelige - eller rettere - i den måde, som det normale og raske definerer det sygelige på (som modsætning til sig selv). I moderniteten udvikles der snesevis af systemer, der varetager sådanne "definitions-sager" (det være sig antropologi, sociologi, filosofi, lægevidenskab, kriminologi, osv.). Der er, hvis vi anvender Foucaults terminologi, særlige diskurser, der disciplinerer (eller former) mennesket til at være og tænke, føle og opleve på særlige måder (som samfundet finder begærligt så at sige). Herudover er der også de fysiske institutioner, såsom klinikken, psykiatriske afdeling, fængslet, som er med til at sætte rammerne for, hvordan det normale kan defineres.

Med Foucault kan man altså rette analysen mod en mere idehistorisk inspireret tilgang til handicap. Det er lidt i modsætning til Bourdieu, der ser på nogle lidt andre (og nok også mere sociologiske) aspekter.

Et andet perspektiv kunne være mere antropologisk (dog ikke nødvendigvis eksplicit). Der er en hel gren inden for antropologien, der hedder medicinsk antropologi (ligesom der er medicinsk sociologi - det handler dog mere om statistik og systemer). Her må der være noget at hente. Du kan måske prøve at kontakte nogle inden på antropologi, der beskæftiger sig med sådanne ting. De vil sikkert kunne foreslå litteratur. Og lige for en sikkerheds skyld: Jeg ved, der er folk på antropologi i København, som er specialister i medicinsk antropologi.

Sidst men ikke mindst er der Merlaeu-Ponty (rigtig stavet?), som beskæftiger sig med kroppens fænomenologi. Det er virkelig interessant læsning og relevant for enhver, der beskæftiger sig med sygdoms- eller kropsrelaterede emner (i sociologisk forstand).

Ellers skal du prøve at løbe nogle af speciale-samlingerne igennem på sociologi eller antropologi. Her vil der sikkert være nogle gennem tidens løb, der har skrevet handicappede.

Bemærk lige - bare for klarhedens skyld - at jeg personligt ikke mener, at handicappede er syge mennesker. Ovenstående er blot sociologiske perspektiver på emnet.

Håber du kunne bruge lidt af ovenstående.

Mvh. Kristian

Hej igen,

Så vidt jeg ved, er Distinktionen ikke på dansk men norsk. Og så er det et uddrag. Den engelske kan du få billigt over nettet (full version).

Du skal ikke forstå mig sådan, at du skal vælge Foucault frem for Bourdieu. Ovenstående var blot et perspektiv, man "også" kunne lægge på fænomenet. Så, jeg ville bestemt ikke begynde at læse op på en ny tænker.

Du kan også overveje Honneth, også fordi Bourdieu og Honneth så at sige "passer godt sammen". De fokuserer på mange af de samme ting. Især "anerkendelse" er et af deres fællestræk, også selvom de forstår det forskelligt. Måske kan man sige, at Honneth introducerer individet hos Bourdieu (hvilket sidsnævnte har lidt en tendens til at glemme). Den sidste sætning var nok lidt abstrakt (og rettet mod evt. Bourdieu-soldater), så konsulter et af de nyere numre i Dansk Sociologi - her står den kun på Bourdieu og Honneth (se www.sociologi.dk). Årsagen til, at jeg nævner Bourdieu, er, at det kunne være interessant at se på "anerkendelse og handicappede" gerne med en Honneth-Bourdieu-combo. Jeg tror, du vil kunne udarbejde nogle ret nuancerede forståelser. Især når man taler "unge handicappede og uddannelse".

Mvh. Kristian