bourdieu og de handicappede
hej
jeg læser pædagogisk sociologi på DPU og er i gang med at skrive opgave indenfor faget sociologisk teorihistorie og videnskabsteori.
jeg har mit emne på plads, som er unge handicappede og uddannelse.
i midlertid har det været umådeligt svært at spore sig ind på en problemformulering som har det sociologiske perspektiv, da det lynhurtigt kommer til at smage af psykologi i stedet for. jeg har overvejet meget at bruge Bourdieu i forhold til habitus, felt og kapital i forhold til at se på hvad der kunne være af faktorer hos den handicappede og evt. i uddannelsessystemet der har betydning for om den handicappede klarer sig eller ej. der findes en masse dystre tal på at mange handicappede ikke klarer en videregående uddannelse og mange kommer ud af folkeskolen uden fuld afgangseksamen, så det kunne være meget interessant at se på netop denne problemstilling. det er ikke et emne( altså de handicappede) som der er arbejdet særligt meget med i det sociologiske felt, så jeg har ikke rigtigt noget at læne mig op ad.
jeg har hårdt brug for et indspark og en idé til en måde at vinkle den på.
måske nogen har en lys idé til en problemformulering, for jeg går ærligt talt i ring.
på forhånd tak for hjælpen og fortsat god dag
venligst heidi
jeg læser pædagogisk sociologi på DPU og er i gang med at skrive opgave indenfor faget sociologisk teorihistorie og videnskabsteori.
jeg har mit emne på plads, som er unge handicappede og uddannelse.
i midlertid har det været umådeligt svært at spore sig ind på en problemformulering som har det sociologiske perspektiv, da det lynhurtigt kommer til at smage af psykologi i stedet for. jeg har overvejet meget at bruge Bourdieu i forhold til habitus, felt og kapital i forhold til at se på hvad der kunne være af faktorer hos den handicappede og evt. i uddannelsessystemet der har betydning for om den handicappede klarer sig eller ej. der findes en masse dystre tal på at mange handicappede ikke klarer en videregående uddannelse og mange kommer ud af folkeskolen uden fuld afgangseksamen, så det kunne være meget interessant at se på netop denne problemstilling. det er ikke et emne( altså de handicappede) som der er arbejdet særligt meget med i det sociologiske felt, så jeg har ikke rigtigt noget at læne mig op ad.
jeg har hårdt brug for et indspark og en idé til en måde at vinkle den på.
måske nogen har en lys idé til en problemformulering, for jeg går ærligt talt i ring.
på forhånd tak for hjælpen og fortsat god dag
venligst heidi
Hej,
Jeg vil mene, at Foucault er en oplagt medspiller i din forståelse af handicappede. Godt nok skriver han ikke specifikt om handicappede, men han har skrevet virkelig meget om "sygeliggørelse", som en måde (eller teknologi til) at disciplinere det moderne individ på. Dette er en sociologisk vinkel, så vidt jeg ser det. Han har bl.a. skrevet Klinikkens fødsel og Galskabens historie, der behandler "det syge" i vores moderne samfund (sidstnævnte godt nok sindssyge, men tanken er den samme).
En af de pointer, man kan hive frem med Foucault, er, hvordan det raske og normale kan ses i det sygelige - eller rettere - i den måde, som det normale og raske definerer det sygelige på (som modsætning til sig selv). I moderniteten udvikles der snesevis af systemer, der varetager sådanne "definitions-sager" (det være sig antropologi, sociologi, filosofi, lægevidenskab, kriminologi, osv.). Der er, hvis vi anvender Foucaults terminologi, særlige diskurser, der disciplinerer (eller former) mennesket til at være og tænke, føle og opleve på særlige måder (som samfundet finder begærligt så at sige). Herudover er der også de fysiske institutioner, såsom klinikken, psykiatriske afdeling, fængslet, som er med til at sætte rammerne for, hvordan det normale kan defineres.
Med Foucault kan man altså rette analysen mod en mere idehistorisk inspireret tilgang til handicap. Det er lidt i modsætning til Bourdieu, der ser på nogle lidt andre (og nok også mere sociologiske) aspekter.
Et andet perspektiv kunne være mere antropologisk (dog ikke nødvendigvis eksplicit). Der er en hel gren inden for antropologien, der hedder medicinsk antropologi (ligesom der er medicinsk sociologi - det handler dog mere om statistik og systemer). Her må der være noget at hente. Du kan måske prøve at kontakte nogle inden på antropologi, der beskæftiger sig med sådanne ting. De vil sikkert kunne foreslå litteratur. Og lige for en sikkerheds skyld: Jeg ved, der er folk på antropologi i København, som er specialister i medicinsk antropologi.
Sidst men ikke mindst er der Merlaeu-Ponty (rigtig stavet?), som beskæftiger sig med kroppens fænomenologi. Det er virkelig interessant læsning og relevant for enhver, der beskæftiger sig med sygdoms- eller kropsrelaterede emner (i sociologisk forstand).
Ellers skal du prøve at løbe nogle af speciale-samlingerne igennem på sociologi eller antropologi. Her vil der sikkert være nogle gennem tidens løb, der har skrevet handicappede.
Bemærk lige - bare for klarhedens skyld - at jeg personligt ikke mener, at handicappede er syge mennesker. Ovenstående er blot sociologiske perspektiver på emnet.
Håber du kunne bruge lidt af ovenstående.
Mvh. Kristian
Jeg vil mene, at Foucault er en oplagt medspiller i din forståelse af handicappede. Godt nok skriver han ikke specifikt om handicappede, men han har skrevet virkelig meget om "sygeliggørelse", som en måde (eller teknologi til) at disciplinere det moderne individ på. Dette er en sociologisk vinkel, så vidt jeg ser det. Han har bl.a. skrevet Klinikkens fødsel og Galskabens historie, der behandler "det syge" i vores moderne samfund (sidstnævnte godt nok sindssyge, men tanken er den samme).
En af de pointer, man kan hive frem med Foucault, er, hvordan det raske og normale kan ses i det sygelige - eller rettere - i den måde, som det normale og raske definerer det sygelige på (som modsætning til sig selv). I moderniteten udvikles der snesevis af systemer, der varetager sådanne "definitions-sager" (det være sig antropologi, sociologi, filosofi, lægevidenskab, kriminologi, osv.). Der er, hvis vi anvender Foucaults terminologi, særlige diskurser, der disciplinerer (eller former) mennesket til at være og tænke, føle og opleve på særlige måder (som samfundet finder begærligt så at sige). Herudover er der også de fysiske institutioner, såsom klinikken, psykiatriske afdeling, fængslet, som er med til at sætte rammerne for, hvordan det normale kan defineres.
Med Foucault kan man altså rette analysen mod en mere idehistorisk inspireret tilgang til handicap. Det er lidt i modsætning til Bourdieu, der ser på nogle lidt andre (og nok også mere sociologiske) aspekter.
Et andet perspektiv kunne være mere antropologisk (dog ikke nødvendigvis eksplicit). Der er en hel gren inden for antropologien, der hedder medicinsk antropologi (ligesom der er medicinsk sociologi - det handler dog mere om statistik og systemer). Her må der være noget at hente. Du kan måske prøve at kontakte nogle inden på antropologi, der beskæftiger sig med sådanne ting. De vil sikkert kunne foreslå litteratur. Og lige for en sikkerheds skyld: Jeg ved, der er folk på antropologi i København, som er specialister i medicinsk antropologi.
Sidst men ikke mindst er der Merlaeu-Ponty (rigtig stavet?), som beskæftiger sig med kroppens fænomenologi. Det er virkelig interessant læsning og relevant for enhver, der beskæftiger sig med sygdoms- eller kropsrelaterede emner (i sociologisk forstand).
Ellers skal du prøve at løbe nogle af speciale-samlingerne igennem på sociologi eller antropologi. Her vil der sikkert være nogle gennem tidens løb, der har skrevet handicappede.
Bemærk lige - bare for klarhedens skyld - at jeg personligt ikke mener, at handicappede er syge mennesker. Ovenstående er blot sociologiske perspektiver på emnet.
Håber du kunne bruge lidt af ovenstående.
Mvh. Kristian
hej kristian
tak for dintilbagemelding, det er dejligt når nogen gider at respondere på det man skriver.
focault har jeg også haft i tankerne omend endnu kun på det perifære plan, men bourdieu er jo svær at lade stå alene,så focault ville netop være oplagt i en perspektivering.
skal jeg forstå dig sådan at du ville tage foucault frem for bourdieu?
jeg ved ikke helt om jeg er parat til at starte forfra med min litteratur....
apropos,- er der nogen der kender nogen der kender nogen der har en dansk udagave af bourdieu´s Distinktionen?
det er udgået fra forlaget ØV!
tak for dintilbagemelding, det er dejligt når nogen gider at respondere på det man skriver.
focault har jeg også haft i tankerne omend endnu kun på det perifære plan, men bourdieu er jo svær at lade stå alene,så focault ville netop være oplagt i en perspektivering.
skal jeg forstå dig sådan at du ville tage foucault frem for bourdieu?
jeg ved ikke helt om jeg er parat til at starte forfra med min litteratur....
apropos,- er der nogen der kender nogen der kender nogen der har en dansk udagave af bourdieu´s Distinktionen?
det er udgået fra forlaget ØV!
Hej igen,
Så vidt jeg ved, er Distinktionen ikke på dansk men norsk. Og så er det et uddrag. Den engelske kan du få billigt over nettet (full version).
Du skal ikke forstå mig sådan, at du skal vælge Foucault frem for Bourdieu. Ovenstående var blot et perspektiv, man "også" kunne lægge på fænomenet. Så, jeg ville bestemt ikke begynde at læse op på en ny tænker.
Du kan også overveje Honneth, også fordi Bourdieu og Honneth så at sige "passer godt sammen". De fokuserer på mange af de samme ting. Især "anerkendelse" er et af deres fællestræk, også selvom de forstår det forskelligt. Måske kan man sige, at Honneth introducerer individet hos Bourdieu (hvilket sidsnævnte har lidt en tendens til at glemme). Den sidste sætning var nok lidt abstrakt (og rettet mod evt. Bourdieu-soldater), så konsulter et af de nyere numre i Dansk Sociologi - her står den kun på Bourdieu og Honneth (se www.sociologi.dk). Årsagen til, at jeg nævner Bourdieu, er, at det kunne være interessant at se på "anerkendelse og handicappede" gerne med en Honneth-Bourdieu-combo. Jeg tror, du vil kunne udarbejde nogle ret nuancerede forståelser. Især når man taler "unge handicappede og uddannelse".
Mvh. Kristian
Så vidt jeg ved, er Distinktionen ikke på dansk men norsk. Og så er det et uddrag. Den engelske kan du få billigt over nettet (full version).
Du skal ikke forstå mig sådan, at du skal vælge Foucault frem for Bourdieu. Ovenstående var blot et perspektiv, man "også" kunne lægge på fænomenet. Så, jeg ville bestemt ikke begynde at læse op på en ny tænker.
Du kan også overveje Honneth, også fordi Bourdieu og Honneth så at sige "passer godt sammen". De fokuserer på mange af de samme ting. Især "anerkendelse" er et af deres fællestræk, også selvom de forstår det forskelligt. Måske kan man sige, at Honneth introducerer individet hos Bourdieu (hvilket sidsnævnte har lidt en tendens til at glemme). Den sidste sætning var nok lidt abstrakt (og rettet mod evt. Bourdieu-soldater), så konsulter et af de nyere numre i Dansk Sociologi - her står den kun på Bourdieu og Honneth (se www.sociologi.dk). Årsagen til, at jeg nævner Bourdieu, er, at det kunne være interessant at se på "anerkendelse og handicappede" gerne med en Honneth-Bourdieu-combo. Jeg tror, du vil kunne udarbejde nogle ret nuancerede forståelser. Især når man taler "unge handicappede og uddannelse".
Mvh. Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension