Hej Kristian,

Ja - det bliver så ikke så intuitivt alligevel ;-)

Hvis du kigger på min definition af paradigme i ordbogen vil du se at jeg har udlagt to mulige måder at forstå paradigme-begrebet på. Den første som jeg ikke har kommenteret særlig meget er netop den vores forelæser benyttede - og det er hun absolut ikke den eneste, der gør. Det er alment anvendt begreb for teorier, der er nogenlunde ens indenfor alle videnskaber... Kuhn beskæftiger sig udelukkende naturvidenskaben, og især den `hårde` naturvidenskab... Paradigme-teorien har så at sige vokset sig større end teorien i udgangspunktet var... Det er der en række praktiske problemer ved - kan begrebet bare overføres til andre videnskaber? Svaret er ikke ligetil - se fx `Humanistisk Videnskabsteori` (red. Køppe og Collin) - hvor der vises en række problematiske sider ved dette... Resultatet i samfundsdebatten og for så vidt også den bredere offentlige debat er ikke videre reflekteret - begrebet pradigme bliver brugt løst som et sæt fælles briller at anskue verden igennem fx. marxistiske, funktionalistisk osv..

Mvh
Laust

Ja, det er vel noget i den retning. Et paradigme kunne også beskrives som en konstellation af begreber, opfattelser og praktikker som et fællesskab deler, og som danner et bestemt syn på virkeligheden, der udgør grundlaget for måden fællesskabet organiserer sig selv (det er hvad jeg `intuitivt` forstår ved paradigmebegrebet, selvom ordene i definitionen ikke er mine, men Fritjof Capras ("The Web of Life", s.6)).