Begæret efter lukning hos Laclau og Mouffe
Hej
Er der nogen andre, der har tænkt på hvor "begæret efter lukning" kommer fra i Laclau og Mouffes "Hegemony and socialist struggle"? Og hvordan det skal forstås? Det handler jo om, at når strukturen med poststrukturalismen bliver decentreret -så opstår der et centreringsbehov. Men skal det så forstås som et psykisk behov hos mennesker? De henviser ikke til Lacan i HHS, men han opræder i to noter. Mon det er fra ham, begæret kommer?
Er der nogen andre, der har tænkt på hvor "begæret efter lukning" kommer fra i Laclau og Mouffes "Hegemony and socialist struggle"? Og hvordan det skal forstås? Det handler jo om, at når strukturen med poststrukturalismen bliver decentreret -så opstår der et centreringsbehov. Men skal det så forstås som et psykisk behov hos mennesker? De henviser ikke til Lacan i HHS, men han opræder i to noter. Mon det er fra ham, begæret kommer?
Hej,
Nu kender jeg kun meget lidt til postdiskursive teorier, men jeg har engang læst en meget lang tekst af Laclau, hvor han diskuterer noget af det samme. Selvom jeg kun blev lidt klogere, trak han klart på Lacan. Så tror ikke, du er helt galt afmarcheret, hvis du siger, at begæret for lukning kommer fra den givne Lacan. Så vidt jeg har forstået idéhistorien, er det faktisk Zizek, der - med Lacan - løser problemet med subjektet i poststrukturalismen. Mennesket fødes splittet (fra moren), og individets (det deltes) projekt er at opnå enhed igen. Begæret efter enhed eller "lukning" er i den forstand spørgsmålet om subjektet - og kan vel sagtens forstås som et kvasibevidst social-psykologisk behov hos mennesket.
Se i øvrigt denne artikel: http://www.leksikon.org/art.php?n=3594
mvh Kristian
Nu kender jeg kun meget lidt til postdiskursive teorier, men jeg har engang læst en meget lang tekst af Laclau, hvor han diskuterer noget af det samme. Selvom jeg kun blev lidt klogere, trak han klart på Lacan. Så tror ikke, du er helt galt afmarcheret, hvis du siger, at begæret for lukning kommer fra den givne Lacan. Så vidt jeg har forstået idéhistorien, er det faktisk Zizek, der - med Lacan - løser problemet med subjektet i poststrukturalismen. Mennesket fødes splittet (fra moren), og individets (det deltes) projekt er at opnå enhed igen. Begæret efter enhed eller "lukning" er i den forstand spørgsmålet om subjektet - og kan vel sagtens forstås som et kvasibevidst social-psykologisk behov hos mennesket.
Se i øvrigt denne artikel: http://www.leksikon.org/art.php?n=3594
mvh Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension