Det er almindelig kendt, at man får bedre svar, når der er overensstemmelse mellem interviewer og informant/respondent. Det er endda påvist af positivistisk forskning, Men der stilles også håndværksmæssige krav til interviewet. Måske kan de unge få lettere kontakt, måske kan de også forstå de signaler, som informanterne antyder, og følge dem op. Men det afgørende er, at de unge trænes så grundigt, at de kan spørge og lytte åbent - og ikke bare bekræfte deres egne fordomme. For øvrigt er det ikke bare alder, som er vigtig, Køn kan have stor betydning. Du må regne med at halvdelen af deltagerne må kasseres. Somme tider kan det faktisk være en fordel, at intervieweren er ældre - hvis det er en personlighed, de unge kan respektere og tage alvorligt. Der er eksempler på, at interviewerne ikke får ordentlige svar, fordi de unge respondenter tager gas på dem. Senest i Dansk Sociologi.

Og så er det misvisende at putte symbolsk vold ind i den diskussion, med mindre interviewet er manipulerende og understreger dominansforholdet. Bourdieu brugte så vidt jeg ved akademiske interviewere fra Boulevard Raspail i det studie, du referer til.

Der vil ALTID være en interviewereffekt; og den er ikke nødvendigvis dårlig. Intervieweren kan hjælpe på hukommelsen, eller spørge på en måde, der giver ny sammenhæng i tingene, stille spørgsmål som informanten ikke selv har tænkt over før. Det er selfølgelig galt,hvis intervieweren tager over og styrer svarene. Det kan især gælde i åbne interviews - og det har vi også eksempler på, f.eks. fra interviews med unge muslimer, hvor intervieweren forklarer dem, hvad islam egentlig er.