Hej,

Hvem har stillet spørgsmålet? Man kan jo hævde, at Baumans overvejelser som sådan ikke har haft noget indflydelse på den måde, identitet dannes og udvikles i dag. Mener du ikke nærere, at du skal diskutere Baumans overvejelser om identitetsdannelsen i postmoderne samfund i dag?

Jeg giver gerne et par kommentarer, hvis det er det, du er ude efter.

vh Kristian

Hej Sarah,

Jeg fik vist ikke formuleret mig klart. Du spurgte "Diskuter hvilke konsekvenser Baumans overvejelser kan have for identitetsdannelsen i det postmoderne samfund". Min pointe er, at dette spørgsmål er uklart. Er idéen med spørgsmålet, at du skal se på BAUMANS indflydelse på, hvordan helt almindelige mennesker som dig og mig forstår os selv og vores identitet? Min pointe er, at Bauman ikke har nogen direkte indflydelse på, hvordan jeg tænker om mig selv. Det er jo de færreste mennesker, der overhovedet har læst Bauman. Derfor har jeg svært ved at se, hvordan Bauman og hans tekster har indflydelse på, hvordan jeg tænker, om mig selv. Hvis jeg skal være ærlig, så har han ingen indflydelse. Dermed ikke sagt, at han ikke har indflydelse på andre, men at identificere den indflydelse vil jo være enormt svært.

Mit indlæg ovenfor spurgte derfor egentlig bare ind til, hvad der menes med spørgsmålet. Jeg troede, at du stillede noget lignende følgende spørgsmål: "Hvis Bauman har ret i sine overvejelser om postmoderne samfund, hvad har det så af betydning for identitetsdannelsen i det postmoderne samfund". Dette spørgsmål er fundamentalt anderledes end det, du stillede. Derfor tænkte jeg, om det var, hvad du mente. Men nu ved jeg ingenting ;).

Hvis jeg skal give et modargument mod, at Baumans overvejelsers indflydelse (og ikke indflydelsen fra den dagsorden han beskriver) er minimal, så overvej følgende: Hvis en filosofisk orienteret sociolog som Bauman læses af en gruppe akademikere, der skal formidle Baumans budskaber videre til individer, som så skal "påtage" sig denne måde at forholde til sig selv på, så vil Baumans beskrivelser af samfundet ikke længere være dækkende. Bauman beskriver jo netop det postmoderne individs orientering efter at opbygge en identitet og de tendenser, der på samfundsniveau kommer til udtryk af sådan en søgning. Hvis Bauman mener, at identiteten er flydende i en flydende modernitet - dvs. vi har ikke de traditionelle holdepunkter for konstruktionen af vores identitet - så kunne det selvfølgelig godt være, at Bauman indirekte via akademikere og andre folk der formidler Baumans pointer forstærker det, han allerede beskriver. Men igen. Det ved vi ikke. Det er i sidste ende meget svært at teste sådan en sammenhæng. (En anden sammenhæng kunne gå via reklameindustrien, hvor folk bruger Baumans pointer til at sælge produkter, som individerne - fordi de er postmoderne og alt det der - derfor køber. Men igen. Det er svært at teste sådan en sammenhæng).

Jeg ved ikke, om du kan bruge mine overvejelser til noget. Det er i hvert fald en af de mest sindrige spørgsmål, jeg længe har skulle prøve at besvare. Jeg tror, at min "konklusion" på ovenstående er, at det generelt er meget svært at finde argumenter FOR lige såvel som IMOD, at Baumans overvejelser har indflydelse på konkrete individers forståelse af dem selv. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at muligheden er der - og at det kan have relevans at diskutere i dit SRP.

Håber du fik bare lidt ud af ovenstående ;)

mvh Kristian

Hej Sarah.

Jeg tænker følgende omkring dit spørgsmål:
Bauman påpeger at markedet og forbrugersamfundet kan afhjælpe den stadige pinsel, det er konstant at skulle skabe sin identitet, da de identiteter markedet tilbyder allerede er færdige og socialt anerkendte identiteter. Usikkerheden ved anvendeligheden af selvskabte identiteter og kvalerne ved at søge den bekræftet bliver således sparet, da den sociale accept er bygget ind i markedsproduktet fra start. Markedet kan således, ifølge Bauman, give forbrugeren et valg, der ikke udgør en fare for den personlige selvsikkerhed. Denne form for identitetsdannelse er skabt med henblik på kortvarig eksistens og identiteten bliver en umiddelbar forlængelse af forbruget eller udtryk for forbrug. Man forbruger sine identiteter, i stedet for at være dem. De skal tilegnes og ejes, men kun for at blive konstrueret og således forsvinde igen. Den sårbarhed der kendetegner individuelle identiteter og de risici, der er forbundet med at opbygge en identitet, får individerne til at søge efter et fællesskab de kan hænge den oplevede frygt og ængstelse på. Den eksistentielle sikkerhed og tryghed søges indenfor de rammer nationalstatsbygningen har udstukket og ”(I)følge den forestilling betyder fællesskab ensartethed, fordi ensartethed betyder fraværet af den anden, især en anden, der stædigt fastholder sin anderledeshed...” , hvilket Bauman bl.a. mener fører til frygt for den fremmede, da frygten for uvisheden får sin legemliggørelse i denne.
Som jeg ser det forsøger Bauman med sin postmoderne identitet at forkare den øgede nationalisme og xenofobi.


Modargumentet må herefter være, som også Kristian nævner ovenfor, at det kan være svært at efterprøve Baumans teori. Baumans analyse forudsætter opløsningen af varige fællesskaber og man diskutere om dette er tilfældet. Dernæst kan man diskutere om mennesket overhovedet har brug for varige fællesskaber, samt hvorfor netop varigheden spiller en rolle. Hvis det postmoderne samfund udbreder overfladiske mennesketyper er det selvmodsigende samtidig at påstå, at disse vil søge eller mangle det fællesskab, som deres mennesketype er fremmed overfor. Det kan yderligere diskuteres om den stigende nationalisme er sæligt kendetegnende ved det postmoderne samfund. Tidligere har Bauman jo selv beskrevet nationalsmen i en modernitets kontekst.

Jeg ved ikke om dette bringer dig nærmere et svar.

Mvh. Michael

Hej igen Michael

Tænkte lige på, hvor har du følgende citat fra? :)

”(I)følge den forestilling betyder fællesskab ensartethed, fordi ensartethed betyder fraværet af den anden, især en anden, der stædigt fastholder sin anderledeshed...”

Mvh. Sarah