Hej

Jeg er ved at påbegynde mit speciale, og har i den forbindelse brug for gode råd.
Jeg har været i den samfundsvidenskabelige videnskabsbutik, hvor jeg har fundet et interessant projekt. En specialskole underviser normalbegavede elever med socio-emotionelle vanskeligheder, vanskeligheder som gør, at de ikke kan følge et normalt forløb i folkeskolen. Målet med behandlingen er overordnet at eleven skal socialiseres til de normer der gælder i folkeskolen, og i samfundet som helhed, sådan at de så hurtigt som muligt kan komme tilbage i folkeskolen igen.
Skolen har udarbejdet et værdigrundlag, hvor behandlingen baseres på et disciplineret grundlag. Desciplin skal føre til selvdesciplin, hvor disciplin er at mestre noget. Eleverne skal lære og mestre sig selv og tage sig selv alvorligt. De skal lære at vide hvad de kan, og hvad de ikke kan, hvad de mener og ikke mener. Eleverne skal med andre ord have styrket deres integritet. Her er nøgleordene intervention, konsekvens, reflektion, selvreflektion og selvindsigt.
Skolen ønsker at iværksætte en empirisk undersøgelse, der overordnet skal kortlægge i hvilken udstrækning skolen efterlever deres værdigrundlag.
Til en belysning af dette overvejer jeg at anvende Axel Honneth og hans teori om anderkendelse, med de deri indlejret begreber om selvreflektion, autonomi, selvrealisering, ansvarlig livsplanlægning og profilering. Jeg er ikke særlig bevandret i Axel Honneths teorier - endnu :) - , og er derfor også i tvilv om, hvorvidt valget af teori vil "holde vand". Hvad mener I derude? Kunne Honneth anderkendelsesteori være en god indgangsvinkel til dette projekt, eller er der bedre bud?
På forhånd tak for hjælpen!
Jane